Fortidens køleskab genopført på Gammel Estrup – se det her

Formand for ELRO Fonden, Steen Thomsen, klipper snoren ved indvielsen af Ishuset på Gammel Estrup 14. maj. Foto: Jørgen Vest
Udskriv

Gammel Estrup har netop åbnet et såkaldt ’Ishus’ fra sidste halvdel af 1800-tallet. Det lille stråtækte bindingsværkshus fungerede i flere årtier som herregårdens køleskab og rummede enorme mængder is til køling af mejeriprodukter og andre madvarer.

 

Fra 1870’erne blev de tidligere iskældre og isgruber på herregårdene erstattet af isopbevaringshuse. Opfindelsen af disse ishuse gjorde, at man kunne få friske mejerivarer og fersk kød på bordet i herregårdens store husholdning:

 

”Ishusene vandt udbredelse i takt med, at de fleste store landbrug og herregårde overgik til produktion af mejerivarer. Fra ishuset hentede man is til Herregårdskøkkenets isskab, hvor man kunne benytte den til nødkøling af madvarer. Derudover blev megen af isen bragt til avlsgården, hvor mejeriprodukterne skulle på køl. Inde i selve ishuset havde man mulighed for at hænge det kød, der skulle spises ferskt. For eksempel kunne vildtet fra de store jagter hænge køligt her, indtil det skulle tilberedes i herregårdskøkkenet”, fortæller museumsformidler ved Gammel Estrup – Herregårdsmuseet, Helle Ingerslev Kristensen, som har været tovholder på opførelsen af ishuset.

 

Mange af de små ishuse blev stående som en del af de store godskomplekser langt op i 1900-tallet. Ofte blev de kølige huse anvendt til opbevaring af grøntsager og frugt fra herregårdshaverne eller til ophængning af vildt. På få herregårde fortsatte traditionen med at ise helt op i 1950’erne, hvor isskabe stadig indgik i herregårdenes husholdning, før køleskabe og frysere endeligt gjorde ishusene overflødige.

 

Ishuset på Gammel Estrup

Ishuset på Gammel Estrup stammer oprindeligt fra herregården Skaføgård og kan rumme 20.000 kg is og sammenpresset sne. Isen skulle placeres i huset via en lem i taget, og blev holdt kold via sindrige isoleringssystemer:

 

”Huset er opført med håndhugget fyrretømmer, udmurede tavl og tækket med stråtag, som er bundet med kokosgarn. Det er udfærdiget med en dobbeltkonstruktion, hvor der på indvendig side er monteret en bræddevæg. I hulrummet i væggene påfyldte man forskelligt isolerende materiale som avner, risskaller, tørvesmulder, halm og fjer, og isoleringen var faktisk ret god. Efter en kold sommer kunne der sagtens være is tilbage i huset i slutningen af august og først i september”, forklarer Helle Ingerslev Kristensen.

Læs også
Liselund på Møn – lyt til fri tanker i den romantiske have

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs også
Mange børnefamilier besøger Kongernes Jelling – men en familie lidt ud over det sædvanlige kiggede forbi i går

 

 

 

Isen kom fra søer og damme i området omkring herregården, men i milde vintre, hvor der ikke kunne skaffes nok is fra lokalområdet, kunne det være nødvendigt at få sejlet isen ned fra Norge, som havde en lukrativ is-eksport i 1800-tallet.

 

Arbejdet med iset

Arbejdet med isen foregik på få dage på den koldeste tid af året, og udskæring, knusning og transportering af is beskæftigede en stor del af herregårdens tjenestefolk. Isen blev for det meste hentet i voldgraven eller søer tæt ved herregården:

 

”Man skar lange blokke af is med save, der i den ene ende havde et håndtag og i den anden ende havde et tungt lod. Efter selve opskæringen blev stykkerne delt på tværs og transporteret i land – ofte med brug af slæder trukket af heste. Isningsarbejdet blev fordelt mellem herregårdens tyende. Det var ofte gamle husmænd, som var eksperter i at hugge hul og skære gode stykker af isen, det var så avlsgårdens karle og landvæsenselever, som kørte isen hjem, og ved ishuset overtog en gruppe af yngre, stærke husmænd arbejdet.

 

Læs også
Boganmeldelse: Luther og Danmark i 500 år

De læssede isen på en bred sliske, der førte op til husets lem, mindre stykker blev læsset med roegrebe og de helt små med træskovle. Det var hårdt arbejde, og isen kunne nemt glide til den forkerte side, når det kom farende ned af slisken. Hvis en karl eller elev havde været næsvis overfor forvalteren, var han selvskreven til opgaven med at lempe isen på plads inde i huset, – en bestilling som nemt kunne give blå og gule mærker på arme og ben”, siger Helle Ingerslev Kristensen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I slutningen af 1800-tallet opstod der såkaldte ishuse på de danske herregårde. Husene rummede store mængder is, som blandt andet skulle bruges til mejeridriften, som vandt indpas i perioden. Her ses en overrislingskøler til køling af mejeriprodukter. Illustration: Gammel Estrup – Herregårdsmuseet

 

Det var efterfølgende havemanden eller husjomfruens arbejde at kravle op ad den udvendige stige – og ned ad den indvendige – og hente isen ud af taglemmen i store spande, når isen skulle bruges på avlsgården eller i Herregårdskøkkenet.

 

Ishuset kan ses året rundt på Gammel Estrup. Opførelsen af huset er støttet af Augustinus Fonden, ELRO Fonden, 15. Juni Fonden, Henny og Johan Richters Fond, Pinstrup Mosebrug og Skibsreder Carsten Brebøls almennyttige Fond.

 

For yderligere information kontakt museumsformidler Helle Ingerslev Kristensen på T 8648 3001 / [email protected] eller museumsdirektør Britta Andersen på T 3146 3001 / [email protected]

 

De bedste hilsner fra

Gammel Estrup – Herregårdsmuseet

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ