15-årig pige blev brutalt voldtaget af tre formodede asylansøgere – nu siger byen stop

Arkiv fra et andet asylcenter
Udskriv

Tirsdag blev Østrig rystet af en frygtelig historie. I byen Tulln var en kun 15-årig pige blevet voldtaget to gange af tre mænd, som formodes at være asylansøgere.

 

Den modbydelige forbrydelse foregik i slutningen af april. Men politiet ventede med at frigive oplysningerne af hensyn til efterforskningen.

 

Man var bange for, at gerningsmændene forsvandt, før man fik fat i dem.

 

Ud fra offerets beskrivelse, gerningsstedets placering lige op ad en containerlejr for asylansøgere samt DNA-spor, koncentrerer politiet hele efterforskningen om asylansøgere.

 

Borgmester: nultolerance

Byen er stærkt oprevet over begivenheden.

 

Den konservative borgmester Peter Eisenschenk erklærer, at byen indtil videre afviser at tage imod flere asylansøgere. I mellemtiden vil man nøje vurdere situationen. Borgmesteren føjer til:

Læs også
Mange afviste asylansøgere lever illegalt videre i Danmark eller et andet europæisk land – på det seneste er 351 somaliere forsvundet herhjemme

 

”For mig skal der være nultolerance over for kriminelle asylansøgere, der misbruger vores gæstfrihed. I betragtning af, hvad disse forbrydere har gjort mod pigen, er der brug for lovens fulde strenghed.”

 

Borgmester Eisenschenk understreger samtidig, at man stadig vil tage sig af de nuværende asylansøgere i kommunen, der overholder gældende regler og love.

 

Man har fået nok

Voldtægten eller voldtægterne fandt sted i aftentimerne. To mænd holdt pigen, mens den tredje gennemførte den brutale voldtægt.

 

Politiet er nu i gang med at tage DNA-prøver på samtlige asylansøgere i kommunen.

 

Læs også
17-årig asylansøger krævede, at personalet vaskede en tallerken til ham – da de sagde nej, gik han amok

Man har på nuværende tidspunkt fundet en afghaner, hvis DNA svarer til spor på gerningsstedet. Derudover er en somalier under mistanke.

 

I alt skal 59 asylansøgere afgive DNA-prøver.

 

Det vil tage omkring to uger, før man kender alle resultaterne.

 

Men den politiske konklusion er draget: Tulln nægter at tage imod flere asylansøgere indtil videre. Man har fået nok.

 

http://www.krone.at/oesterreich/jetzt-verweigert-tulln-aufnahme-von-fluechtlingen-nach-sexattacke-story-569765

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ