Den økonomiske plan frem til 2025, som regeringen fremlagde i går, er malet med den brede pensel.
Danmarks velstand skal i 2025 være vokset med 80 mia. kr.
Beskæftigelsen skal være øget med 55.000-60.000 personer.
Der skal være lidt over 50 mia. kr. at gøre godt med på de offentlige finanser – det såkaldte råderum.
Men hvordan disse mål skal nås, står temmelig åbent. Blandt andet, fordi regeringen først vil tale skat til efteråret.
Her og nu gælder det først og fremmest om, hvordan de offentlige ydelser kan styrke lysten til at arbejde mere og længere.
Nyt politisk signal
Men selv om planen foreløbig ikke er voldsomt konkret, kan den alligevel skabe et politisk opbrud. Specielt i forholdet mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
Hidtil har regeringens økonomiske forslag skabt distance til det store støtteparti, der så til gengæld har forstærket sit samarbejde med Socialdemokratiet.
Nu signalerer regeringen, at den vil tage udgangspunkt i, hvad der giver realistiske muligheder for at lave resultater sammen med Dansk Folkeparti.
Først og fremmest har den opgivet at få fremrykket forhøjelsen af pensionsalderen. I stedet vil den nu belønne folk, hvis de frivilligt vælger at trække sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet.
Man får en økonomisk bonus, hvis man ikke går på efterløn eller går senere på pension.
Samtidig strammes ydelserne til flygtninge og indvandrere, så flere tilskyndes til at arbejde og bidrage til samfundsøkonomien.
Tilstrømningen
De nye signaler fra regeringen vil givetvis gøre det lettere at få reelle forhandlinger i gang med Dansk Folkeparti.
Men et afgørende punkt mangler foreløbig i regeringens overvejelser. Det er spørgsmålet om tilstrømningen af ikke-vestlige migranter til Danmark.
Mange af disse migranter prøver at få asyl. Men et voksende antal ser ud til bare at slå sig illegalt ned i Danmark.
Det er ubetinget nødvendigt at holde denne tilstrømning nede på et meget begrænset niveau.
Den er en økonomisk byrde. Og frem for alt vil en stor tilstrømning forandre vores samfund til ukendelighed – med enorme problemer til følge.
Sammenkobling
Den tidligere VK-regering og Dansk Folkeparti skabte en tradition for at sammenkoble økonomiske forhandlinger og udlændingepolitik.
En sådan kobling er aktuelt igen.
Det er ikke kun et spørgsmål om økonomiske ydelser til flygtninge og indvandrere. Frem for alt er det et spørgsmål om at have styr på tilstrømningen.
Asylværn
Dette vil kræve, hvad man kan kalde et asylværn. Et sådant værn indebærer tre ting:
Klare rammer for, hvor mange asylansøgere man vil tage imod.
Klare regler for, hvordan man vil afvise dem, som man ikke kan tage imod.
En effektiv grænsekontrol til at håndhæve disse rammer og regler.
Lige nu er asylpresset ikke stærkt. Men ligesom i den økonomiske politik, må man også i asylpolitikken tænke langsigtet. Og presset på vores grænser vil med stor sikkerhed vokse igen.
Indførelse af et asylværn indgår foreløbig ikke i debatten om regeringens udspil. Men det kan det jo komme til.
