Partierne bag energiaftalen fra marts 2012 var enige om at biogas skulle bidrage til det daværende mål om 35 procent vedvarende energi i Danmark i 2020.
Forventninger var, at biogasproduktionen i 2020 ville lande på 16,7 PJ (petajoule) og biogasproduktionen i 2020 ville bidrage med en CO2-reduktion på 950.000 ton. Hertil kommer, at biogas reducerer udslippet af metan fra landbrug og lossepladser med 200.000 ton CO2-ækvivalenter årligt, altså i alt 1,15 mio. ton.
Biogas dækker omkring 2 pct. af landets energiforbrug
EU har en målsætning på 27 pct. vedvarende energi i 2030. Den målsætning har Danmark allerede opfyldt. Ifølge regeringsgrundlaget af 28. november 2016 for 3-kløverregeringen skal Danmark gå videre end det.
Regeringen vil derfor arbejde for at Danmark i år 2030 skal have mindst 50 pct. af sit energibehov dækket af vedvarende energi.
Den gamle energiaftales målsætninger om biogas forudsætter, at en væsentlig del af husdyrgødningen fra dansk landbrug skal udnyttes til energi. Energistyrelsen har opgjort det samlede biogaspotentiale i Danmark til cirka 40 PJ svarende til godt 5 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark.
Der er 21 biogasfællesanlæg i Danmark, som modtager husdyrgødning fra landbruget og organisk affald fra industri og husholdninger. De største biogasanlæg er i dag Måbjerg, Sønderjysk Biogas, Linkogas og samt Nature Energys to anlæg i Holsted og Midtfyn.
Ifølge ugebladet Ingeniøren, er Danmarks største biogasproducent, Nature Energy, i gang med tre nye storskalaanlæg, som alle skal stå klar i 2018. Yderligere ti storskala-anlæg er i pipelinen frem mod 2040.
Husdyrgødning og organisk affald
Hvert år behandler biogasanlæggene cirka 2,5 millioner ton husdyrgødning og cirka 350.000 ton organisk affald fra industrier, rensningsanlæg og husholdninger.
Det er på grund af hensynet til biogassen, at husholdninger i mange danske kommuner i dag tvinges til at frasortere organisk husholdningsaffald – landet mangler simpelthen organisk materiale til biogasproduktionen.
Udover fællesanlæggene, er der omkring 45 danske landbrug, der råder over eget gårdbiogasanlæg. Desuden findes der 58 biogasanlæg på de danske rensningsanlæg. Disse anlæg afgasser slam fra renseanlæggenes bundfældningstanke. Endeligt findes der 26 lossepladsgasanlæg og 6 industribiogasanlæg.
Biogassen anvendes i dag fortrinsvis på lokale kraftvarmeværker, der producerer el, som sælges til elnettet, og varme der afsættes via fjernvarmesystemet. Men det vurderes, at der et stort potentiale ved at afsætte biogas til gasnettet, da biogassen derved kan afsættes langt fra produktionsstedet, og biogassen samtidig bliver en vedvarende energiform, der kan lagres.
Statsstøtte på 1,65 mia.kr.
I dag producerer Danmark 9,2 petajoule (PJ) biogas. Det svarer til, at cirka ti pct. af det danske naturgasforbrug sidste år kom fra biogas, og det svarer igen til omkring 1,2 pct. af Danmarks samlede energiforbrug.
Biogasproduktionen ventes at stige fra 9,2 PJ i 2016 til 12,0 PJ i 2017 og til 15,4 PJ i 2020. Biogasproduktionen vil i 2017 svare til omkring 2 pct. af Danmarks samlede bruttoenergiforbrug på 756 PJ. Kraftværker og virksomheder kan få tilskud til at bruge biogas i stedet for naturgas til elproduktion, procesformål eller varme. Der gives også støtte, når biogas bruges til transport, og når den opgraderes og tilføres naturgasnettet. Energistyrelsen har ansvar for reglerne.
De lave elpriser betyder, at støtten til biogas og andre elementer i den ”grønne omstilling” stiger. Alene den såkaldte PSO-støtte til biogas vil i 2017 nå op på 1,65 mia. kr.
Tvivl om støtten til biogas
Ifølge de seneste beregninger fra Energistyrelsen modtager biogas 80,7 øre i støtte pr. produceret kWh, og energiminister Lars Chr. Lilleholt er nervøs for at støtteudgifterne er ved at løbe løbsk. I hvert fald har han udtalt, at der er behov for at se på mulighederne for at begrænse omkostningerne.
Spørgsmålet er om støtten kan bremses på kort sigt. Loven om støtte til vedvarende energi indeholder ikke en udløbsdato på pristillæggene til biogas, men EU-Kommissionens statsstøttegodkendelse gælder kun i 10 år. For støtten til elproduktion og opgradering til natur- eller bygas gælder EU’s statsstøttegodkendelse frem til 2023. Derefter skal støtten genanmeldes til EU, hvilket vil betyde, at der efter 2023 helt sikkert vil ske ændringer.
Under alle omstændigheder er der skabt så megen tvivl om de økonomiske rammer, at det langt fra er sikkert, at biogasudbygningen vil udvise de hidtidige store vækstrater.
