Med en skatteplan til 1,4 billioner dollars (på amerikansk 1,4 trillioner dollars!) leverer Donald Trump på et af de mest håndfaste valgløfter fra valgkampen. Løftet var et skattesystem, der på en og samme tid kan styrke den amerikanske middelklasse, skabe vækst i økonomien og muliggøre Amerikas økonomiske comeback.
For præsident Trump og det Republikanske parti er skattereformen en vigtig sejr. Det er helt afgørende, at man inden midtvejsvalgene i 2018 kan præstere et væsentligt resultat i form af en gennemgribende skattereform. Ikke mindst efter de fejlslagne forsøg på at rulle Obama-Care tilbage, har skattereformen stor symbolværdi.
Vanskeligt at ændre skatten i USA
Selvom republikanerne har flertallet i begge kamre er ændringer i de amerikanske skatteregler ikke nogen nem sag i den amerikanske Kongres. Præsident Donald Trump og staben i Det Hvide Hus har i månedsvis arbejdet tæt sammen med republikanerne i ”Ways and Means”-udvalget i Repræsentanternes Hus og i Senatets Finansudvalg om skattereformen.
Republikanerne fik først i Repræsentanternes Hus tilslutning til et konkret forslag til gennemgribende ændringer i det amerikanske skattesystem, ‘‘Tax Cuts and Jobs Act’’.
Efterfølgende vandt republikanerne i Senatet onsdag den 29. november 2017 den første afgørende afstemning om Senatets eget forslag, der afviger lidt fra det forslag, der allerede er vedtaget i Repræsentanternes Hus. Med 52 stemmer mod 48 blev der onsdag opnået tilslutning til at arbejde videre med Senats-republikanernes skatteforslag, og lørdag den 2. december 2017 blev forslaget vedtaget med stemmerne 51 mod 49. Alle demokraterne og 1 enkelt republikansk senator stemte mod forslaget.
Baggrunden
Præsident Donald Trump præsenterede allerede den 26. september 2017 i Indianapolis på Indiana State Fairgrounds hovedlinjerne i den længe ventede plan for reform af det amerikanske skattesystem. Det bemærkes, at Indiana er vicepræsident Mike Pences hjemstat, og det blev ved præsentationen nævnt, at de skattereduktioner, som Pence som guvernør i 2013 gennemførte, har betydet, at arbejdsløsheden i Indiana er halveret, og der er skabt mere end 200.000 nye jobs.
Ifølge OECD har det samlede skattetryk i USA været meget stabilt, og har stort set uændret siden 1960 ligget på under 30 pct. af BNP. Danmark lå i 1960 på stort set samme niveau som USA, men siden er skattetrykket i Danmark steget til verdens højeste på mellem 45 og 50 pct. af BNP.
Selskabsskatten i USA ligger med en proportional skattesats på 35 pct. i en enhver international sammenligning højest. Selvom det især på selskabsskatteområdet er vanskeligt at opgøre og sammenligne den effektive beskatning – den effektive selskabsbeskatning er i høj grad er afhængig af varierende regler for opgørelse af indkomst og avancer, afskrivninger, fradragsmuligheder i øvrigt, muligheder for underskudsfremførsel samt skattekreditmuligheder og afregning – har den hårde erhvervsbeskatning i USA været en udfordring for både Demokrater og Republikanere.
Nu ser det ud til, at der sker noget!
Konsekvenser for budgetunderskuddet
Republikanerne har især været optaget af skatteplanernes konsekvenser for det offentlige budgetunderskud i USA. Forslaget fra Repræsentanternes Hus vil over en 10-årig periode koste 1,4 billioner dollars (1,4 million millioner – på amerikansk 1,4 trillioner dollars). Der er almindelig enighed om, at skatteforslaget vil bidrage positivt til den økonomiske vækst i USA, men vurderingen af de afledede positive økonomiske effekter på budgetunderskuddet varierer fra 500 milliarder dollars til 1 billion dollars. Visse optimistiske republikanere afviser alle kalkulationer og hævder, at skattelettelserne ”betaler sig selv”!
Republikanerne i Repræsentanternes Hus har taget konsekvensen og indbygget en solnedgangsklausul på 10 år i forslagene vedrørende lettelser i de personlige skatter, men ikke for selskabsdelen.
En række republikanske senatorer har desuden været bekymrede for ophævelsen af en række fradrag.
Forelæggelse til præsidentens underskrift inden jul
Der forestår nu en proces, hvor Senatet og Repræsentanternes Hus skal blive enige om et fælles forslag, der kan forelægges til præsidentens underskrift. Der kan derfor i de kommende uger ske ændringer, men nedenfor gennemgås forslagene, som de ser ud i øjeblikket:
Hovedelementerne
1) Flere amerikanere vil helt slippe for at betale skat. Standardfradraget fordobles til 12.000 $ for enlige og 24.000 $ for et ægtepar.
2) De nuværende 7 skattesatser reduceres til 3: 12 pct., 25 pct. og 35 pct. Den maksimale topskat for millionærer fastsættes til 39,6 pct.
3) Senatet foreslår 7 satser: 10 pct., 12 pct., 22,5 pct., 25 pct., 32,5 pct. og 35 pct. Topskatten nedsættes til 38,5 pct.
4) Skattefradraget for børn forhøjes fra 1.000 til 1.600 $ – Samtidig strammes reglerne for børnefradrag.
5) Der indføres et skattefradrag på 300 $ til dem, der passer syge eller ældre pårørende.
6) En lang række fradrag afskaffes, herunder fradrag for alders- og førtidspensionister på op til 7.500 $. Desuden fjernes fradrag for renter på studielån, tab som følge af brand- og stormskader (men ikke hurricanes), medicinudgifter, skatterådgivning, børnebidrag og flytteudgifter. Et stærkt kontroversielt forslag er ophævelsen af det obligatoriske krav om sygeforsikring i Obamacare og den dertil knyttede fradragsret. Tuition waivers skal optages som skattepligtig indkomst. Fradragsretten for udgifter i forbindelse med adoption var oprindelig fjernet, men blev genindført.
Senatet vil opretholde fradragsretten for medicinudgifter og indføre en såkaldt ”education relief” for studerende. Repræsentanternes Hus foreslår det nuværende fradrag, som lærere har for indkøb af effekter til klasseværelset, afskaffet mens Senatet foreslår at fradraget forhøjes til 500 dollars.
7) Det mest kontroversielle forslag er halveringen af rentefradragsretten for fremtidige husejeres huslån. Fradragsretten for renteudgifterne begrænses til lån på maks. 500.000 $ (mod nu 1 mio. $). Fradragsretten gælder kun for 1 bolig. Desuden skærpes reglerne for kapitalvindingsskat således, at man skal bo længere i boligen for at opnå skattefrihed for værdistigninger. I øjeblikket er en fortjeneste på 250.000 dollars skattefri, forudsat at sælger indenfor de sidste 5 år har boet i huset i mindst 2 år. Efter forslaget skal man skal have boet i huset i mindst 5 af de sidste 8 år.
Senatet er ikke indstillet på at pille ved rentefradragsretten for private.
8) Fradragsretten for betalte stats- og lokale skatter og afgifter afskaffes bortset fra ejendomsskatter op til 10.000 $.
Senatet foreslår SALT-fradragsretten helt afskaffet.
9) Forenklinger vil betyde, at langt de fleste amerikanere kan nøjes med at udfylde en 1-sidet selvangivelse.
10) Grænsen for dødsbobeskatningen (death tax) hæves fra 5,49 mio. $ til 11 mio. $ – og skattens ophævelse efter 6 år – senere ændret til 7 år.
Senatet er enig i det forhøjede fradrag, men er ikke indstillet på at ophæve dødsbobeskatningen efter 7 år.
11) Selskabsskatten reduceres fra 35 pct. til 20 pct. Til gengæld elimineres en række skattefordele og fradragsmuligheder, herunder forringet fradragsret for renteudgifter og f.eks. investeringer i vedvarende energi.
Senatet er enig i nedsættelsen af selskabsskatten, men foreslår nedsættelsen udskudt i 1 år for at kunne opretholde visse fradrag, som ellers foreslås afskaffet.
12) Midlertidigt (5 år) forbedrede muligheder for straksafskrivninger.
13) For amerikanske selskaber indføres en global minimumsskat på 10 pct. Hidtil er overskud optjent i udlandet først kommet til beskatning (med 35 pct.) ved hjemtagelse fra udlandet. For at undgå de høje amerikanske selskabsskatter har amerikanske selskaber ofte reinvesteret i udlandet.
14) Der indføres en engangsskat på 12 pct. af amerikanske selskabers hidtil ubeskattede oversøiske likvide aktiver. På illikvide aktiver som maskiner, ejendomme m.v. er skattesatsen 5 pct. Skatten kan betales over 8 år.
Senatet foreslår en skattesats på 14,5 pct.
Udenlandske datterselskaber i USA pålægges en 20 pct. skat på fradragsberettigede betalinger til koncernforbundne selskaber udenfor USA.
Senatet har i stedet foreslået en såkaldt “base erosion and anti-abuse tax,” eller BEAT, der pålægger en minimumsskat på 10 pct. på udenlandske selskabers indtjening i USA.
15) Beskatningen af overskud, der forbliver i selvstændige, personligt ejede selskaber og lignende – såkaldte pass-through businesses – sænkes i en slags virksomhedsordning fra 39,6 pct. til 25 pct.
Senatet foreslår øgede fradrag m.v., der sænker beskatningen til 23 pct. men med undtagelser for sagførere, læger og andre liberale erhverv, der tjener over 250.000 dollars. For andre virkelig store ”pass-through businesses” vil senatet indføre et loft over fradraget. Hensigten er at undgå at millionærer også opnår store skattelettelser.
Et særligt spørgsmål vedrører den skattemæssige behandling af ”carried interest” på de typisk 20 pct. af overskuddet i kapitalfonde, der tilfalder management. Skal det beskattes som personlig indkomst eller som med en særlig sats på 23 pct.?
Sagen viser, at ændringer i det amerikanske skattesystem ikke er nogen let sag. Det er over 30 år siden, at Kongressen i USA sidst godkendt væsentlige og permanentet ændringer i det amerikanske skattesystem. Præsident George W. Bush fik gennemført visse ændringer, men de var midlertidige og er for længst væk igen. Sidst, der blev gennemført varige ændringer, var i 1986, og selvom det var på et tidspunkt, hvor præsident Ronald Reagans popularitet var på sit højeste, krævede det utallige høringer og drøftelser.
Afklaring inden jul
Det er republikanernes faste forsæt, at den amerikanske kongres allerede inden jul kan præsentere et færdigforhandlet lovforslag på præsidentens bord.
Vurdering
Der er ingen tvivl om, at samlet set vil skatteforslaget være en stor fordel for amerikansk erhvervsliv. BNP vil over de kommende 10 år vokse med 0,9 pct. om året og dermed vil den internationale økonomi også få et boost.
Reduktionen af selskabsskatten fra 35 til 20 pct. er langt det mest kostbare enkeltforslag. Saneringen i skattebegunstigelser og særlige fradragsmuligheder, vil utvivlsomt blive mødt af kritik fra en lang række særinteresser.
For den almindelige amerikanske skatteborger vil fordelene afhænge af, dels hvor de befinder sig på indkomstskalaen, på hvor de bor og deres særlige forhold. Det vurderes, at 62 pct. af skatteborgerne vil få en skattelettelse i de kommende år.
Efter forslaget fra Repræsentanternes Hus skal den, der tjener op til 24.000 $ slet ikke betale indkomstskat. For et ægtepar, der tjener op til 90.000 $ vil de slippe med den laveste skattesats på 12 pct. Indkomster op til 260.000 $ skal betale mellemskatten på 25 pct. mens indkomster op til 1 mio. $ skal betale 35 pct. Topskatten eller millionærskatten for indkomster derover er stadig 39,6 pct.
Skattefradrag for vedvarende energi beskatningen af udenlandske selskabers USA-aktiviteter
Den vigtigste amerikanske støtteordning til fremme af vedvarende energiinvesteringer har historisk været den såkaldte føderale PTC-ordning. PTC står for production tax credit og giver investor i en vindmøllepark en skatterabat på en værdi af 23 $ per megawatt-time produceret vindenergi de første ti år efter projektets idriftsættelse. Ordningen blev etableret i Energy Policy Act i 1992, og den har flere gange i tidens løb fået lov til at løbe ud, før den så igen er blevet forlænget. Tidligere tiders udløb har givet store fald i markedet.
‘‘Tax Cuts and Jobs Act’’-forslaget lægger op til at sænke skatterabatten med næsten en tredjedel til 15 dollar per megawatt-time for projekter, der starter konstruktion efter 2. november 2017.
Senatets forslag om en såkaldt “base erosion and anti-abuse tax” eller BEAT, kan yderligere belaste Vestas-indtjeningen (og andre danske virksomheders indtjening) på det amerikanske marked.
