Ny film: En læge på mission med en stor sag i hverdagen

Udskriv

Af Lone Nørgaard

*** 3 stjerner ud af 6

 

KVINDE, UKENDT var med i hovedkonkurrencen om Guldpalmen i Cannes sidste år. Bag filmen står brødrene Jean-Pierre og Luc Dardenne, der ud over at være producere og instruktører også har skrevet manus. Ifølge pressematerialet har ’de (…) en lang tradition for at undersøge samtidens moralske depravation og etiske relativisme’.

 

Det store gennembrud kom i 1999, da ”Rosetta” modtog Guldpalmen i Cannes, og andre titler er ”Barnet” (2005) og ”To dage, én nat” (2014).

 

 

Handling
Jenny Davin (Adèle Haenel) arbejder som praktiserende læge i et vikarjob på en offentlig klinik. Hun er afløser for sin mentor, den ældre læge, Dr. Habran (Yves Larec), der er blevet indlagt. Han har ikke nogen forhåbninger om, at Jenny vil overtage den lidet attraktive praksis, som han ellers på grund af alder gerne vil afhænde. Hun er så dygtig, dedikeret og samvittighedsfuld en læge, at Dr. Habran har fuld forståelse for, at hun vil videre. Han giver hende da også sin bedste anbefaling, da hun får mulighed for et stort skridt op ad karrierestigen i form af en prestigebetonet stilling i et privat lægehus.

 

Filmens åbningsscene blænder op for Jenny og hendes praktikant, Julien (Olivier Bonnaud) i færd med at undersøge en patient. En konflikt anes imellem dem. Da Julien efter klinikkens lukketid vil åbne døren for den, der ringer på, sætter Jenny foden ned for at markere, at det er hende, der bestemmer.

 

Det skal hun komme til at fortryde.

Læs også
Filmanmeldelse “The big sick”: Sød, sjov og seriøs film om kultursammenstød

 

Da hun næste dag bliver kontaktet af politiet, kan de oplyse, at den person, der ikke blev lukket ind, er fundet død nede ved vandet: En uidentificeret, afrikansk kvinde. Af overvågningskameraet fremgår det, at kvinden har været i en desperat situation, og det mest sandsynlige er, at hvis hun ikke var blevet forment adgang til konsultationen, ville hun stadigvæk være i live.

 

Jenny nages af dårlig samvittighed og skyldfølelser over sit svigt (af lægeløfte?), og det i en grad så hun sætter sig for at agere detektiv: Hun vil finde ud af, hvem den ukendte kvinde er. Hun lægger et billede af kvinden fra overvågningsvideoen ind på sin telefon og begynder at vise portrættet til sine patienter og andre i lokalområdet i håb om, at en af dem har set eller mødt kvinden.

 

At få sat identitet og historie på det i første omgang navnløse offer bliver efterhånden en besættelse for Jenny. Hun opgiver den tillokkende fremtid på privatklinikken og bruger i stedet al sin fritid – og en del af arbejdstiden – på at opspore informationer om den ukendte kvinde.

 

Missionen bringer hende i kontakt med lyssky personer og alfonser i det lokale prostitutionsmiljø, som kvinden viser sig at have været en del af. I takt med at Jenny nærmer sig gådens løsning, bliver hun udsat for stadig stærkere trusler. Ikke desto mindre fortsætter hun ufortrødent.

 

For-god-til-at-være-sand
Jenny er en usædvanlig tiltalende person: Ud over at være dygtig, dedikeret og samvittighedsfuld er hun uhyre omsorgsfuld, empatisk og hjælpsom over for de mange patienter, hvoraf en stor del er gamle og svækkede og kræver hjemmebesøg. Dem aflægger hun rask væk og tager sig i den forbindelse også tid til at drikke kaffe. Hendes telefon er åben 24syv.

 

Læs også
Filmanmeldelse “The Lost City of Z”: Opdagelsesesrejse i multi-kulti perspektiv

Jenny er ’på’ (lærredet) stort set hele filmen igennem, og det er en fornøjelse for en gangs skyld at slippe for den ellers typisk hæsblæsende klipning til fordel for en langsom og rytmisk fortællestil.

 

På plussiden er også, at historien – til trods for det behageligt, neddæmpede tempo, der giver tid til fordybelse – undervejs leverer nogle uforudsigelige og interessante vendinger.

 

MEN: Problemet – i hvert fald for denne anmelder – er, at hovedpersonen ikke er troværdig. Hun er en for-god-til-at-være-sand-konstruktion.  En smuk, ung, begavet og handlekraftig kvinde, der tilsyneladende ikke har kæreste, ikke har familie, ikke har venner og veninder – og som en anden Florence Nightingale ikke har andet i hovedet end at opfylde andres behov og gøre ”det rigtige” uanset omkostningerne – den holder bare ikke rigtigt.

 

Er man imidlertid til en (delvist) happy ending og utopier om, at mennesket i bund og grund er godt, så er der rig lejlighed til en feel-good-oplevelse i Jennys selskab.

 

Længde: 113 minutter

  • Medvirkende: Adèle Haenel, Olivier Bonnaud, Yves Larec m. fl.
  • Manus: Jean-Pierre og Luc Dardenne
  • Instruktør: Jean-Pierre og Luc Dardenne
  • Premieredato: d. 8. juni
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ