EU vil have den afskaffet i løbet af det næste halve års tid, men danskerne er ikke i tvivl.
De vil bevare grænsekontrollen.
Da Danmark i maj måned i lighed med en række andre EU-lande fik forlænget den periodevise grænsekontrol med et halvt år, tordnede EU’s migrationskommissær, grækeren Dimitris Avramopoulos:
”Det her bliver sidste forlængelse. Jeg gentager. Det bliver sidste forlængelse.”
Men det mener danskerne til gengæld ikke
Ikke uventet er flertallet af danskerne næsten som sædvanligt uenige med EU-Kommissionen.
Det gælder i særdeles høj grad også i grænsespørgsmålet.
Således siger 57 procent af vælgerne nej til at opgive den danske grænsekontrol. Det fremgår af en måling, som Norstat har foretaget for Altinget DK.
Kun 33 procent er villige til at afskaffe den igen, medens ni procent ikke havde noget holdning til spørgsmålet.
Socialdemokraterne er splittede i spørgsmålet
Hos Dansk Folkepartis vælgere er der ingen slinger i valsen. Her ønsker 92 procent at bevare grænsekontrollen.
Til gengæld viser undersøgelsen, at socialdemokraterne fortsat er splittede på udlændingeområdet.
Kun et lille flertal på 52 procent af partiets vælgere ønsker at beholde grænsekontrollen, medens hele 33 procent af socialdemokraterne ifølge meningsmålingen for Altinget dk. vil have den afskaffet.
Hos Venstre vil tre fjerdedele af partiets vælgere bevare grænsekontrollen, medens det ikke uventet hos De Radikale er lige modsat.
Blandt de radikale vælgere ønsker hele 81 procent at afskaffe den, medens blot 11 procent er indstillet på fortsat at bevare grænsekontrollen.
Den samme holdning gør sig gældende hos SF, hvor 55 procent af partiets vælgere vil have den afskaffet, medens 34 procent vil bevare den.
Modstanden mod grænsekontrol er ifølge Altinget.dk er også især og ikke uventet gældende hos Enhedslistens og Alternativets vælgere. Her ønsker omkring tre fjerdele af de to parties partiers vælgere, at grænsekontrollen afskaffes.
Fakta er, at selv sporadisk grænsekontrol virker
Den grænsekontrol, der her er tale om, er ikke den ægte med fast bemanding af toldere og politi, men blot én med periodevis politikontrol.
Selv med de begrænsninger, det indebærer, viser tal fra Rigspolitiet, at grænsekontrol virker.
Således har politiet i perioden 1, januar – 12. juni i år nægtet i alt 789 personer indrejse i Danmark, medens politiet i samme periode har afsløret ikke færre end 31 menneskesmuglere.
Tilbage står det åbne spørgsmål: Hvor mange uønskede personer såsom udviste kriminelle med flere kommer ind i Danmark, og hvor mange menneskesmuglere slipper igennem, når politiet ikke er der?
Ingen regler uden undtagelse, når det gælder statsledere
På trods af den græske EU-Kommissærs besværgelser om slut med grænsekontrol, det blev oven i købet understreget med bank i pulten på talstolen, er der alligevel ikke noget problem med at indføre grænsekontrol med skarp bevogtning.
Vel at mærke ikke, når det gælder beskyttelsen af befolkningen, men udelukkende når det gælder beskyttelsen af statsledere. I de tilfælde sættes Schengen-reglerne uden videre ud af kraft.
Det sker således, når statslederne i G20 gruppen i næste måned samles til møde i Hamborg den 7. – 8. juli.
Derfor har Tyskland nu indført fuld grænsekontrol frem til den 11. juli på trods af, at det officielt hedder sig, at grænsekontrol er virkningsløs.
Men altså kun, når det drejer sig om at beskytte et lands såkaldt menige borgere. Når det gælder statsledere, er grænsekontrol åbenbart et virkningsfuldt instrument
Læs hele artiklen i Altinget.dk her:
http://www.altinget.dk/artikel/danskerne-vil-beholde-graensekontrollen
Læs også: