Tom Buk-Swientys store bog om en ung tyskers skæbne i Nazi Tyskland

 

AF LONE NØRGAARD

 

BIOGRAFI: Hans Horn er født på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Modstræbende fanges han ind af Det tredje Riges krigshandlinger.

 

Tom Buk-Swienty: DET ENSOMME HJERTE. Fortællingen om en musikalsk soldats utrolige odyssé gennem 2. verdenskrig og hans drøm om at blive dansker. Indb. med omslag. 484s. 350 kr. Politikens Forlag. Udgivet d. 2.10.2017.

 

 

 

 

Præsentation af Tom Buk-Swienty
Tom Buk-Swienty (født 1966) er historiker og journalist. Hans kombination af professioner blev bragt til udsøgt udfoldelse i de dokumentariske fortællinger ”Slagtebænk Dybbøl”(2008) og ”Dommedag Als” (2011).

 

Siden er hans historieskrivning med brug af fortællende journalistik og litterære virkemidler omsat i en række biografier om Dinesen-slægten: Det første bind om Karen Blixens far, Wilhelm Dinesen, kom i 2013 med titlen ”Kaptajn Dinesen. Ild og blod”. Bind to ”Kaptajn Dinesen. Til døden os skiller” fulgte i 2014. Og så i 2016 kom turen til søskendeparret Karen Blixen (med kælenavnet Tanne) og den syv år yngre bror Thomas Dinesen (Tommy): ”Tommy og Tanne. Det store i livet”.

 

Det ensomme hjerte i Nazi Tyskland
Allerede i slutningen af 2017 lægger Buk-Swienty sidste hånd på endnu et værk: ”Det ensomme hjerte”. Titlen refererer til en akvarel malet af hovedpersonen Hans Horn, som benævner kunstværket ”Det ensomme hjerte i Nazi Tyskland”.
Motivet er et mørkerødt hjerte i centrum på en brun baggrund og omgærdet med linjer og streger, der associerer til dels hagekors, dels et gitter. Hjertet, symbol på varme, kærlighed, sanselighed, er spærret inde.

 

“Det ensomme hjerte” er først og fremmest historien om Hans Horns barndom og ungdom – og om hvordan han nødtvungent bliver en del af Nazi-Tysklands krig på Østfronten.

 

En fotografisk hukommelse
Bogen bygger på Horns dagbogsoptegnelser og personlige tekster, i alt 5000 selvbiografiske sider, som Buk-Swienty har fået adgang til via hans børn efter Horns død.

 

Optegnelserne begynder Horn på i sine ældre år – Buk-Swienty hævder, ”at han havde noget nær en fotografisk hukommelse” (s. 19) – og interessant nok har Horns børn ikke kendt til notaterne, mens faren var i live. Godt nok vidste de, at han havde været tysk soldat, men de rædsler, han gennemlevede under krigen i evig frygt for at blive slået ihjel, kendte de kun lidt til. Forældrene syntes, at børnene skulle skånes, og det lykkedes for dem, fordi Hans Horn sammen med sin hustru og datter emigrerede til Danmark efter krigen. Her arbejdede han som læge frem til sin død i 1989.
Hans Horn – en ener
Hans Horn forekommer at være lidt af en ener. Han er intelligent, veluddannet og udstyret med evner, der gør, at han overlever i situationer, hvor jævnaldrende sætter livet til. I det omfang der overhovedet er valgmuligheder under krigen, træffer han gang på gang de rigtige beslutninger. Fx at satse på en militærlægeuddannelse, så han undgår at deltage i krigen i forreste frontlinje.
Han kan skrive. Han er et stort musikalsk talent på sin cello – så god at han kan konkurrere med og spille sammen med professionelle musikere. Han mestrer også andre instrumenter. Og så maler og tegner han, hvoraf mange af hans tegninger fra krigen er med i bogen.

 

 

484 sider lyder af en hel del, også selv om mange af dem er fyldt med illustrationer i form af skolebilleder, portrætter og Horns akvareller. Men Buk-Swienty har skruet det kæmpe store materiale elegant sammen med flittig brug af litterære virkemidler og fortælletekniske greb. Fx i form af en prolog, hvor Horn er overbevist om, at hans sidste time er kommet. Først 400 sider senere får læseren løftet sløret for, hvordan Horn mirakuløst overlever den henrettelse, der er lagt op til.

 

 

Tre citater
Tre citater antyder bogens stil:

”Men ikke alle Horns kammerater var ilde berørt over at skulle ydmyge jøderne, tværtimod. ”Helt anderledes virkede det,” fortæller Horn ”på dem, man måtte betegne som proletarer, uopdragne, følelseskolde eller også slet og ret dumme. Der var desværre mange af dem. Man så her, hvor tynd en fernis civilisationens og tusind års kristen opdragelse er. Bæstet ligger lige under overfladen og springer frem, hvis det får frie tøjler eller sågar bliver opmuntret til disse ugerninger.” (s. 181)

 

 

”Man mærker, hvordan galden i Horn vokser frem på siderne. ”Efter otte ugers rekrutuddannelse er man parat til krigens kødgryder, og man har lært, at man er mindre værd end en flue eller en loppe.” (s. 208)

 

 

”Kammerat,” sagde sanitetssoldaten [til Horn].”Du har været forbandet heldig. Du har fået et hjemsendelsesskud, Heimatschuss, og så er det endda snart jul!” (s. 279).

 

 

Stor læseoplevelse
”Det ensomme hjerte” har været en stor læseoplevelse, og Hans Horn fremtræder som et følsomt, begavet og sympatisk menneske, læseren ofte kan identificere sig med: Hvordan ville jeg – stillet over for enten at skulle begå forfærdelige ugerninger mod andre mennesker eller selv blive dræbt – have reageret i Nazi-Tyskland? Gjort modstand eller fulgt med strømmen for at overleve?

 

En serviceoplysning
Til sidst en serviceoplysning i form af et link til historiker Bent Blüdnikows anmeldelse af bogen i Berlingske d.4.10.17  https://www.b.dk/boeger/har-tom-buk-swienty-slugt-en-forskoennet-historie-om-en-tyskers-antinazisme-raat

 

Under overskriften ”Har Tom Buk-Swienty slugt en forskønnet historie om en tyskers antinazisme råt?” skriver Blüdnikow bl.a.:

 

”Historikeren Tom Buk-Swienty er sprunget fra sine bøger om 1864-krigen til Anden Verdenskrig. Det skulle han nok ikke have gjort, for i bogen ”Det ensomme hjerte” har han genskrevet tyskeren Hans Horns erindring uden kildekritik. Flere ting tyder på, at Tom Buk-Swienty har været for naiv i forholdet til Hans Horns erindring, hvor nazisme og krigsbegejstring er forsvundet. Eller også ønskede Buk-Swienty at tro på den af private årsager.”

 

Jeg vælger at bringe henvisningen, fordi Blüdnikows kritik maner til eftertanke. Men hvad enten han har fat i en lang ende eller ej – og det tror jeg personligt, han har – så er ”Det ensomme hjerte” en særdeles læseværdig bog.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…