En palæstinensisk sejr på Tempelbjerget

Det Palæstinensiske Selvstyres præsident Mahmoud Abbas’ parti Fatah annoncerede lørdag, at “kampagnen for Jerusalem er begyndt og vil først ophøre ved en palæstinensisk sejr og befrielse af de hellige steder fra israelsk besættelse”. Fatah krævede fjernelse af metaldetektorer og andre sikkerhedsforanstaltninger ved indgangen til Al-Aqsa moskeen på Tempelbjerget. To israelske politibetjente blev en uge forinden dræbt af terrorister, der havde gemt deres våben inde i moskeen.

 

Fatahs erklæring var ulogisk og hyklerisk. I lande med muslimsk flertal benytter mange moskeer ellers den selvsamme sikkerhedsteknologi til at beskytte de bedende, turister og politiet. På trods af dette lykkedes det for Abbas at presse den israelske regering til at fjerne dem. Det gjorde han ved at aflede opmærksomheden fra politimordene og give næring til frygten for en religiøs storbrand med enorme følger.

 

Palæstinenserne tror, at de kan udrydde den jødiske stat

Krisen på Tempelbjerget udstiller med usædvanlig tydelighed tre faktorer, der forklarer, hvorfor 80% af palæstinenserne fortsat tror, at de kan udrydde den jødiske stat: den islamiske doktrin, international hjælp og israelsk tilbageholdenhed.

Islam har en iboende forventning om, at ethvert land, der engang var under muslimsk herredømme, er en foræring, der uværgerligt skal tilbage under muslimsk styre. Tankegangen er til stadighed magtfuld: tænk på Osama bin Ladens drøm om et genopstået Andalusien og Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogans forhåbninger om at genvinde indflydelse på Balkan. Palæstinensere lufter konstant deres overbevisning om, at Israel vil gå i opløsning inden for få årtier.

En konfrontation vedrørende Tempelbjerget vil i særlig grad opildne til denne forventning, fordi den rækker langt længere ud end til lokalbefolkningen og ophidser mange af verdens 1,6 milliarder muslimer. De mest fremtrædende muslimske ledere og institutioner bakkede massivt op om Fatahs holdning til Tempelbjergets sikkerhedsforanstaltninger. Man hører sjældent islamiske stemmer, der ikke følger den pro-palæstinensiske konsensus. Palæstinenserne nyder deres rolle som spidsen af et enormt spyd.

FN’s svigt nærer palæstinensernes illusion

Palæstinensernes magtillusioner får en betragtelig international opbakning. UNESCO vedtager rutinemæssigt kritiske resolutioner rettet mod Israel. Columbia University har et såkaldt Center for Palæstinensiske Studier. Store virksomheder såsom Google og nyhedsmedier som BBC foregiver, at der er et land kaldet Palæstina. Ulandsbistand har skabt en palæstinensisk pseudo-økonomi, der i 2016 havde en fænomenal vækstrate på 4,1%.

Under krisen på Tempelbjerget støttede den amerikanske regering, europæerne og stort set alle andre kravene om fjernelse af metaldetektorer, avancerede kameraer og andet udstyr til at forhindre jihadangreb. Mellemøstkvartetten [Rusland, USA, EU og FN, o.a.] bifaldt “forsikringer fra den israelske premierminister om, at status quo for Jerusalems hellige steder vil blive opretholdt og respekteret”. Med en sådan næsten enstemmig støtte er det let for palæstinenserne at forestille sig, at de er stærkere end den jødiske stat.

Israels reaktion

Israels sikkerhedstjeneste er tilbageholdende og undgår at træffe foranstaltninger, der ville kunne ophidse palæstinenserne. Denne bløde tilgang skyldes ikke blåøjet idealisme, men derimod et yderst negativt syn på palæstinenserne som uforbederlige ballademagere. Politiet, efterretningstjenesterne og militæret går derfor med til hvad som helst for at sikre freden og afviser ethvert tiltag til at ville fratage palæstinenserne midler, straffe dem hårdere eller tilsidesætte deres mange beføjelser.

Det israelske sikkerhedsapparat er bevidst om, at Det Palæstinensiske Selvstyre fortsat vil opildne til drab og billige det, alt imens de forsøger at delegitimere og isolere Israel. Sikkerhedstjenesterne foretrækker imidlertid at leve med sådanne udfordringer fremfor at straffe Abbas, svække hans anseelse og risikere endnu en intifada. Det er sikkerhedstjenesternes mareridt, at Det Palæstinensiske Selvstyre skulle gå i opløsning, med en tilbagevenden til et direkte israelsk styre til følge. Abbas ved dette, og denne uges fiasko viser, at han ikke er bange for at udnytte Israels frygt til at fremme sin drøm om at besejre og i sidste ende udrydde den jødiske stat.

Tilføjelse 26. juli 2017Zvi Bar’el skrev for to dage siden i Ha’aretz at

Der var kun én mediebegivenhed, der spredte sig viralt, og det var da en seer ringede ind til et program på den London-baserede arabisksprogede kanal Al-Hiwar og erklærede: “Jeg er imod en Al-Aqsa sejr, for en Al-Aqsa sejre er en sejr for Hamas og Qatar!”

Opdatering 27. juli 2017: (1) Izzat Risheq fra Hamas tweetede, at palæstinensere opnåede en “historisk sejr” i den netop afsluttede konfrontation om Tempelbjerget. Han har ret.

(2) En meningsmåling på Channel 2 viste, at 68% blandt voksne israelere bifaldt beslutningen om at installerede metaldetektorer, og 77%

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…