Brexit, Nordirland og spørgsmålet om en “hård grænse”

Brexit-forhandlingerne i Bruxelles nåede mandag den 4. december 2017 en afgørende fase, hvor det længe var forventningen, at Storbritannien og EU stod over for et gennembrud i ”skilsmisse”-forhandlingerne.

 

Et af de prekære spørgsmål vedrører grænsen til den irske republik, og forventningen var, at løsningen kunne være at lade Nordirland forblive i EU-toldunionen, når resten af Det Forenede Kongerige, UK, forlader unionen i 2019. Men denne ide har Nordirlands demokratiske unionistparti, DUP, foreløbig blokeret. DUP er et pro-britisk protestantisk parti, som nægter at støtte en aftale, der behandler Nordirland anderledes end resten af U.K. Som lederen af DUP, Arlene Foster, meddelte Teresa May i Bruxelles mandag eftermiddag må ”U.K.’s økonomiske og forfatningsmæssige integritet ikke kompromitteres på nogen måde”.

 

Det skaber en prekær situation for Teresa May. Det er svært at ignorere den stærke modstand fra DUP. Teresa Mays minoritetsregering er afhængig af DUP’s støtte – ikke kun for at holde magten, men især for at sikrer Parlamentets godkendelse af det samlede Brexit-forhandlingsresultat.

 

Det Nordirske problem

Forholdet mellem Irland og Storbritannien har altid været problematisk. Siden den irske uafhængighedskrig, der blev udkæmpet mellem Storbritannien og irske guerillagrupper under IRA’s kontrol fra januar 1919 til juli 1921 og oprettelsen af et selvstændigt Irland – først Den Irske Fristat i 1922 og Den Irske Republik fra 1937 – har de formelle relationer på overfladen været tålelige.

 

Nordirland

Nordirland har imidlertid altid været et særligt problem. Ved etableringen af republikken Irland blev Irland delt: de 26 sydlige grevskaber tilfaldt Irland, mens de seks nordøstlige grevskaber kendt som Nordirland forblev en del af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, UK.

 

Nordirlands historie har siden været præget af konflikter mellem primært katolske nationalister, der arbejdede for Nordirlands tilslutning til Irland, og unionister (primært protestanter).

 

Måske inspireret at racekonflikterne i de amerikanske sydstater i 1960’erne brød konflikten i Nordirland ud i lys lue i form af ”the Troubles” i slutningen af 1960’erne. De voldelige sammenstød og attentater fortsatte indtil et flertal af befolkningen i både Nordirland og Republikken Irland i 1998 stemte ja til en samlet fredsaftale. Et stort mindretal af protestanterne i Nordirland stemte dog imod aftalen.

 

Irland bliver i EU – Nordirland følger Brexit

PÅ grund af Nordirlands særlige stilling, er der ingen steder i EU, hvor Storbritanniens Brexit vil blive mærket tydeligere end i Irland og Nordirland.

 

Irland, der fulgte UK (og Danmark) ind i EU i 1973, har ingen planer om at følge UK’s eksempel og forlade EU. Brexit har dermed potentiale at påvirke Irland “mere end nogen anden EU-stat”, som den irske justitsminister Charlie Flanagan har udtalt til The Irish Times.

 

Frygten er, at nidkær grænse- og toldkontrol mellem den irske republik og Nordirland, igen vil opflamme katolske nordirske nationalister, der får nye argumenter for Irlands samling – noget der uvægerligt vil fremprovokere protestantiske modreaktioner.

 

Hvad med Schengen?

Irland har som UK hidtil stået uden for Schengen-samarbejdet. Rejsende fra f.eks. Danmark skal forcere en nidkær paskontrol inden man lukkes ind i Irland (eller UK). Samtidig er grænsen mellem Irland og Nordirland usynlig og helt åben for passage af folk og varer. Hvis den åbne grænse mellem Nordirland og Irland skal opretholdes, vil Irland også i fremtiden være afskåret fra at deltage i Schengen-samarbejdet.

 

Storbritanniens premierminister Theresa May har forsikret, at Brexit ikke måtte føre til, at svække de ”særlige bånd” mellem Storbritannien og Irland eller at underminere de unikke arrangementer mellem Irland og Nordirland, der har støttet fredsprocessen.

 

Ingen hård grænse

På nuværende tidspunkt er grænsen i realiteten usynlig: de næsten 300 overgangssteder har ingen toldsteder eller grænsehegn, og tusindvis af mennesker bor på den ene side og arbejder, handler eller går i skole på den anden side.

 

Det er muligt, fordi både UK og Irland er en del af EU’s indre marked, hvor der ikke er grænser for varer og tjenesteydelser og en toldunion uden tariffer – en toldunion som i øvrigt også omfatter nogle lande, som ikke er EU-medlemmer som f.eks. Tyrkiet.

 

Den britiske regering har understreget, at når den forlader EU i marts 2019, vil den også forlade det indre marked og toldunionen. Alligevel har Mays regering lovet, at der ikke vil blive etableret en “hård grænse”.

 

Hvordan undgås en fysisk grænse mellem Irland og Nordirland?

Mens den irske og den britiske regering er involveret i at udforske løsninger for at forhindre fysiske grænsespærringer og toldsteder langs grænsen, er der begrænset forståelse i Bruxelles.

 

EU-Kommissionen er ikke indstillet på at lade Storbritannien forlade toldunionen og samtidig have ”usynlige” grænser, dvs. ingen told- og grænsekontrol mellem UK og EU overhovedet. Der er i øjeblikket ingen udsigt til, at EU-forhandlerne vil blive enige om toldfri grænser i forhold til hele UK, samtidig med at Det Forenede Kongerige frit kan indgå handelsaftaler med andre 3. lande.

 

Når Nordirland som en del af Det Forenede Kongerige forlader EU vil det synliggøre en landgrænse på omkring 500 kilometer mellem UK og Republikken Irland, som forbliver medlem af EU.

Irland og de øvrige EU-medlemmer kræver, at May og den britiske regering snart kommer med konkrete oplysninger om, hvordan toldkontrolpunkter og andre grænsehindringer kan undgås. Kravet er, at det skal ske før forhandlingerne kan fortsætte til det næste vigtige punkt, der er post-Brexit-handelsrelationerne.

 

Hvad vil en ”hård grænse” betyde?

Virksomheder på begge sider af den irske grænse er blevet vant til at operere i en økonomi, der omfatter hele den grønne ø med fri bevægelighed for varer og arbejdskraft. Nordirlands mælkebønder sender mælk til mejerier mod syd. Irlands berømte Guinness Stout sendes fra Dublin til Belfast, hvor øllet tappes på flasker. Alt, hvad der vil påvirke de gnidningsfrie handelsstrømme, uanset om det er toldkontrol eller nye toldsatser, kan have stor indflydelse på handelen.

 

Det er ikke kun et spørgsmål om økonomi. For bare en generation siden, under Nordirlands voldelige periode, var der på grænsen mellem Nordirland og Den Irske Republik et utal af militære vagttårne og checkpoints. De forsvandt alle efter Belfast-fredsaftalen – Good Friday – i 1998. Siden da har den enorme vækst i grænseoverskridende rejser og handel bidraget til at underbygge fredsprocessen.

 

I Nordirland er mange betænkelige og nervøse for, at eventuelle ændringer kan underminere den positive udvikling i fredsprocessen og helingen af de historiske sår.

 

Hvad er løsningen?

I Bruxelles har forhandlerne drøftet en aftale, der ville forpligte Storbritannien til at opretholde den nuværende ”regulatoriske ordning” mellem Nordirland og Irland efter Brexit. Det ville i realiteten betyde, at Nordirland fortsat ville være en del af EU’s indre marked, mens grænsen først ville blive håndhævet mellem Nordirland og UK. Det ville gøre det lettere at undgå en hård grænse, men også – for nogle – være en uacceptable binding på Storbritanniens suveræne handlefrihed indenfor Det Forenede Kongerige.

 

Problemet er også, at det kan give Skotland og Wales gode ideer. De er nemlig heller ikke ivrige efter at forlade EU’s indre marked.

 

Foreløbig har vetoet fra DUP og Arlene Foster sat uret i stå. Hvordan Teresa May vil håndtere kravet om, at forhandlingsløsningen i Bruxelles ikke må kompromittere ”U.K.’s økonomiske og forfatningsmæssige integritet på nogen måde”, ”has to be seen”, som vi siger.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…