To ambulancefolk blev lokket i farligt baghold – erfaren ambulancefører giver et skræmmende billede af masseindvandringens konsekvenser

Privat via Expressen

Der bliver ringet efter en ambulance. To mand kører af sted for at hjælpe. Men det er et baghold, og de to mænd må kæmpe for livet. Det skete for to dagen siden.

 

Men den slags sker ofte.

 

Henrik Johansson har skrevet et indlæg om vilkårene for ambulanceførere i dagens Sverige i den svenske avis Expressen.

 

Henrik Johansson har i flere år været talsmand for ambulancepersonalet. Nu er han stoppet.

 

Men det skal ikke få ham til at tie – tværtimod.

 

En række eksempler på voldskulturen, der er kommet til Sverige

Ambulancefolkene er nogle af dem, der mærker den voldskultur, som er kommet til Sverige sammen med masseindvandringen.

 

Det har fået store konsekvenser for mange af ambulancefolkene. Nogle har opgivet jobbet. Andre er i langvarig behandling.

 

Ingen går i dag med navneskilt.

 

Henrik Johansson giver en række eksempler:

 

For nogle uger siden fik en kollega et hårdt slag i ansigtet. Han kom hjem med et ophovnet ansigt og rødt øje til en forfærdet familie og grædende børn.

 

For nogle måneder siden blev der ringet efter en ambulance. Da to ambulancefolk ankom, viste det sig at være en mand, der var blevet skudt. De to fik en meget klar trussel og besked på ikke at sige noget – ellers ville der ske dem noget meget slemt.

 

Ingen bærer i dag navneskilte.

 

For et år siden blev en kollega udsat for slag og trusler, da han kom ud til en adresse i et område, der var kendt som farligt. Det blev dråben – manden kører ikke længere ambulance.

 

For 1½ år siden blev en kollega under dødstrusler tvunget ind i en bil og taget med på en vanvids-køretur under fortsatte dødstrusler. Han har i dag mareridt og er bange for at arbejde om natten.

 

For to år siden blev to kollegaer truet med kniv af en notorisk voldsmand, der gjorde udfald mod dem. De går fortsat i terapi.

 

Det burde ikke være så svært at forstå. Det stærke svenske samfund er i opløsning i kølvandet på masseindvandringen.

 

Antallet af områder med bander og parallelsamfund er steget foruroligende stærkt. Områder, hvor det er svært for politiet og andre at færdes. Områder, hvor der igennem de sidste halvanden måned er brændt op mod 300 biler.

 

Det er i dag 55 af den slags områder. Over 200 områder er i farezonen. Det er især indvandrertætte områder. Her er der parallelsamfund med bandekriminalitet, sharia-lovgivning, islamisk radikalisering og tilhængere af Islamisk Stat.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Han har advaret flere gange

Henrik Johansson har advaret flere gange i de seneste år om denne udvikling.

 

I 2014 krævede han militær udrustning til ambulancer, der skal køre ind i usikre områder: Skudsikre veste, hjelme og gasmasker. Den Korte Avis skrev om det.

 

I 2015 opfordrede han til, at man erkendte, at der er voksende strukturel vold og trusler.

 

Bandmændenes forbund sagde det samme.

 

I perioder kører de ikke ind i ghettoområderne uden politieskorte.

 

Politiet har advaret.

 

Men problemerne bare vokser og vokser og truer selve den sociale orden i landet.

 

Siden 1. juli er der brændt over 100 biler i Malmø. Mange andre biler er også brændt i Stockholm, Norrköping og andre steder i perioden. Ialt op mod 300 ifølge tv2.  Brandene vokser i antal. De finder især sted i tilknytning til indvandrerbebyggelser som Rosengård i Malmø.

 

Man vil ikke forstå

Stillet over for disse enorme samfundsproblemer, er det nemmeste at spille dum og uvidende.

 

Det nemmeste er at sige, at man ikke fatter, at det kan ske, skriver Henrik Johansson:

 

Hvor ofte udbryder man ikke, når man læser om vold mod ambulancer og brandbiler og politi, at man ikke fatter, at det kan ske?

 

Jeg tror, at man godt forstår, hvad der sker – men man vil ikke forstå, fortsætter han.

 

Vi forstår jo godt at der findes mennesker, der vil skade os og er parate til at gøre det. Men det ryster os i vores grundvold.

 

Faren er, at der sker en form for normalisering. Man bliver vandt til, at ambulancefolk og andre bliver overfaldet.

 

Man tager skyklapper på, så man slipper for at se, hvad der sker med hele samfundet: Parallelsamfund vokser frem, banderne sætter sig på flere og flere områder og den grove kriminalitet vokser.

 

I stedet for at tale om de egentlige problemer, kalder man det “social uro”, “uroligheder”, “ballade”.

 

Det er vanvid, at myndigheder som kommer for at hjælpe, bliver udsat for livsfare.

 

Stenkast. Brandbomber. Våben. biljagt. Automatvåben. Skud i tætbebyggede områder. Håndgranater.

 

Men lovgiverne er bange for at se problemerne i øjnene. Resultatet er, at store grupper i dag er truet i deres arbejde.

 

Vi fik en grotesk påmindelse i dag, da alamen lød:

 

Kollegaer er i mindretal, vi er under angreb.

 

http://www.expressen.se/debatt/vi-begriper-visst-men-vi-vill-inte-begripa/

 

https://www.rights.no/2016/08/nar-parallellsamfunnenes-vold-blir-normalisert-av-konfliktskye-omgivelser/

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…