Den globale opvarmning bør bremses – hvis muligt, så fremtidige orkaner ikke bliver værre!

Orkaner som IRMA ødelægger, og genopbygning er dyr. Fremtidige orkaner kan blive værre, hvis den globale temperatur stiger 4 grader i stedet for de forventede 1,5-2 grader C. Når havtemperaturen – især ved Ækvator – er over 26,5 grader C, dannes der mere vanddamp, som sammen med luftens bevægelse i atmosfæren danner skyer, der kan resultere i orkaner. Jo højere temperatur – jo større orkaner!

 

Den globale opvarmning er en realitet i hele verden, selvom nogle med USA’s præsident Trump i spidsen siger, det er svindel. Ligegyldigt hvad man mener, sker der ting med klimaet, som vi skal forholde os til. Klimaet bør have første prioritet, hvilket inkluderer spørgsmål om overbefolkning, forurening og ren energi! Ting man kan gøre noget ved, hvis der er politisk vilje til det!

 

Danske politikere og medier priser ’væksten’ med flere børn, som globalt set er en belastning og resulterer i mere forurening og udryddelse af flere dyr. Selv dyr som bier til at bestøve vore afgrøder er i fare! Det bliver også vanskeligt at brødføde den stigende globale befolkning, og samtidig stiger CO2 udledningen pga. de 10.000 flere mennesker, verdens øges med hver time.

 

Flere mennesker forbruger flere ressourcer, og man forsøger med genbrug, men der er ting som toiletpapir o.a., man ikke kan genbruge, og en tredobling af den globale befolkning siden 1950 fra 2,5 mia. til 7,5 mia. mennesker i 2017 øger forbruget af ressourcer og udledning af mere CO2.

 

CO2 indholdet i luften er højere end nogensinde, skriver The Guardian, og vore børn risikerer at skulle betale for vore klimasynder! Nogle østater vil anlægge sag mod lande, som med enorme CO2 udledninger er medskyldige i den globale opvarmning. En skadeserstatning vil dog ikke skaffe oversvømmede øer tilbage, som er blevet opslugt af vandstigninger pga. den globale opvarmning.

Læs også
Energirevolution med thorium er på vej i Holland! Hvad med Danmark?

 

Danmark satser på ustabil energi som vind og sol, der ikke fuldt ud kan erstatte de fossile brændsler. Vindmøller er mere problematiske end solceller, er ødelæggende for landskabet og kan give støjgener, så man er begyndt at opkøbe hele landejendomme for ikke at genere naboer. Både vind og sol kræver backup, og i dag anvendes ikke altid CO2 neutral bioenergi eller gas, der udleder en del CO2 – dog ca. 65% mindre end kul. Støttekroner til vedvarende energi har fra 2000-2016 kostet danske skatteborgere ca. 75 mia. kr. Indtil 2030 regner man med en støtte på 80 mia. kr.

 

Vedvarende energi kan ikke give Danmark forsyningssikkerhed men gør os afhængige af nabolande med bl.a. atomkraft fra Sverige og vandkraft fra Norge. Vindindustrien har haft kronede dage i Danmark og regner med, at når der er vindstille i Danmark, kan det måske klares med et kabel til et sted med blæsevejr. Man følger i Tvinds vindfodspor, der er en pengegenerator til gavn for investorer, men man burde i stedet følge i Niels Bohrs fodspor og satse på teknologien.

 

Kina satser på elbiler i trafikken og vil udstyre 20 skibe med atomreaktorer med en kapacitet på ca. 25% af en normal reaktor. Disse små flytbare kraftværker vil kunne arbejde på steder, hvor det er vanskeligt at skaffe energi og kan forsyne områder med el og energi til afsaltning af havvand.

 

MÆRSKs olieeventyr er forbi, og det er rettidig omhu at forlade de fossile brændsler!

MÆRSK begyndte for 51 år siden at bore efter olie i Nordsøen, da skibsreder A. P. Møller syntes, olieeventyret også skulle foregå i Danmark. Nu er de fossile brændsler ikke længere fremtiden, og DONG er solgt til det franske firma TOTAL. Det ville være rettidig omhu, hvis MÆRSK nu gik ind i udvikling af thorium energi, som vil blive en stor del af fremtidens energi. Grønland har store thorium ressourcer, og MÆRSK kunne skaffe ekspertisen og skabe et nyt dansk energieventyr.

Læs også
Verdens ressourcer kan ikke længere dække verdens behov!

 

Thorium kan erstatte de fossile brændsler, så verdens ledere burde gå sammen om forskning og udvikling af kernekraft med thorium for at bremse den globale opvarmning! Det haster!

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…