Parallelsamfund: Radikale imamer i Aarhus sætter danske myndigheder ud af spillet i bandekonflikt

Først skete det i København, og nu er det sket i Aarhus.

 

Imamer i radikale moskeer er trådt til og har forsøgt at få våbenhvile i bandekonflikten.

 

Politisk korrekte og naive sjæle jubler over det, de tror, er samfundsansvarlige imamer og ‘fædregrupper’. De kan ikke se, at det er noget andet og for det danske samfund meget farligt, der sker.

 

Grimhøjmoskeen

Imamernes såkaldte mægling er udtryk for de muslimske parallelsamfunds styrke, der har formået at holde dansk lov og orden på afstand.

 

I Aarhus var det imamer fra den berygtede Grimhøjmoské, som stod frem og tog æren for et mæglingsmøde. De havde indkaldte flere forskellige bandegrupperinger i Aarhus, oplyser flere imamer til TV2 oj 3.12.

 

Og banderne mødte op, da imamerne kaldte.

 

Ikke færre end 100 bandemedlemmer mødte op, ifølge formanden for Grimhøjmoskéen, Oussama El Saadi.

 

”Det gik godt, og de hilst på hinanden til sidst og krammede og spiste frugt og kage. Det var en dejlig dag,” siger han til TV2 Øst.

 

Islamisk Trossamfund i København

I København var det nogle såkaldte  ’fædregrupper’ på Nørrebro, som angiveligt skabte en våbenhvile i bandekrigen.

 

Ifølge DR er den blevet forhandlet på plads i Islamisk Trossamfunds moské på Dortheavej i København – et hjemsted for islamister.

Men aftalen var på ingen måde udtryk for, at banderne respekterer danske myndigheder og retter sig efter dem. Tværtimod synes denne aftale at sætte de danske myndigheder helt ud af spillet. (DKA 14.11)

 

Steffen Boel Jørgensen er leder i Lejrbo med 6000 lejemål blandt andet i Mjølnerparken på Nørrebro. Han forsøgte for 2½ år siden at råbe Danmark op.

 

”Vi kan se, at der er et sammenfald mellem kriminelle bander og stærke religiøse holdninger. Og vores erfaring er, at disse grupper lægger et stort pres på miljøet i vores boligafdelinger,” sagde han dengang. (DKA 25.3.15)

 

Har ingen tillid til Grimhøjmoskéen

Det er heller ikke alle, der klapper i hænderne over Grimhøj moskeens mægling. Og da slet ikke på rådhuset i Aarhus. Her mødes initiativet med rynkede bryn fra blandt andre den socialdemokratiske ordfører, Peter Udengaard:

 

”Det her er en politimæssig opgave, og det er vigtigt, at vi holder fast i, at det er politiets indsats, der har haft stor succes i forhold til at lægge en dæmper på de konflikter, der har været i området. Vi har ikke så meget tillid til Grimhøjmoskeen. Hverken i den her sag eller i andre,” siger Peter Udengaard til TV2 Øst.

 

Han bakkes på Christiansborg op af Venstres Britt Bager, der er medlem af retsudvalget.

 

”Jeg må ærligt indrømme, at jeg synes ikke, det er noget sundhedstegn, at det er Grimhøjmoskeen, der skal mægle i sådan en konflikt her. Det her er en politiopgave, og jeg synes faktisk, at det siger lidt om, hvor mange problemer vi har med parallelsamfund i Danmark – at det er en moske, der skal ind og løse den her konflikt,” siger Britt Bager til TV2 Øst.

 

Ikke moskéen, men Loyal to Familia, der tog initiativet

Medens Grimhøjmoskéens imamer har haft travlt med at fortælle TV2 Øst, at der var dem, der tog initiativet og skabte fred, har Århus Stiftstidende en noget anden version af forløbet.

 

For slet ikke at tale om grunden til fredsslutningen.

 

Ifølge avisen var det to ledende medlemmer af LFT, der tog initiativet til mødet i moskéen. De gjorde de ene og alene af den grund, at de havde givet op. De ville ud af københavner-banden, hvilket de lovede at gøre under mødet.

 

Forinden havde der siden den 21. maj raset en krig med skyderier og knivstikkerie på åben gade og brug af kamphunde og kidnapninger mellem den nyetablerede LFT-afdeling og den lokale Brabrand-gruppering.

 

Det skete i indvandrerbebyggelsen Bispehaven, hvor Loyal to Famila havde slået sig ned.

 

Under mødet i Grimhøjmoskéen skulle de lokale LFT-medlemmer således have lovet at melde sig ud af Københavner-banden.

 

Frygter repressalier fra København

Men det ikke sådan lige til at melde sig ud af Loyal to Familia, skriver Århus Stiftstidende.

 

”I tidligere sager er medlemmer enten blevet gennemtævet eller blevet opkrævet en større sum penge for at få lov til at forlade banden, og derfor venter LTF-medlemmerne i Aarhus i øjeblikket på, om er skulle komme sanktioner fra København,” hedder det i avisen.

 

Således referer avisen til en sag fra oktober, hvor en bandeleder fra den nystiftede LFT-afdeling i Aarhus ville melde sig ud og rejste til København for at fremlægge sit ønske.

 

Han endte med at blive gennembanket. Fik blandt andet hjernerystelse, en beskadiget kæbe og det ene øre revet halvt af.

 

En 30-årig mand er sigtet i sagen, men nægter sig skyldig og nægter også at udtale sig i retten, skriver Århus Stiftstidende.

 

Du kan læse hele artiklen i TV2 Øst

 

Og du kan læse hele artiklen i Århus Stiftstidende

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…