De siger, de er flygtet fra krigen i Syrien – og så skal de selvfølgelig tilbage igen, når der nu er ved at være fred

Arkiv / You Tube

For to-tre år siden kom flere hundrede tusinde mennesker strømmende fra Syrien til Europa. Mange tusinder endte rejsen i Danmark.

 

De flygtede fordi, der var krig i landet, sagde de. Der kunne de ikke bo, sagde de.

 

Og Danmark og andre europæiske lande gav dem ophold.

 

Dengang fik vi at vide, at mange af dem var veluddannede. Men i de år der er gået er det kun ret få, der er kommet i arbejde.

 

Men hvad enten disse flygtninge vil kunne komme i arbejde eller ej i Danmark, strider det mod al sund fornuft at integrere og beskæftige dem her i landet.

 

Bedre at de hjælper til i flygtningelejrene

Deres landsmænd i de ofte miserable flygtningelejre i nærområderne har nemlig desperat behov for kvalificeret hjælp, det være sig med hensyn til. sundhed, undervisning, organisation, sanitære forhold med videre. Alt sammen områder hvor disse uddannede flygtninge via deres faglige kunnen og kendskab til sprog og lokale forhold, må formodes at kunne hjælpe deres mindre heldige landsmænd i flygtningelejrene.

 

Det er grotesk, at man i Danmark integrerer og beskæftiger eksempelvis flygtede læger fra Syrien, når deres arbejdskraft er så nødvendig i nærområderne blandt egne landsmænd. Ja, det er ikke kun grotesk, det er faktisk uetisk at beholde og udnytte deres arbejdskraft her i landet. De burde ikke være her, men sendes til nærområderne for at hjælpe dér – for hvem er nærmere og bedre egnede?

 

Rent praktisk kunne hjælpeorganisationerne jo passende sørge for en hensigtsmæssig fordeling af disse mennesker til de forskellige lejre, samt være behjælpelige i opstarten.

 

Hjælpeorganisationerne må formodes at have den nødvendige ekspertise hertil, og samtidig kunne de jo også ”spare” egne eksperter, såsom sundhedspersonale, administratorer mv. og på den måde få deres ressourcer til at række længere.

 

Skal ikke integreres, men tilbage og hjælpe

Læs også
Mange unge indvandrere i København sætter religiøse love over demokratiet – men det søger man at skjule

På et tidspunkt når forholdene tillader det, skal de krigshærgede lande også genopbygges, og så er det mildest talt uheldigt, hvis en stor del af de bedst uddannede er flygtet til Europa, og har fået lov at ”gro fast” her. Dermed overlades genopbygningsarbejdet jo til de tilbageblevne, det vil sige ofte de svageste, hvoraf nogle helt sikkert på grund af alder og helbred har langt mindre forudsætninger for at deltage effektivt i dette nødvendige arbejde.

 

Der er ganske givet en række bureaukratiske forhold som tilsiger, at ovenstående ”model” ikke kan lade sig gøre, men hvorfor ikke for en gangs skyld lade fornuften råde og sætte sig udover et uhensigtsmæssigt regelsæt.

 

Det forekommer derudover absurd, at der bruges trecifrede millionbeløb, ja vel endog milliardbeløb, for at integrere de titusindvis af asylsøgende unge raske mænd, der ankommer til Danmark og tildeles opholdstilladelse. Dette betyder jo i praksis at langt de fleste aldrig vil vende tilbage til deres egne lande og blive aktive i genopbygningen, for hvem ønsker at udskifte en økonomisk sikker og behagelig tilværelse i velfærdsstaten Danmark med det slidsomme arbejde, det er at genopbygge sit eget land, når man ikke er tvunget til det ?

 

Vi har indrettet os akavet

I praksis har vi fået indrettet os så akavet, under henvisning til alle mulige og umulige love, regler og traktater, at en flygtning her i landet jo ikke blot er en person, der beskyttes, mens krigen hærger i hans hjemland, og som hjemsendes så snart forholdene tillader det. Nej, en flygtning gøres i langt de fleste tilfælde til en emigrant i ikke-indvandringslandet Danmark, og det på trods af at der vist siden 1973 har været indvandringsstop her til lands.

 

Hvis ikke de krigshærgede landes egne befolkninger inklusive dem der er flygtet til Europa skal være primus-motor i genopbygningen af egne lande, når dette muliggøres, hvem skal så?

 

Enhver flygtning der får beskyttelse her i landet burde informeres om at denne beskyttelse principielt kun vil vare så længe vedkommende har beskyttelse behov. Når dette behov ophører, vil den danske befolknings forpligtelse til at give beskyttelse også ophøre, og den tidligere flygtning er forpligtet til at forlade Danmark og rejse hjem, eller rejse til et andet sted han måtte ønske. Danmark er ikke et indvandringsland og slet ikke et masseindvandringsland.

Læs også
DF fik sin vilje: Flygtninge, der vil kunne rejse hjem, skal ikke integreres – oppositionen raser

 

De danske beslutningstagere burde indrette udlændingepolitikken i overensstemmelse med ovenstående principper.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…