Vred mor: “Fødevarestyrelsen blåstemplede, at McDonald’s førte kunderne bag lyset i sag om halalslagtning”

KOMMENTAR: Det kommer næppe bag på dem, der kender mig, at jeg går langt uden om halalslagtet kød, hvis jeg da ellers kan spotte det.

 

Men mine børn, som er 8 og 11 år gamle, blander jeg helt uden om den debat. Hvis de vil spise shawarma sammen med klassekammeraterne, kunne jeg aldrig finde på at kommentere dette. Det må vente, til at børnene selv begynder at interessere sig for disse emner.

 

Halalslagtet kylling

Men børn bliver alligevel påvirket af, hvad mor og far taler om. Det demonstrerede min datter Anna til en børnefødselsdag på McDonald’s.

 

Den søde McDonald’s ansatte viser børnene rundt i køkkenet og udpeger, hvor de tilbereder de McNuggets, som er til børnenes fødselsdagsmiddag.

 

”Er kyllingen halalslagtet,” kommer det prompte fra min lille datter. ”Nej. Vore kyllinger er ikke halalslagtet,” svarer den ansatte og afslutter den debat.

 

Min datter fortæller dette til min mand senere på dagen, og da han jo godt ved, det er løgn, skriver han til McDonald’s afdelingen i Tarup Centeret for at få et svar.

 

McDonald’s mærkelige svar

På Facebook svarer McDonald’s, at det er korrekt, når de svarer, at kødet ikke er halalslagtet, selv om de godt ved,at kyllingen kommer fra Danpo, og at den dermed er halalslagtet.

 

Deres begrundelse for at svare nej til, at der er tale om halalslagtet, lyder således: Det skyldes at tilberedning og forarbejdning af McNuggets foregår efter en ikke-halalcertificeret metode (dermed kan de påstå, at det forarbejdede produkter ikke er halal).

 

McDonald’s Tarup forklarer samtidig, at det er efter henvisning fra McDonalds Danmark, at de siger, at kyllingerne ikke er halalslagtet.

Læs også
Kunderne elskede pølsevognen på Brønshøj Torv, men nu har ejeren givet op efter grov chikane fra drenge – de krævede, at der kun blev solgt halal

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs også
DF vil lovsikre ret til at fravælge halalkød

 

 

 

 

 

 

 

Fødevarestyrelsens fordrejning

Min mand klager efterfølgende til Fødevarestyrelsen over at McDonalds laver falsk anprisning (Fødevarestyrelsens sprog for at lyve overfor forbrugerne). Den 1. juli modtager Fødevarestyrelsen følgende klage:”Klagen omhandler McDonalds i Tarup i Odense der påstår at deres kylling ikke er halalslagtet, på trods af at det modsatte er tilfældet. ”

 

Men Fødevarestyrelsen forholder sig slet ikke til det klagen drejer sig om: At de fejlagtigt påstår, at kyllingerne ikke er halalslagtede. De afviser blot han klage ved at henvise til Mcdonald’s synspunkter.

 

Læs også
Rotterdam havn brugte 2.250.000 kr. på halalgodkendelse, men nu er et stort halaleventyr i Rotterdam havn slut.

Fødevarestyrelsen refererer den 6. juli McDonald’s  synspunkt således:

 

De oplyser, at det er korrekt, at langt de fleste kyllinger i Danmark er halal slagtet, også dem der bliver brugt i deres produkter. Men certificeringen på halal er kun på slagtningen af kyllinger og ikke på forarbejdede produkter, som produceres ud fra kyllingerne. Det er derfor ikke lovligt for dem at markedsføre forarbejdede produkterne som halal. ”

 

Min mand klager samme dag over, at de dermed har ændret ordlyden i hans klage, og gentager, at hans og min datters spørgsmål var, om kyllingerne var halalslagtet – ikke om maden var halal.

 

Forrykt konsekvens af Fødevarestyrelsens svar

Fødevarestyrelsen bekræfter modtagelse af klage den 19 Juli og genbehandler klagen. Den 18 august afvises klagen atter.

 

Fødevarestyrelsens begrundelse for at afvise klagen er reelt, at de godt kan se, at McDonalds fører kunderne i restauranten bag lyset. Fødevarestyrelsen svarer: ”Vi vurdere, at medarbejderen i den enkelte McDonald’s forretning ikke har svaret på dit spørgsmål, men har svaret på om selve det forarbejdede produkt er halalslagtet. ”

 

Bemærk at i denne endelige afvisning af klagen har Fødevarestyrelsen endnu engang brugt det forkerte ord. Det sidste ord i deres afvisning er ”halalslagtet”. Ordet burde være ”halal”.

Læs også
Christel Gall kritiserer Dyrenes Beskyttelse for at anbefale halal-slagtede lam fra Chile

 

Fødevarestyrelsen afviser alligevel klagen, fordi McDonald’s svarer (delvis) sandt da der bliver klaget. Derfor mener Fødevarestyrelsen ikke, at klagen er begrundet!

 

Fødevarestyrelsen skriver i samme svar: ”McDonald’s Danmark lægger dermed ikke skjul på, at deres kyllingeprodukter er produceret af kød fra halalslagtede kyllinger, men forsøger at svare på dit spørgsmål, som du i første omgang ikke fik svar på, ved henvendelse til en medarbejder.”

 

De svarer endvidere: ”Men hvis de frivillig markedsfører sig med det eller bliver spurgt, som i dette tilfælde, skal de selvfølgelig svare korrekt eller oplyse, at det kan de ikke svare på. ” hvilket bekræfter at McDonalds svarede usandt, og imod reglerne ved henvendelse i restauranten.

 

Men McDonalds har med svaret fået grønt lys til at fortsætte med at misinformere kunderne i restauranten.

 

Nu venter vi spændt på, om der en dag kommer en sag, hvor en muslim eller jøde beder om oksekød, og får serveret svinekød.

 

Det er jo ifølge fødevarestyrelsen helt ok, bare kunden får sandheden at vide, hvis han efterfølgende klager, når han har spist kødet.

Læs også
DF i Horsens kræver stop for halalkød – muslimske særkrav skal ud af offentlige institutioner

 

 

Kommentar fra McDonald’s

Mcdonald’s har fået mulighed for at give deres kommentar til artiklen. Det svar, vi har modtaget, giver ikke anledning til at ændre i artiklen:

 

Først og fremmest, så er McDonald’s Danmarks ikke gået efter at source Halal. Vores interesse er at source dansk. Faktum er, at ca. 95% af al den kylling, der slagtes i Danmark, slagtes Halal. Dette gælder også den kylling, du finder i supermarkedets kølediske samt den kylling, vi får leveret fra Danpo. 

 

Vores leverandør, Danpo, slagter således deres kyllinger Halal. Dog er McDonald’s Danmarks færdige kyllingeprodukter ikke certificeret halal, da vores produktionsprocesser hos Danpo ikke er certificeret halal. Danpo anvender i øvrigt naturligvis korrekte og godkendte slagtemetoder.

 

Kompliceret – ja. Men det er ikke McDonald’s, der bestemmer, hvad der definerer Halal. Og vi har kommunikeret helt åbent og ærligt om sammenhængen både i medierne, da vi proaktivt lancerede overgangen til dansk kylling i efteråret 2016 , på vores website og nationale Facebook-side samt overfor vores 4500 medarbejdere, så de kan svare korrekt, skulle de blive spurgt. 

 

Hvis en eller to medarbejdere i en af vores mange restauranter ikke har formået at redegøre præcist for sammenhængen, er det selvfølgelig dybt beklageligt. Vi vil under alle omstændigheder benytte lejligheden til at gentage overfor alle medarbejdere, hvad der er op og ned vedr. halal og vores kyllingeprodukter. Men det har aldrig – som det ellers antages i nærværende beskyldninger – været hensigten at vildlede.  

 

Venlig hilsen

Pia Tobberup

Kommunikations- og pressechef

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…