Saleem fra Syrien. Han har været i Danmark siden 2014, og har stadig ikke fået arbejde.
Allerede på første dag af praktikforløbet i Bilka opstår der problemer med Saleem. Han nægter at tage sin kasket af, selvom han gentagne gange får besked på det. (Tv2.dk)
Man kunne følge Saleem her til morgen på TV2 News. Og man kan se mere til ham og andre syrere i aften på TV2 i programmet “Er det sådan man bliver dansk”.
Udsendelsen handler om asylansøgere, der har fået ophold i Danmark. De skal ud på arbejdsmarkedet og tjene deres egne penge så de ikke skal leve af offentlig forsørgelse.
Men det er meget svært.
Dansk Supermarked har dårlige erfaringer. De havde oprettet 800 ulønnede praktikforløb, hvor flygtninge skulle lære dansk og forberede sig på det danske arbejdsmarkedet.
Men 300 mødte slet ikke op eller forsvandt meget hurtigt.
Ud af de 800 mulige fik kun 32 et arbejde efter praktikforløbet.
Flygtninge der dropper ud af kommunale praktikforløb bliver mødt med for få konsekvenser og sanktioner, lyder kritikken fra flere eksperter.
Det har for få konsekvenser for de flygtninge, der vælger at udeblive fra kommunernes praktikforløb. Loven siger ellers, at kontanthjælpen skal stoppes, hvis forløbene misligholdes.
I en dokumentaren “Er det sådan man bliver dansk?” som TV 2 sender torsdag aften – følges et hold af flygtninge – flere af dem går i utide, modsætter sig reglerne eller ønsker ikke at udføre det arbejde, som de er sat til. Det skriver TV2.dk.
Én af de flygtninge, der har været i praktik i Bilka, som TV2 følger er Saleem.
Saleem går hjem og modsætter sig praktikken på første dag, og det er ikke første gang, der er problemer med Saleem.
Han har tidligere været i praktikforløb i blandt andet i Rema 1000, hvor han blev opsagt efter 19 dage, fordi han ikke ”overholdt mødetiderne, udeblev og havde en dårlig indstilling”.
Ingen eller meget få konsekvenser
Her blev Saleem udelukkende trukket for en dags fravær, selvom loven siger, at hele ydelsen til både Saleem og hans kone skal stoppes.
Har du oplevet, at de har taget ydelsen fra dig, fordi du ikke har gjort det, du skulle?
– Nej, jeg har hørt, at de stopper ydelsen, hvis man ikke går i praktik, men som regel udbetaler de hele ydelsen.
Brian Korsgaard, der leder integrationsafdelingen i Assens Kommune, vil ikke kommentere på den konkrete sag, men siger:
– Jeg kan alene referere til, hvad det er for en praksis og procedure, der ligger her.
Efter det forsømte forløb i Bilka er Saleem efterfølgende blevet trukket i kontanthjælpen for de fem dage, han er er gået tidligt hjem eller helt er udeblevet. Sanktionen kom dog først efter en måned.
Og det er tilsyneladende et generelt problem, at flygtninge, der dropper ud af kommunale praktikforløb, bliver mødt med ingen eller meget få konsekvenser og sanktioner.
Loven siger ellers, at kontanthjælpen skal stoppes, hvis forløbene misligholdes. Men det sker reelt stort set aldrig
Få kommer i job
Det er generelt gået dårligt med at få flygtninge i fast arbejde i Danmark.
En undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at af de flygtninge der kom til landet i 2010 var kun godt 10 procent i arbejde efter halvandet år. Af dem der kom hertil i 2015 var det kun syv procent, der var i arbejde efter halvandet år.
På landsplan er det kun hver tiende jobparate flygtning, der har været i praktik, der rent faktisk kommer i job, viser tal fra analysefirmaet LG Insight, der har specialiseret sig i kommunernes integrationsarbejde. Det skriver TV2 som optakt til udsendelsen i aften.
I dokumentaren ‘Er det sådan man bliver dansk?’ følger TV 2 tre praktikforløb for at se, hvordan flygtningenes første møde med det danske arbejdsmarked ser ud, når integration bliver til hverdag. Dokumentaren vises torsdag 27. april klokken 20.00.