Selvfølgelig skal udenlandske kriminelle være beskyttet af menneskerettighederne.
Den holdning kom klart til udtryk i Folketinget i går tirsdag den 12. december, hvor Folketinget behandlede et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti om at skrive Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ud af dansk lovgivning.
Det er især konventionens artikel 8, der skal sikre også udenlandske kriminelle retten til respekt for privatliv og familieliv, som Dansk Folkeparti finder skadelig.
Denne bestemmelse betyder, at Folketinget ikke kan lave sin egen udvisningslovgivning, men skal rette sig efter konventionen, og det er man dybt utilfredse med i Dansk Folkeparti.
Men det er man til gengæld ikke blandt Folketingets øvrige partier.
Her er konventionerne lige så hellige som de stentavler, Moses bar ned fra bjerget, lød som afslutning på debatten fra Dansk Folkepartis ordfører, Peter Kofod Poulsen.
Søren Pape Poulsen: Vi skal modernisere konventionen
På regeringens vegne afviste justitsminister Søren Pape Poulsen (KF) beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti, idet han fastslog, at:
”Vi ønsker at indgå aktivt i internationalt samarbejde og vi ønsker at overholde de internationale konventioner, som Danmark har indgået.”
Han medgav dog afslutningsvis, at Konventionen er er årsag til, at Danmark har problemer med at udvise udenlandske kriminelle:
”Så lad mig opsummere regeringens holdning: Vi er grundlæggende enige i de udfordringer, som beskrives i beslutningsforslaget i forhold til den europæiske menneskerettighedskonvention. Derfor vil regeringen også sætte spørgsmålet om modernisering af konventionen på den internationale dagsorden under det danske formandskab for Europarådet.”
Hos Socialdemokratiet, hvor man gerne fører sig frem som strammere på udlændingeområdet, afviste ordføreren, Mattias Tesfaye, beslutningsforslaget, men understregede dog, at:
”Vi er også indstillet på at være meget kreative for at sikre udvisning af kriminelle udlændinge, sikre afsoning i andre EU-lande og sikre, at udlandsdanskere har mulighed for at vende hjem med deres udenlandske ægtefælle. Men vi kan ikke støtte, at vi skriver konventionen ud af dansk lov.”
Venstres ordfører, Marcus Knuth, fastslog, at
”Forslaget lægger op til en meget, meget relevant debat om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, for Venstre mener også, at man skal være klar til at diskutere konventionerne, som vi kender dem i dag.”
Han understregede at der er behov for fælles spilleregler, hvis vi skal være kritiske over de overgreb, der sker i andre lande ”som for eksempel Rusland, Tyrkiet eller Saudi-Arabien.” (Saudi-Arabien er formand for FN’s Menneskerettighedsråd og ligeledes medlem af FN’s Kommission for Kvinders Ligestilling, red.)
”Samtidig erkender vi også,” fortsatte Marcus Knuth, ”at der har været en række uheldige sager, hvor især artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i praksis har gjort det umuligt at udvise hårdkogte kriminelle.”
Men regeringen er nu i gang med en række initiativer i Europarådet, påpegede Marcus Knuth og sluttede:
”Vi er tilfredse med det arbejde, som regeringen har gang i, og derfor kan vi ikke støtte indholdet i beslutningsforslaget, som det ligger her.”
Enhedslistens ordfører, Søren Søndergaard fastslog indledningsvis, at forslaget fra Dansk Folkeparti er et af de dårligste, partiet har fremsat længe, ”og det siger trods alt ikke lidt,” lød det fra Enhedslistens ordfører.
Søren Søndergaard mente ikke, at der var dokumentation for, at Konventionen har forhindret Danmark i at udvise kriminelle udlændinge, og han frygtede i øvrigt at andre lande ville følge Danmarks eksempel:
”For er der virkelig nogle, som tror, at vi kan udskrive Den Europæiske Menneskerettighedskonvention af dansk lov med det resultat, som Dansk Folkeparti ønsker, uden at andre lande får den samme idé, lød det fra Søren Søndergaard, som fortsatte:
”Eller at de vil bruge det som en anledning til at forklare, at det der menneskerettighedspjat i deres land bestemt er underlagt demokratiske beslutninger i deres parlamenter som for eksempel at genindføre dødsstraf, tillade tortur eller anden nedværdigende behandling af folk.”
Fra Liberal Alliance var ordføreren, Henrik Dahl, heller ikke begejstret for Dansk Folkepartis beslutningsforslag og mente, sagen skulle gribes helt anderledes an:
”Jeg tror, at den bedste strategi altså er at gå ind og se i samarbejde med resten af Europa på hvordan for eksempel domstolen fungerer, sådan som vi gør med vores formandskab i Europarådet. Det er i Danmarks meget klare interesser, at der er en international retsorden,” sagde Henrik Dahl blandt andet i et meget langt indlæg
Menneskerettighederne beskytter danskerne mod forfølgelse
Ikke uventet var især den radikale ordfører, Sofie Carsten Nielsen, vildt uenig med Dansk Folkeparti i sagen om Menneskerettighedskonventionen, som hun mente også beskytter danskerne mod forfølgelse:
”Det er jo rettigheder,” sagde hun om Konventionen, ”som giver dig og mig beskyttelse, det er rettigheder, som sikrer, at du og jeg, hvilken som helst dansker, borger i Europa kan finde sikkerhed og beskyttelse, hvis nogen pludselig skulle finde på at forfølge os, måske fordi vi er danskere, eller fordi vi er kvinder eller medlemmer af et politisk parti.”
I øvrigt mente den radikale ordfører, at ulykkerne ville vælte ned over Danmark, hvis Dansk Folkepartis forslag blev vedtaget:
”Hvis man tager konsekvensen af det og bliver ved med at gå i den retning, bliver vi det mest isolerede land i Europa. Vi bliver dem, som ingen andre stoler på eller ønsker at lave aftaler med, og det vil koste os på arbejdspladser, på velfærd, og det vil være fuldstændig selvforskyldt.”
Lige så forventeligt var det, at Alternativets ordfører, Josephine Fock, også ville afvise Dansk Folkepartis forslag, som hun kaldte ”bekymrende”.
” Som jeg forstår det, mener Dansk Folkeparti, at dansk lovgivning altid skal være hævet over alt andet, også menneskerettighederne,” lød det indledningsvis fra Josephine Fock, som blandt andet understregede, at:
”Det er rigtigt, at konventionen også gælder for mennesker, der har brudt loven, og det er jo lige præcis det, der er omdrejningspunktet: Menneskerettighederne gælder for alle mennesker, også dem, vi ikke kan lide, også dem, vi ikke er enige med.”
Hos Socialistisk Folkeparti konstaterede ordføreren, Holger K. Nielsen, at
”Dansk Folkeparti bryder sig ikke om menneskerettigheder. Sådan er det bare,” og det skyldes ifølge Holger K. Nielsen, at:
”Partiets mentor, Søren Krarup, har skrevet talrige artikler og bøger, hvori han simpelt hen har kritiseret menneskerettighederne sønder og sammen. Han mener vist nærmest, at det er imod den kristne tankegang, at man har menneskerettigheder.”
I sit superkorte ordførerindlæg erklærede Holger K. Nielsen sig enig med de øvrige partiers ordførere og glædede sig over, at der ”heldigvis ikke er flertal for Dansk Folkepartis forslag.”
Den konservative ordfører, Naser Khader, var grundlæggende ikke uenig med Dansk Folkeparti i holdningen til udenlandske kriminelle.
”Vi ønsker også en retstilstand, hvor vi har mulighed for at hjemsende kriminelle udlændinge, som ikke har ret til at være her. De skader først og fremmest de velfungerende flygtninge og indvandrere, der vil Danmark,” lød det blandt andet fra Naser Khader.
Og her stoppede enigheden så.
Khader brugte det meste af sin tale på at citere regeringsgrundlagets holdning til konventioner og sluttede helt i sin partiformands ånd:
”Vi skal i Europarådet i stedet se mere grundlæggende på konventionens og domstolens rolle.”
Ordføreren for forslagsstillerne, Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, præciserede indledningsvis, at:
”I Danmark bør kun dansk lov gælde, og dansk lov skal kunne ændres af et flertal i Folketinget,” sagde han blandt andet og fortsatte:
”Det må være sådan, at dansk lovgivning har forrang frem for alt andet, frem for konventioner, for ellers mister danskerne grundlæggende tillid til det her system. Jeg tror jo ikke på, at Danmark pludselig bliver et uciviliseret land, fordi vi tillader os at lade Folketinget bestemme mere,” lød det fra Peter Kofod Poulsen, som understregede:
”Jeg tror faktisk på, at det, der gør Danmark til et civiliseret land, er, at vi har et godt system, at vi har et Folketing, der faktisk er i tråd med vælgerne i forhold til de ønsker og behov, der måtte være i befolkningen. Det har sådan set ikke noget med konventioner at gøre, det har noget med danskerne at gøre.”
Og med henvisning til hele debatten om konventionernes værdi, sluttede Peter Kofod Poulsen af med denne bemærkning:
”Man har næsten tanken af, at de her konventioner for nogle er så hellige, så det kunne være Moses, der havde båret stentavlerne med konventionerne på ned fra bjerget. For det forhindrer en sund, men også kritisk debat om, hvordan vi indretter vores samfund, og det er der ikke nogen, der har godt af. Så vil jeg sige tak for bemærkningerne, og tak for ordet.”