Mere end hver 3., der gennemfører et ressourceforløb i Hedensted, kommer i en eller anden grad tilbage på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. I andre kommuner lykkes det for langt færre. I Odense gælder det kun 6 procent.
Er ens arbejdsevne stærkt reduceret, og risikerer man at ende på førtidspension, kan kommunen tildele et ressourceforløb. I et ressourceforløb forsøger en række eksperter fra sundhedssektoren og kommunen ved en tværfaglig indsats at udvikle vedkommendes arbejdsevne og bringe ham eller hende tættere på arbejdsmarkedet. Målet er enten et ordinært job, uddannelse eller et fleksjob.
Men bestræbelserne har givet meget forskellige resultater fra kommune til kommune, siden ordningen trådte i kraft i januar 2013.
Hedensted har foreløbigt haft 78 personer gennem et ressourceforløb. Mere end hver 3. af dem endte i enten ordinært job, uddannelse, fleksjob eller på dagpenge. At de er på dagpenge betyder, at de er raskmeldte og umiddelbart i stand til at tage et job.
Omvendt kom kun 6 pct. af dem, der afsluttede Odenses foreløbigt 115 ressourceforløb, tættere på arbejdsmarkedet i form af ordinært job, uddannelse, fleksjob eller dagpenge. På landsplan er det i gennemsnit godt 17 procent, der er endt i én af de fire kategorier.
Analysen sammenligner kun de kommuner, der har gennemført mindst 50 ressourceforløb siden starten af 2013.
Når man analyserer kommuners indsats, er det nødvendigt at være bevidst om risikoen for ”creaming” i kommunerne. Det er muligt, at nogle kommuner er meget selektive med, hvem de tildeler forløbet. Kommuner, der kun giver ressourceforløb til de allerstærkeste fra målgruppen, vil sandsynligvis få flere i job eller uddannelse end kommuner, der også tildeler meget svage personer et ressourceforløb.
I det foreliggende datamateriale er der dog ikke noget, der tyder på en høj grad af creaming.
På landsplan har foreløbigt 4.214 personer afsluttet et ressourceforløb frem til starten af juli i 2016. 13 uger efter det afsluttede forløb havde 46 procent af dem modtaget en førtidspension. Ressourceforløbet havde altså afklaret, at der ikke var mere at gøre for at løfte arbejdsevnen, og vedkommende måtte derfor have en førtidspension. Hver fjerde var enten i eller klar til fleksjob.
Analysen viser således, at de bedste kommuner, f.eks. Hedensted, Lolland og Skive, må have valgt en strategi og en tilgang til ressourceforløbet, der er betydelig mere frugtbar end gennemsnittet af kommunernes.
Et ressourceforløb varer mellem ét og fem år. Alle der deltager i et sådant forløb modtager ressourceforløbsydelse, som er på niveau med kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Personer i ressourceforløb er dog ikke omfattet af kontanthjælpsloftet, 225-timers reglen eller reglen om gensidig forsørgerpligt. Eksempler på elementer i et ressourceforløb er beskæftigelsestilbud, rådgivning og støtte fra en coach eller psykolog, kurser i at håndtere stress og angst, behandling for misbrug og mentorstøtte.
Sådan har vi gjort:
Analysen indeholder personer, der har afbrudt eller afsluttet et ressourceforløb i perioden januar 2013 til juli 2016.
Et forløb er her defineret som afsluttet, hvis personen ikke har modtaget ressourceforløbsydelse i fire sammenhængende uger. Hvis en person har påbegyndt et ressourceforløb flere gange, indgår kun seneste afsluttede forløb.
Figur 1 viser andelen af kommunens borgere, der efter gennemført eller afbrudt ressourceforløb er kommet i enten ordinært job, uddannelse, fleksjob eller er på dagpenge. Tallene er beregnet som et punktnedslag 13 uger efter afsluttet ressourceforløb. Kommunen er bestemt ved at inkludere den kommune, som personen boede i ved afsluttet eller afbrudt ressourceforløb. I figuren indgår kun kommuner, der har haft mindst 50 afsluttede ressourceforløb i perioden. Af figuren ses også gennemsnittet for de 28 kommuner, som er inkluderet i figuren.
Figur 2 viser status 13 uger efter afsluttet ressourceforløb. Øvrige dækker over: folkepension, ikke bosiddende i Danmark, fleksydelse, efterløn,dødsfald, sygedagpenge, jobafklaringsforløb, revalidering, forrevalidering arbejdsmarkedsydelse og rotationsvikarer.
Analysen er lavet på baggrund af Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM.
Kilde: AGENDA
