Bander: Mellemøstens vold brager nu igennem i det fredelige danske samfund – og det fortsætter, indtil politikerne gør det nødvendige

Bispehaven (Foto: Privat)
Udskriv

For en måned siden holdt den københavnske indvandrerbande Loyal to Familia (LTF) sit indtog i Aarhus.

 

Her kom den i kamp med en lokal indvandrerbande, som politiet benævner Brabrand-grupperingen.

 

Denne gruppering har indgået en alliance med en anden stor indvandrerbande, Black Army, der har centrum i Odense.

 

Konflikten mellem forskellige indvandrerbander udspiller sig således i stigende grad på landsplan. De voldelige opgør breder sig til stadig flere steder.

 

Kamp mellem klaner

Disse opgør udspringer af Mellemøstens voldskultur.

 

Det er en kamp om kontrol med narkosalget og dermed penge.

Læs også
Mette Frederiksen kommer med et forslag, der afslører hendes egne problemer

 

Det er en kamp om magt og ære.

 

Det er en kamp mellem forskellige familier eller ligefrem forgreninger af den samme familie.

 

Det er en kamp, hvor der kræves blind loyalitet over for ”ens egne”.

 

Og det er en kamp, hvor de helt unge i familierne lokkes ind som rekrutter med iPads og andre gaver. Og når de først er inde, fanger bordet.

 

Mellemøstens voldskultur udspringer af klaner. Nu kæmper klaner mod klaner i et stort område af Danmarks næststørste by.

Læs også
I Sverige har de nu cirka én skudepisode om dagen – sådan undgår vi samme katastrofe

 

Banderne og danskerne

De kontrollerer hver deres områder i Aarhus Vest. De vogter over deres territorium med våben. De har vagtposter ved visse veje.

 

De skyder på hinanden, stikker hinanden, tæver hinanden.

 

Normalt går de ikke efter danskerne. Men ind imellem bliver danskere inddraget i deres opgør.

 

Forleden oplevede en 24-årig kvinde, at medlemmer af Loyal to Familia sprang ind i hendes bil og beordrede hende til at køre. Men så blev de overfaldet af Black Army.

 

Læs også
Det norske valg blev endnu en katastrofe for Europas socialdemokrater – Danmark er en undtagelse, og det har én bestemt grund

Uskyldige forbipasserende kan også blive fanget i indvandrerbandernes kugler.

 

Men det er ikke nogen trøst, at bandernes vold som regel ikke er direkte rettet mod danskere. Det er under alle omstændigheder forfærdeligt, hvad voldsmændene gør mod vores samfund.

 

Muslimske parallelsamfund

Banderne er vokset ud af de muslimske parallelsamfund, der lever deres eget liv i Danmark.

 

Når Danmark har været så fredeligt i mange år, skyldes det ikke et kæmpestort magtapparat. Det skyldes sammenhængskraft og tillid mellem borgerne.

 

Vi har levet på et stærkt fundament af fælles kultur, fælles værdier og fælles forståelse i det daglige.

 

Det har uansvarlige politikere så gjort en stor ’indsats’ for at sætte over styr. De har med deres beslutninger fået muslimske parallelsamfund til at brede sig.

 

Banderne har sat parallelsamfundene yderligere i system. Nu udvikler de sig til deciderede territorier, hvor banderne vogter og hersker. Der dannes parallelle magtapparater midt i Danmark.

 

Samtidig skabes der i stigende grad dødsensfarlige forbindelser mellem bandevælde og islamisme og terrorisme. Blandt andet ved, at bandemedlemmer radikaliseres i fængsler.

 

Bandepakke og politiindsats

Folketinget har vedtaget en ny bandepakke – ”Bander bag tremmer”. Her er udmærkede forslag til at sætter hårdere ind mod banderne.

 

Politiet kæmper ihærdigt for at få styr på bandeuvæsnet. Nu har man lavet en visitationszone for hele Aarhus Vest. For nylig lavede man en visitationszone for et større område i København.

 

Man må anerkende de ting, der bliver gjort. Men man må samtidig konstatere, at de slet ikke rækker til at standse den mellemøstlige voldskulturs fremmarch.

 

Udlændingepolitik

Der skal et stærkere magtopbud til. Man kan blive nødt til at bruge militæret i kampen mod bandernes hærgen.

 

Men det vigtigste er at holde fast i, at freden i det danske samfund først og fremmest har skyldtes borgerne. Deres kultur, deres sammenhængskraft, deres tillid.

 

Man får aldrig bremset voldskulturens fremmarch, hvis man fortsætter med en tilstrømning fra ikke-vestlige lande, der undergraver sammenhængskraft og tillid.

 

Udlændingepolitikken og indsatsen mod banderne er to sider af samme sag.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ