I forbindelse med indvandringen har der gennem årtier været ført en debat om islam i Danmark.
Nogle mennesker har forsøgt at sætte sig ind i, hvad der er karakteristisk for islam. De har fortalt, argumenteret og dokumenteret.
Men uanset hvor indsigtsfulde deres indlæg har været, har de mest høstet utak for det. De fleste deltagere i den offentlige debat vil helst være fri for at få solid viden om islam.
Det er nemlig meget mere bekvemt og behageligt.
I ’pæne kredse’ er det socialt acceptabelt at være uvidende om islam og nøjes med politisk korrekte floskler. Derimod falder der brænde ned, når man lufter en kritisk indsigt i emnet.
Man kan blive beskyldt for de værste ting – såsom ”racisme”, ”fremmedhad” og ”islamofobi”.
Et aktuelt forslag
Denne angst og aggression over for reel viden og debat om islam er særlig påfaldende, når man tager Danmarks og Europas aktuelle historiske situation i betragtning.
Med den nuværende udvikling i befolkningens sammensætning bevæger Danmark og andre lande sig i retning af at blive et stadig mere muslimsk land.
Man skulle jo mene, at denne situation måtte få politikere og mediefolk til at sætte sig ind i, hvad islam er.
Men fleste danske politikere og mediefolks viden om islam er fortsat under børnehaveniveau.
Det viser sig blandt andet i en aktuel debat, som er udløst af et forslag fra Dansk Folkeparti om at forbyde religiøs hovedbeklædning for offentligt ansatte.
Forbuddet gælder alle slags religiøs hovedbeklædning. Men i praksis vil det især komme til at berøre de mange muslimske kvinder, der bærer tørklæde.
Reklame for Enhedslisten
I et debatindlæg i dagens BT mener Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, at muslimsk tørklæde på arbejde er en privatsag – svarende til, om man ønsker at have en gul eller en blå trøje på.
Men dette handler ikke om personlig smag og behag. Tørklædet er et budskab om et bestemt kvindesyn og samfundssyn.
Hvis man vil tillade muslimsk tørklæde hos kvinder, der repræsenterer det offentlige, må man også tillade andre former for politiske budskaber.
Så bør skolelæreren også have lov til at bære en T-shirt, hvor der står ENHEDSLISTEN på.
For tørklædet sender et politisk signal. Mange politikere tror, at islam alene er en religion. Men det er forkert. Islam giver regler for, hvordan samfundet skal indrettes. Altså politiske regler.
Borgerne skal ekspederes på neutral vis
En af disse regler er, at kvinder skal tildække sig i det offentlige rum. En offentligt ansat kvinde med tørklæde er reelt en reklamesøjle for denne regel.
Tørklædet beror altså ikke på et tilfældigt personligt valg, som Ellemann-Jensen synes at mene. Det hører simpelt hen med til et regeltro islamisk samfundssyn.
Det er ikke tilfældigt, at kvinden skal tildække sig, mens manden ikke skal. Kvinden er sin mands eller fars ejendom – andre mænd må ikke kunne se hende utildækket.
Dette syn på kvinders rolle i samfundet skal borgerne ikke konfronteres med, når de henvender sig ved kvikskranken på rådhuset. De skal bare ekspederes på neutral vis.
Og nej, mange muslimske kvinder kan ikke bare sådan uden videre vælge tørklædet fra. Ofte er de underlagt en stærk social kontrol, der giver dem alvorlige problemer, hvis de bryder reglerne.
Ikke det offentliges opgave
Folk kan selv bestemme, om de vil følge kvindeundertrykkende religiøse og sociale regler i deres privatliv.
’
Men det er absolut ikke det offentliges opgave at skilte med disse regler, når en borger har et ærinde på rådhuset eller en elev skal undervises.
Så længe danske politikere (og mediefolk) ikke engang sætter sig ind i, hvad det islamiske budskab i tørklædet er, vil det blive meget svært at få en seriøs debat om tørklæder i det offentlige.
Og så vil tørklæderne bare få lov at brede sig.
