Ny bog af Bent Jensen om Ruslands forfald: En fantastisk fortælling om socialisme uden moral

Foto: Steen Raaschou

I marts 1919 vendte en amerikanske venstreorienterede journalist tilbage efter et besøg i den del af Rusland, som bolchevikkerne kontrollerede, og proklamerede efter hjemkomsten til USA:

 

”Jeg har set fremtiden, og den fungerer!”

 

Amerikaneren havde tilsyneladende hverken set, hørt eller læst om de talrige arbejderprotester som denne fra fabrikken Motovilikha i Jekaterinburg fra december 1918:

 

”Vi kræver, at alle kommissærer og sovjetbureaukrater får samme madrationer som almindelige arbejdere. Vi kræver, at arbejdere ikke mere bliver truet med revolvere under møder eller bliver arresteret. Vi kræver ytrings- og forsamlingsfrihed samt magt til arbejder- og soldaterråd i stedet for til det hemmelige politi (…) Vi kræver afskaffelse af dødsstraf uden rettergang.”

 

Citaterne stammer fra professor emeritus Bent Jensens forrygende skildring af ”Ruslands Undergang”, som titlen lyder på hans netop udgivne seneste værk, hvor Bent Jensen i sin sædvanlige veloplagte og bidske stil beskriver udviklingen i Rusland fra omkring slutningen af 1800-tallet og frem til 1922, hvor Lenin var mere eller mindre lammet af sygdom.

 

Vægten ligger i den revolutionære omvæltning fra 1917 og til 1921, men en af bogens store styrker og fortjeneste er også, at forfatteren gør meget ud af de årsager, der førte til, at bolchevikkerne lige så let som at klø sig i nakken kunne overtage magten natten mellem den 6. og 7. november 1917.

 

Ifølge Trotskij foregik magtovertagelsen så hurtigt og gnidningsløst, at Lenin på tysk havde udbrudt ”Es Schwindelt – det svimler for mig.” Senere sagde han, at det havde været så let som at samle en fjer op. Og caféerne og restauranterne åbnede da også dagen efter som normalt, folk gik i operaen, og teatrene spillede.

 

Der blev ikke udgydt én eneste dråbe blod under gennemførelsen af den revolution, der efterfølgende skulle udvikle sig til et regulært terrorregime badet i blod.

 

Lenin og hans bolsjevikker havde forud for magtovertagelsen gjort det klart for både modstandere og tilhængere, at de ville nå deres mål, det klasseløse socialistiske samfund, ved hjælp af diktatur og brutal undertrykkelse af enhver form for modstand.

 

Som Bent Jensen påpeger, så beskrives den russiske borgerkrig ofte blot som kampen mellem de røde bolsjevikhære og de hvide modrevolutionære hære, men det var kun en mindre del af den borgerkrig, der blev udkæmpet overalt i riget mellem regimet på den ene side og befolkningen på den anden.

 

I et skrift fra 1918 beregnet på oplysning af de revolutionære masser skærer regimet det ud i pap: ”Revolutionen diskuterer ikke med sine fjender, den tilintetgør dem.”

 

Dokumentationen af bolsjevikkernes brutalitet og følgerne af det sammenbrud af lov og orden, som de revolutionære omvæltninger medførte, skriver Bent Jensen, demonstrerer samtidig den modstandskraft, der var til stede i samfundet og den vitalitet, som den russiske befolkning udviste i forhold til regimet, der – som det er blevet sagt af den britiske historiker Alec Nove – optrådte som en udenlandsk besættelsesmagt.

 

Lemlæstelser og henrettelser af tilfangetagne civile og soldater, gidseltagning blandt civilbefolkningen, afbrænding af landsbyer var almindelige fænomener under regimets krig mod befolkningens traditionelle levevis.

 

I en rapport til den danske regering skriver den udsendte diplomat Harald Scavenius (Senere Dansk udenrigsminister fra 1920-22, red.) således:

 

”4. september 2018. Den på grund af mordet på Uritskij og attentatet mod Lenin påbegyndte terror har medført massearrestationer og massehenrettelser. Under skin af at kæmpe mod sammensværgelser arresteres fortrinsvis medlemmer af borgerskabet, mænd, kvinder og børn, som absolut intet har at gøre med de socialrevolutionære, der har iscenesat attentaterne. Efter officiel angivelse har man i de sidste tre dage skudt over 500 personer uden lov og dom. Aviserne er fulde af bloddryppende artikler, og nye henrettelser forberedes. Disse forhold bevirkede, at alle udenlandske (diplomatiske) repræsentanter, deriblandt også den tyske og østrig-ungarnske, i går henvendte sig til Zinovjev (partichefen i Petrograd) for i menneskehedens navn at protestere imod disse ganske hensigtsløse mord på uskyldig og fredelige borgere.”

 

Dagen efter, den 5. december, kommer der en ny indberetning fra Harald Scavenius:

 

”I Petersborg og Kronstadt alene sidder hen ved 40.000 mennesker i fængslerne. Daglig finder nedskydninger sted uden lov og dom. I den sidste uge er der efter officielle meddelelser skudt 556 personer, alle tilhørende den borgerlige klasse. Gennem gaderne kan man hele dagen se fangertransporter bestående af mænd, kvinder og børn. Gamle mænd og kvinder, der på grund af sygdom knap nok kan gå, tvinges på den brutaleste måde til at gå til fods flere kilometer (…) Indenrigskommissæren har sendt telegrammer til alle råd om uophørligt at arrestere alle officerer og medlemmer af de borgerlige klasser, samt givet ordre til på den mindste foranledning at skyde alle ned.”

 

Den af bolsjevikkernes villede borgerkrig, som Bent Jensen udtrykker det, inklusive ofrene for de epidemier, som borgerkrigen fremkaldte, krævede ufatteligt mange menneskeliv.

 

Ifølge den russiske statistiker N.P. Oganovskij omkom der i perioden 1917-1922 næsten 17 millioner mennesker. Heri er medregnet de over fem millioner ofre for den hungersnød, der hærgede dele af Rusland 1921-1922, som i høj grad skyldtes regimets politik, og som samme regime gjorde uendelig lidt for at afhjælpe. Tilbage er dermed 12 millioner ofre for borgerkrigen.

 

Med i billedet af hungersnøden hører, at Ruslands ved Første Verdenskrigs udbrud var verdens størst korneksportør.

 

Kapitel efter kapitel redegør Bent Jensen, eller rettere: fortæller Bent Jensen om den ufattelige kynisme, råhed og brutalitet, der gennemsyrede Lenin og hans bolsjevikiske bødler, deres tankesæt og manglende moral bliver af forfatteren kapitel efter kapitel blotlagt til gysende beskuelse.

 

Bødlen selv fik en ynkelig død. ”Verdensrevolutionens leder” begyndte at skrante i sommeren 1921. Noget tyder på, at han var bange for, at han var ved at blive gal, da han i marts 1922 i al fortrolighed fortalte en neuropatolog, at han i nogen tid led af tilbagevendende ”besættelser”. Efter flere slagtilfælde i løbet af 1922 endte han i en rullestol med behov for permanent tilsyn og behandling af en række speciallæger fra blandt andet udlandet.

 

”Verdensrevolutionens fører dikterede nu sit testamente,” skriver Bent Jensen, ”som kort fortalt gik ud på, at ingen af hans ledende kammerater var værdige til at efterfølge ham. Alle uden undtagelse led tilsyneladende af alvorlige karakterbrist.”

 

Efter endnu et slagtilfælde døde Lenin den 21. januar 1924, knap 54 år gammel. Han blev for en sikkerheds skyld balsameret, da nogle af de ledende bolsjevikker mente, at han i kraft af videnskabens fremskridt en dag kunne blive vækket til live igen.

 

Balsameringen var i øvrigt ved at ende i en katastrofe. De kvinder, der gjorde liget i stand, foldede efter russisk-ortodoks skik Lenins hænder over brystet. Da det blev opdaget af ideologisk korrekt skolede kammerater, var dødsstivheden indtruffet, og man havde et mas med at få hænderne vristet fra hinanden og armene lagt ned langs siden af kroppen.

 

”Sådan ligger Lenin den dag i dag til offentlig beskuelse og ligner mest af alt en lyserød voksdukke,” skriver Bent Jensen

 

Efter Lenins død blev hans hjerne lagt i sprit. Bent Jensen har således fundet følgende beretning i Novyj zjurnal, 1961, nr. 65:

 

”En russisk socialist, Jurij Annenkov, havde lejlighed til efter Lenins død og balsamering at betragte dennes hjerne, som var blevet anbragt i et glas med sprit: Den ene hjernehalvdel var sund og fuldvægtig med klart fremtrædende hjernevindinger; den anden, ligesom vedhængt den første i et lille bånd, var rynket, sammenkrøllet, sammenpresset og ikke større end en valnød. Efter nogle dage forsvandt dette forfærdelige glas fra instituttet (…) Man fortalte mig i Kreml, at glasset var blevet fjernet på Krupskajas (Lenins enke, red.) anmodning, hvad man godt kan forstå.”

 

Bent Jensen har et ikke ufortjent ry for at gå grundigt til værks uanset om det drejer sig om biavl eller historieforskning, og typisk for sin grundighed har Bent Jensen da også nogle fyldige kapitler om Danmarks involvering i den russiske revolution.

 

Således forsøgte blandt andre Harald Scavenius, der jo havde oplevet grusomhederne på tæt hold, forgæves under fredskonferencen i Paris i 1919 at få stormagterne til at intervenere militært i Rusland for at fordrive bolsjevikkerne fra magten

 

Ligeledes deltog frivillige fra Danmark militært i modstanden mod bolsjevikkerne. Blandt andet kom Det danske Estlandskorps til at spille en ikke ubetydelig rolle i den militære nedkæmpelse af bolsjevikkerne.

 

Korpset blev i sommeren 1919 indsat som den estiske hærs stormafdeling i en offensiv. Sammen med de estiske tropper fordrev de danske frivillige bolsjevikkerne fra Estland. De fortsatte ned i Letland, hvor det danske frikorps den 6. juni 1919 på egen hånd befriede Jakobstadt (i dag Jekabpils) i Kurland.

 

Ligeledes har Bent Jensen et herligt kapitel om erhvervsmanden Harald Plum, som brillerede med mange vidtløftige og ikke mindst luftige planer om at befri Rusland for bolsjevikkerne. Blandt andet havde Plum udarbejdet planer om at skabe en International Russisk Liga til Bekæmpelse af Bolsjevismen i Rusland, og som med hovedkvarter i København skulle forene alle kræfter i hele verden med det formål at ”skabe orden i Rusland.”

 

Bent Jensen har endnu engang begået et historisk mesterværk i en levende og engagerende fortællestil, som ikke kan undgå at gribe læseren. Det er en bog, som det er svært at lægge fra sig med sine skildringer både i helheden og i detaljen om en af historiens grusomste menneskeslagtere og hans slæng af bødler.

 

Man behøver ikke at være historisk interesseret for at kaste sig over bogen. Indholdet er i sig selv dybt fascinerende og skrevet af en forsker, der i modsætning til mange af sine kollegaer ikke skriver for andre forskere, men for folket.

 

Bent Jensen:

”Ruslands undergang. Revolutioner og sammenbrud 1917-1921”

Forlaget Gyldendal, ISBN 987-87-02-24490-8

529 sider

299,95 kr. (vejl.)

 

Bogen kan købes her:

 

https://www.saxo.com/dk/ruslands-undergang_bent-jensen_indbundet_9788702244908

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…