En del ikke-vestlige efterkommere – født og opvokset i Danmark – klarer sig i gennemsnit dårligere i skolen og på arbejdsmarkedet.
Men der er ikke nogen sammenhæng mellem at have flygtninge- eller indvandrerbaggrund i 2. generation og hvordan man klare sig i samfundet.
Men det er der en sejlivet myte om.
Den siger, at det er efterkommere af flygtninge som klarer sig dårligere på grund af forældrenes krigstraumer.
Efterkommer af flygtninge skulle altså klarer sig dårligere end efterkommere af indvandrere.
Men det er en myte, som jeg vil vise her.
Det er ikke sådan, at det forholder sig omvendt, selvsagt ikke. Pointen er den, at der ganske enkelt ikke er nogen sammenhæng mellem flygtninge- eller indvandrerbaggrund med herkomst i ikke-vestlige lande.
Har man som efterkommer rødder i Tyrkiet, Pakistan eller Marokko, er 1. generation altovervejende kommet til Danmark som indvandrere, ikke som flygtninge.
Stammer man derimod fra Sri Lanka, Vietnam, Iran, Irak, Libanon, Somalia eller Syrien, har ens forældre stort set kun fået opholdstilladelse i Danmark som anerkendte flygtninge.
Disse i alt ti grupper, tre med indvandrerbaggrund og syv med flygtningebaggrund, er så talrige, at Danmarks Statistik har ganske udførlige oplysninger om dem. Lad os se på tallene.
Grundskolens afgangsprøve
Først til karaktererne ved grundskolens afgangsprøver.
På individniveau behøver det ikke at være afgørende for det videre forløb, om man har fået høje eller lave karakterer, men på gruppeniveau er det helt afgørende.
Klarer en gruppe sig dårligt i skolen, vil det sætte sig i lavere grad af uddannelse og lavere deltagelse på arbejdsmarkedet for gruppen i snit.
Efterkommere af vietnamesere og srilankanere klarer sig flot i skolen i snit og ligger på niveau med danske unge.
Allerede her kan vi se, at myten ligner en myte, eftersom begge grupper kom hertil som flygtninge, primært i henholdsvis 1970erne og 1980erne.
På de næste to pladser finder vi iranere og irakere, et godt stykke efter danskerne, men igen er der jo tale om flygtningegrupper.
Derpå optræder omsider efterkommere af marokkanere og pakistanere, hvor forældrene er kommet hertil som indvandrere.
I bunden finder vi efterkommere af syrere, somaliere, tyrkere og libanesere. Tyrkerne kom som indvandrere, de øvrige som flygtninge.
Som man kan se, optræder de tre indvandrergrupper på 5., 6. og 9. pladsen, flygtningegrupperne på pladserne 1, 2, 3, 4, 7, 8 og 10. Der er ikke noget som helst system i det. Myten om de traumatiserede efterkommere af flygtninge er slået grundigt i jorden, når man ser på tallene.
Hverken arbejde eller uddannelse
Det samme mønster – eller rettere mangel på mønster – gentager sig, når man ser på, hvor stor en del af de 20-29 årige der hverken er i arbejde eller under uddannelse.
Her gælder det selvfølgelig om at ligge sidst med den laveste andel, der ikke foretager sig noget fornuftigt. Læst nedefra hedder baggrunden: Flygtning, flygtning, flygtning, indvandrer, indvandrer, flygtning, flygtning, indvandrer.
Igen er der absolut ikke noget sammenhæng. Den skulle da lige være, at efterkommere af srilankanere og vietnamesere også her klarer sig bedst af alle ikke-vestlige grupper, men de er som bekendt efterkommere af flygtninge.
Endelig kan man se på, hvor stor underbeskæftigelsen blandt de 20-40 årige ikke-vestlige efterkommere er i forhold til danskere i samme aldersgruppe. Alle medtagne grupper af ikke-vestlige efterkommere er underbeskæftigede.
Resultaterne her er noget anderledes, idet efterkommere af tyrkere og pakistanere er mindst underbeskæftigede. Derefter følger fem flygtningegrupper, mens efterkommere af marokkanere er mest underbeskæftigede.
Forklaringen på disse anderledes resultater skal givetvis søges i, at relativt flere efterkommere af srilankanere og vietnamesere er under uddannelse, når de er i tyverne, idet de jo får de højeste karakterer af alle ikke-vestlige grupper.
Konklusion
Konklusionen er den, at det ikke er flygtninge- eller indvandrerbaggrund, der afgør, hvordan den enkelte gruppe klarer sig.
Et i øvrigt strålende eksempel på, at en flygtningegruppe kan klare sig endog fremragende udgøres af de amerikanske jøder, der for størstedelens vedkommende kom til USA som flygtninge i årene 1881 (begyndende alvorlige forfølgelser i Rusland) til 1920.
Allerede de jødiske flygtninges børn klarede sig strålende og markant bedre end europæiske amerikanere.
Hermed skulle en af de mange myter i udlændingedebatten gerne være lagt under mulde som den myte, den vitterligt er.