Broget valgresultat i Catalonien

Massedemonstration til støtte for spansk samling imod Cataloniens løsrivelse

 

Torsdag d. 21. december kl. 20 lukkede valgstederne i Catalonien. Over 16.000 politifolk var udstationeret for at hindre gentagelse af det kaos, der opstod i november, da det regionale selvstyre forsøgte at gennemføre en folkeafstemning om catalansk løsrivelse fra Spanien. Denne gang foregik valget i god ro og orden, og valgdeltagelsen var 81,94 %. Syv partier rykker ind i et nyt regionsparlament, som har 135 pladser. Efter en foreløbig optælling bragte pressen følgende resultat:

 

 

* Det liberale Ciudadanos (“Borgerne”) bliver det største parti med 25,37 % af vælgerne og får 37 delegerede (tidligere 25). Den markante fremgang skyldes Inés Arrimadas, som er spidskandidat i Barcelona. Hendes parti præsenterer sig som liberalt og fastholder Spaniens grundlov. Arrimadas har rettet skarp kritik mod både statsminister Mariano Rajoy, mod løsrivelsesbevægelsen og mod den afsatte præsident Carles Puigdemont, som forgæves proklamerede Cataloniens uafhængighed d. 1. oktober. Han opholder sig foreløbig i Bruxelles.

 

 

* PDeCAT – Partit Demòcrata Europeu Català (“Catalansk-Europæisk-Demokratisk Parti”) er Puigdemonts parti, som næsten blev halveret på grund af formandens uheldige opførsel; det får 21,37 % og 34 delegerede (tidligere 62).

 

 

* PP  – Partido Popular (“Folkepartiet”) er statsminister Rajoys konservative regeringsparti. Det fik 4,24 % og bliver det mindste parti i Cataloniens parlament. Det får tre mandater (tidligere 11).

 

 

* ERC – Esquerra Republicana de Cataluña (“Cataloniens Venstrerepublikanske Parti”). Her er Oriol Junqueras den fremtrædende leder, der var vicepræsident i selvstyret. Han er p.t. fængslet og anklaget for oprør. ERC får 21,39 % og 32 mandater (tidligere 62).

 

 

* PSC – Partido Socialista de Cataluña (Cataloniens Socialistparti). Det fik 13,88 % og 17 mandater (tidligere 16). PSC er modstander af løsrivelse.

 

 

* CeC-Podem – Catalunya En Comú-Podem (“Sammen-kan-vi-Catalonien”). Partiet kræver løsrivelse og er en aflægger af “Podemos” (kommunistisk oppositionsparti i Las Cortes i Madrid). Det fik 7,45 % og 8 mandater (tidligere 11).

 

 

* CUP  –  La Candidatura de Unidad Popular  (“Folkelig Enhedskandidatur”) fik 4,45 % og 4 mandater (tidligere 10). Det kræver løsrivelse, men har rettet hårde anklager mod både PDeCAT, ERC og mod constitucionalistas – “forfatningstilhængerne”, der blokerer catalansk selvstændighed.

 

Sådan ser regionsparlamentets “regnestykke” ud:

17 + 3 + 37 = 57

4 + 8 + 32 + 34 = 78

Det nye regionsparlaments største parti siger klart nej til uafhængighed, men der er et flertal af mandater, der siger ja. Måske!?

 

Kilder:

 

https://resultados.elpais.com/elecciones/cataluna.html

 

http://www.abc.es/elecciones/catalanas/resultados/

http://www.libertaddigital.com/espana/politica/2017-12-22/por-que-pese-a-su-victoria-puede-no-haber-mayoria-separatista-en-el-parlament-1276611122/

El abogado de Puigdemont: ‘Está dispuesto a volver’

 

http://es.euronews.com/2017/12/19/puigdemont-un-independentista-hasta-la-medula

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…