Filmanmeldelse “THE SQUARE”: En ujævn film – med velgørende skarp kant

**** 4 stjerner ud af 6

 

THE SQUARE [firkanten] kan genremæssigt placeres i kategorien satirisk drama / komedie. Filmen vandt Den gyldne palme i Cannes i 2017 og er instrueret af Ruben Östlund (”Force Majeure” (2014), der også har skrevet manuskriptet. Og så har den danske Claes Bang i hovedrollen og Elisabeth Moss (kendt fra fx serien ”The Handmaid’s Tale) i en stor birolle.

 

Lone Nørgaard

 

Handling
Christian (Claes Bang) er kunstnerisk leder af et stort, moderne kunstmuseum.  Fra første færd fremstår han tjekket og som en mand med styr på tingene. Han udstråler magt, succes og overskud og har status som en af frontløberne i den kreative elite. Kvinderne flokkes om ham.  

 

Hans aktuelle projekt er udstillingen ”The Square”. Mottoet for hovedkunstværket i form af en firkant på pladsen foran museumsbygningen lyder: ”The Square is a sanctuary of trust and caring. Within it we all share equal rights and obligations” Altså: Firkanten er et fristed, hvor tillid og omsorg hersker. Indenfor deler vi alle lige rettigheder og forpligtelser.

 

Hensigten med kunstværket er at få beskueren til at overveje, hvordan han/hun omgås andre mennesker, og hvordan man i praksis håndterer store ideer som næstekærlighed, hjælpsomhed og velgørenhed. Er en tigger på gaden et medmenneske, vi hjælper, eller iler vi videre med bortvendt ansigt og øjnene på mobilen?

 

Et par dage før åbningen bliver Christian offer for et tricktyveri. Han lader sig overtale af sin assistent, Michael (Christopher Læssø) til at tage sagen i egen hånd og uddeler trusselsbreve i den ejendom, hvor tyven er blevet lokaliseret.   

 

Mange bolde i luften   

Lige pludselig har Christian så mange bolde i luften, at han mister overblikket. Resultatet er, at den igangværende reklamekampagne for ”The Square”, som Christian skulle have snor i, løber løbsk og bringer museet i krise.

 

Kan han fastholde sin stilling som kunstnerisk chef, og hvordan forholder det sig med hans egen forvaltning af de store humanistiske idealer?

 

Kultureliten bliver spiddet

Læs også
NY FILM: Kemikaliefabrik truer landmand – så går en opofrende advokat i aktion

Fortælletiden strækker sig over blot et par dage, og Christian er stort set med i hver eneste scene. Claes Bang spiller rollen fremragende og fortjener al mulig ros for sin præstation.  

 

Et par af scenerne er ramt lige på kornet og helt ubetaleligt morsomme. De må være stærkt medvirkende til, at ”The Square” er blevet så anmelderprist. Filmen spidder kultureliten og fremviser dens repræsentanter i al deres selvvelbehagelighed og selvgodhed.  

 

Deres velmenende næstekærlighed og åh-så-store-humanisme viser sig at være en tynd fernis over egne driftsbehov og iveren efter selv at komme til grødfadet. Konfronteret med rå magt krakelerer facaden.   

 

Filmen har nogle afgørende svagheder

Filmen lider desværre af nogle ret afgørende svagheder. Især én meget lang sekvens forekommer fuldstændigt malplaceret og skurrer utroværdigt i en fremstilling, der ellers har held med at holde den hårfine, sylespidse balance mellem realisme og karikatur.

 

”The Square” er således ikke helt det mesterværk, Guldpalmen lægger op til – dertil er den for ujævn i sin skildring. Men filmen har et budskab med velgørende skarp kant, fordi instruktøren tydeligvis kender kultureliten indefra.

  

At latterliggøre sine egne

Læs også
En japansk animationsfilm stiller skarpt på klimaet fra en lidt anden vinkel 

Ruben Östlund fortjener respekt, fordi han så humoristisk udstiller kløften mellem eliternes fine ord & idealer og deres handlemåde.  

 

At latterliggøre og udstille sine egne – undertiden ætsende ondt – har næppe skaffet ham en førsteplads i popularitetskonkurrencen blandt de såkaldte ’Gutmenschen’.

  

Selvom den hyppige latter under pressevisningen med rigtigt mange fremmødte, der for en dels vedkommende tilhører den danske kulturelite, selvfølgelig også KAN tolkes positivt: Se bare – vi kan le af os selv, af vores tåbeligheder og vores omkostningsfrie humanisme.

  

Eller var grinene monstro blot et udslag af det selvhad, så mange i de vestlige eliter lider af? Jf. fx den franske filosof og debattør Pascal Bruckner, der i flere bøger har beskæftiget sig med Vestens skyldkompleks og kulturelle selvhad.

 

Spilletid:142 minutter  

     

  • Medvirkende: Claes Bang, Elisabeth Moss, Dominic West, Terry Notary m.fl.    
  • Instruktør: Ruben Östlund
  • Manus: Ruben Östlund
  • Censur: 15 år
  • Premieredato: Torsdag d. 23. november  

 

Læs også
Handicap ingen hindring for venskab og et godt liv
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…