Flygtninge kommer i praktik, så de kan forsørge sig selv, men mange saboterer det – det virker stærkt provokerende

Dokumentarkompagniet/TV2
Den viser, at en stor del af flygtninge i Danmark ikke er indstillet på at yde en indsats til gengæld for den hjælp, de får af det danske samfund. Og danske myndigheder og arbejdsgivere finder sig i det.
En stor del af de flygtninge tror tilsyneladende, at de kan få deres leveomkostninger betalt uden at yde en indsats selv.
To af dem, vi møder, er Saleem og Nada. Flygtninge som er kommet med deres ægtefælle og henholdsvis to og tre børn til Danmark fra Syrien.
De lever for sociale ydelser betalt af danske skatteydere. De har fået moderne lejligheder med nye møbler af det danske samfund.
Til gengæld forventer det danske samfund, at de yder en indsats for hurtigt at komme i arbejde og blive selvforsørgende.
Og det gør nogle af dem, vi ser i udsendelsen. I udsendelsen møder man flygtninge på slagteriet Danish Crown og enkelte i Bilka, som hænger i og arbejder hårdt.
Men det gælder bestemt ikke mange af de andre. De udviser åbenlys ligegyldighed og foragt for det danske samfund på trods af alt det, de får gratis betalt af danskerne.
300 mødte aldrig op
Der er 800 flygtninge, som er indkaldt til virksomhedspraktik.
De skal arbejde seks timer til gengæld for den kontanthjælp, de får udbetalt. Desuden skal de to timer på sprogskole betalt af det danske samfund.
Deltager de ikke, så blive de trukket i ydelse, står der i loven. Men reelt kan de stort set gøre, som det passer dem, uden at der sker noget som helst.
For det første var der 300 som slet ikke mødte op.
For det andet smuldrede forløbet med mange af dem, der overhovedet mødte frem.
TV2 fulgte tre hold i virksomhedspraktik for nogle af dem, der mødte op.
I Bilka i Odense var der 40 pladser. 25 blev tilmeldte. Den første morgen mødte seks op til tiden.
Undervejs faldt flere fra og til sidst var kun fire  – 4 – tilbage!
Undervejs oplevede man, hvordan de ikke havde nogen respekt for arbejdspladsen.
De kom og gik, stort set som det passer dem. De blev bare væk. Gik før tiden. Og nægtede at udføre det arbejde, de bliver bedt om at udføre.
Flere gange ser man dem åbenlyst grine af deres chefer. Måske især de to kvindlige chefer.
Nada
Der er store problemer med kvinderne, bliver det sagt i udsendelsen.
Nada er en af dem.
Hun er meget væk og vil ikke være i forretningen efter 14.
Det er den første dag. Nada og hendes veninde vil ikke gå i Bilkas T-shirt med korte ærmer. De vil have lange ærmer af hensyn til deres tro, får vi at vide.
Man ser hende også sammen med veninden med et lille grin tage sig til hovedet og tilkendegive, at de er syge.
Til sidst får de lov at gå hjem.
Og sådan fortsætter det.
Nada vil kun være i Bilka til klokken 14.
Først får hun at vide, at det er ok at gå tidligere. Men så skal hun til gengæld forlænge virksomhedspraktikken med en måned. Men det siger hendes mand nej til.
Men det ender alligevel med, at hun får lov til at gå klokken 14.
En af jobkonsulenterne forklarer, at mange af kvinderne ikke er vandt til at arbejde i Syrien. Hun kende den arabiske verden og siger, at de ikke er nemt at bygge bro mellem de to kulturer.
Kvinderne vil gerne have god tid. Der er tradition for, at den arabiske mad de spiser tager tre-fire timer at tilberede. Og deres mænd vil vist heller ikke hente børn i institutionerne.
Man ser Nada i en moderne lejlighed i Assens varte mand og børn op.
Saleem
Saleem bor i en anden moderne lejlighed i Assens, hvor han sidder i sofaen, mens konen er i køkkenet.
Han har været i virksomhedspraktik flere steder. Men har tilsyneladende gjort sig umulig for at slippe for at arbejde.
Med stort held.
I Rema 1000 blev han fyret efter 19 dage fordi han ikke kom til tiden, han blev væk og havde en dårlig opførsel.
I Bilka bliver den første dag bedt om at tage sin kasket af. Han nægter, griner og går bare sin vej.
Når han de kommende dage møder frem, så går han altid inden klokken er blevet 16.
Det bliver påtalt på et møde med chef og kommune. Samme dag er han væk klokken 13.30.
Når den kvindelige chef taler til ham, griner han åbenlyst.
Det sker ham ingenting.
Efter nogen tid og efter TV2 optagelser – må man forstå – bliver han dog trukket for fem dage.
Saddam
Flere af flygtningene nægter at udføre det arbejde, de bliver sat til.
Nada er en af dem. Hun vil ikke arbejde uden for. Hendes næse kan ikke tåle det, siger hun.
Senere ser vi hende i praktik i en børnehave, hvor hun uden problemer arbejder uden for.
Saddam vil heller ikke arbejde uden for.
Men det er arbejdet, han ikke vil udføre. Og det er muligvis samme problem med Nada.
Saddam skal samle indkøbsvogne, rydde op og samle skrald. Men det vil han ikke. Det er nedværdigende arbejde, må man forstå.
Man ser ham med et hånligt smil om læberne.
Han chef bøjer sig for ham og sender ham i grøntsagsafdelingen.
Thanaa
Thanaa er en af de flygtninge som virkelig knokler. En muslimsk kvinde med tørklæde. Men det er ingen hindring for, at hun tager godt fat.
Man bliver lidt trist til mode, fordi hun ikke får den fastansættelse, hun gerne vil have. Men den er tilsyneladende så kommet senere.
Thanaa bliver tilmed mobber og chikanere af andre flygtninge, fordi hun arbejder hårdt og gør sig umage.
Konfliktsky danskere

– Danskerne er muligvis nogle af de mest konfliktsky folk i verden. Når man taler om flygtninge, så har man en masse tanker og gode hensigter, men når man møder flygtningene face to face på personligt plan, så trækker man sig tilbage man tør ikke konfrontere flygtninge med den virkelighed de befinder sig i, siger Mehmet Yüksekkaya, der er integrationskonsulet, i udsendelsen.

 

– Man tør ikke sige til flygtninge, jamen kære ven, hvis du ikke tager dig sammen og hvis du ikke selv yder en indsats, så er der en reel fare for at du kommer til at ende som dine tidligere landsmænd på en permanent offentlig forsørgelse, og vi gider altså ikke hjælpe dig resten af dit liv. Du er simpelthen nødt til at handle. En sådan konfrontation findes ikke i vores system, lyder kritikken fra integrationskonsulenten.

 

Det går dårligt generelt

Det er generelt gået dårligt med at få flygtninge i fast arbejde. En undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at af de flygtninge der kom til landet i 2010 var kun godt 10 procent i arbejde efter halvandet år. Af dem der kom hertil i 2015 var det kun syv procent, der var i arbejde efter halvandet år.

 

På landsplan er det kun hver tiende jobparate flygtning, der har været i praktik, der rent faktisk kommer i job, viser tal fra analysefirmaet LG Insight, der har specialiseret sig i kommunernes integrationsarbejde.

 

Ikke-vestlige indvandrere koster danskerne 33 milliarder kroner om året.

https://play.tv2.dk/programmer/dokumentar/serier/er-det-saadan-man-bliver-dansk/med-flygtninge-i-praktik-134834/?cid=tv2.dk:Er%20det%20s%C3%A5dan%2C%20man%20bliver%20dansk%3F%3A%20Med%20flygtninge%20i%20praktik:article

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…