Europa er blevet et tag-selv-bord for migranter og for deres hjemlande, der ikke vil have dem tilbage – nu kommer der forslag til løsning

Arkiv You Tube
Udskriv

De europæiske lande har en hastigt voksende befolkningen af migranter fra ikke-vestlige, overvejende muslimske lande.

 

Det skyldes for det første, at der i de senere år har været en enorm tilstrømning.

 

For det andet skyldes det, at en meget stor del af dem, der afvises som asylansøgere, alligevel bliver i de europæiske lande.

 

Disse migranter nægter i mange tilfælde at rejse hjem. Det bruger deres hjemlande så som et påskud for at nægte at tage dem tilbage.

 

En del af disse migranter, der egentlig skulle rejse hjem, men ikke gør det, er kriminelle og farlige personer. Det store aktuelle skræmmeeksempel er terroristen Anis Amri, som Tunesien ikke ønskede tilbage. Han gennemførte så det frygtelige terrorangreb i Berlin.

 

Rapport tegner skræmmende billede

I det ene europæiske land efter det andet er regeringerne stærkt optaget af, hvordan de får langt flere afviste asylansøgere sendt hjem.

Læs også
Nu strømmer illegale afrikanere til Spanien – “Vi har stadig de største migrantstrømme i vente”, siger tysk toppolitiker

 

Den tyske regering har sågar hyret det store globale konsulentfirma McKinsey til at lave en rapport om, hvad man kan gøre ved problemet. Rapportens hovedkonklusioner er nu sluppet ud.

 

Rapporten giver tørre tal for problemets omfang i Tyskland:

 

To et halvt år efter, at migranterne er kommet ind i landet, er kun 40 procent af dem, der ikke har ret til at være i landet, rejst ud. 60 procent er der stadig!

 

Og ikke nok med det: Slappe myndigheder giver i løbet af disse to et halvt år alligevel mange af de afviste en ret til at blive.

 

Dette medfører en enorm ophobning af migranter, som slet ikke burde være i landet.

Læs også
Mange afviste asylansøgere lever illegalt videre i Danmark eller et andet europæisk land – på det seneste er 351 somaliere forsvundet herhjemme

 

Knap en halv million, som ikke burde være der

I juli 2016 var der 165.000 migranter i Tyskland, som egentlig skulle være rejst ud, men som på grund af den ene eller den anden forhindring stadig var der.

 

Hvis man fortsætter som hidtil, vil antallet af udlændinge, som egentlig skal forlade Tyskland, men stadig er der, vokse til enorme 485.000 personer med udgangen af 2017!

 

Denne udvikling er kommet fuldstændig ud af kontrol. Tyskland og andre europæiske lande er blevet et tag-selv-bord for migranter og deres hjemlande, der vil af med dem.

 

Den tyske regering har bestilt McKinsey-rapporten for at få sat skub i sagerne. Det hænger sikkert sammen med, at der skal være valg til Forbundsdagen den 24. september.

 

Læs også
Video: 600 afrikanske migranter er kommet ind i Europa – via Spanien blandt andet på jetski

McKinsey og Inger Støjberg

McKinsey anbefaler en kraftig stigning i hjemsendelserne. Hvis alle afviste, der stadig er i landet, skulle hjemsendes i 2017, ville det betyde syv gange flere hjemsendelser i 2017 end i 2016.

 

Det lykkes med garanti ikke. Men rapporten mener, at der kan gøres en del. Den nævner tre hovedpunkter:

 

Man skal gå meget stærkere frem for at fjerne hindringer for hjemsendelse, blandt andet ved at presse hjemlandene.

 

Man skal være meget hurtigere til at eksekvere hjemsendelsen, når den er besluttet.

 

Endelig skal man motivere migranterne til selv at rejse hjem. Det kan blandt andet ske ved, at migranterne ikke får udbetalt penge, men kun kuponer, som kan omsættes i daglige fornødenheder.

 

McKinsey hylder her samme filosofi som integrationsminister Inger Støjberg i Danmark: Man er nødt til at gøre det mindre behageligt at blive i landet.

 

Det var denne filosofi, der forleden fik en hysterisk og opmærksomhedssøgende formand for Kristendemokraterne til at sammenligne udrejsecenteret Kærshovedgaard med forholdene i en koncentrationslejr …

 

De skal slet ikke ind

Det allervigtigste punkt er dog fraværende i McKinsey-rapporten – det har givetvis ikke været en del af dens opgave:

 

Langt, langt den vigtigste metode til at undgå en ophobning af migranter, der burde udrejse, er at sørge for, at de ikke rejser ind.

 

Det kræver afgørelse af deres asylsager ved grænsen. Så længe de får lov til at komme ind og søge asyl, vil problemerne fortsætte.

 

https://www.welt.de/politik/deutschland/article161059266/Die-McKinsey-Ideen-fuer-optimierte-Abschiebepolitik.html

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ