30. november holdt Forum for Islamforskning & Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet seminar om
De danske moskéer: mangfoldige, monetære og maskuline? Se det fulde program her.
Finansiel eksklusion af muslimer
Her vil vi opholde os lidt ved projekt FINEX “Islamisk finans og finansiel eksklusion af muslimer i de nordiske lande” , som blev præsenteret at Torkel Brekke Prio , Oslo Universitet.
Brekke sagde næsten med det samme at den finansielle eksklusion jo på flere måder måtte forstås som selv-eksklusion i og med mange rettroende muslimer ikke ville bruge vore almindelige finansielle systemer som banker og kreditinstitutter.
Disse systemer opererer med “at tjene penge på penge” i form af renter, hvilket ifølge islam er forbudt. I Norge var der fx bilforhandlere som havde etableret alternative lånesystemer for muslimer, således at de kunne afdrage på et bilkøb uden at betale renter.
Herhjemme har vi jo set meget dårlig tilbagebetaling af SU lån fra udenlandske studerende, hvilket jo heller ikke skyldes vores eksklusion af “dem” men snarere, at de ikke indregner “os” som nogen de behøver være loyale mod.
De fattige muslimer
En af projektet FINAX teorier er, at herboende muslimer i et livslangt forløb, vil være dårligere stillet formuemæssigt end de etnisk nordiske statsborgere, de kan sammenlignes med.
Grunden skulle være at herboende muslimer fortrinsvis bor i lejebolig og derfor ikke akkumulerer kapital i egen bolig. Projektet skal også undersøge hvorledes nye forretningsforetagender etableret af muslimer, får kapital nok til overhovedet at gå i gang, og hvorledes man skaffer sig en økonomisk buffer til at modstå nedgangstider, når man fravælger at have en kassekredit.
Tore Brekke efterlyste gode råd fra salen og der kom da også både råd og spørgsmål:
- Professor Garbi Schmidt forelagde vanskeligheden med at rubricere konvertitter- både den ene og den anden vej – i et sådant projekt.
- En tilhører bad forskerne kigge på valutavekslingscentraler, der ofte fungerer som pengeskab for diverse personer og deres mere eller mindre registrerede virksomheder. Når så pågældende skal besøge hjemlandet udbetales pengene i anden valuta.
- Professor Jørgen Bæk Simonsen bad FINEX kigge grundigt på omsætningen af de penge moskeerne modtager for deres halal-certificering af produkter fra – i dette tilfælde – danske slagtehuse. Det er store summer moskeerne modtager for denne service og det vil være formålstjenligt at følge pengenes vandring.
Den sidste opfordring til Torkel Brekke og FINEX , som jeg vil nævne, kom fra undertegnede. Jeg har nemlig i mine mere end 40 år i integrationsbranchen meget sjældent mødt en 1.generationsindvandrer – flygtning eller gæstearbejder – der ikke havde hus, jord, ejendom eller maskinpark i hjemlandet, som vedkommende havde indkomst på eller som blot steg i værdi. Derfor lød min opfordring:
- Find en metode at undersøge de værdier indvandrere har efterladt i hjemlandet, eller erhvervet med indkomst (hvid eller sort) fra de nordiske lande og derefter investeret i hjemlandet. Der vil formentlig være mange værdier, der ikke er opgivet til de nordiske skattevæsener, så kapital i hjemlandet kan ikke findes ved registerforskning eller ved udspørgning.
Brekke redegjorde i øvrig for at FINEX ikke vil benytte sig i særlig grad af registerforskning. Hvilket jeg med min viden om registerforskningens mange muligheder undrer mig over. Jeg kunne da foreslå nogle sammenkøringer, (som jeg dog ikke på stående fod ved om er lovlige ):
1000 familier på kontanthjælp har hver to børn i muslimsk privatskole. Hvor kommer skolepengene fra?
25 pakistanske mænd der kommer ud af fængsel modtager store biler, hvad har betalt bilen?
250 libanesiske familier på kontanthjælp rejser hvert år til Libanon på ferie, de afholder også store og dyre bryllupper. Hvor kommer pengene fra?
Masser af muslimske husmødre er dygtige økonomer. Jeg ser fx flygtningekvinder købe brugt tøj til sig selv om manden, for at børnene kan få nyt foruden mobil-telfoner. Jeg ved at mange muslimer ikke bruger penge på tandlæge, og at store dele af børnepengene fra staten går til helt andre ting end barnets tarv.
I forhold til den megen snak om at indvandrere ikke har råd til at sende børn til sport, fritidsklub eller på ferie ( men det har danske studerende på SU med børn jo sjovt nok råd til) kunne det være formålstjenligt at følge børnepengene ved at kigge på indtægter og udgifter hos 100 udvalgte muslimske kontanthjælpsmodtagende familier og 100 muslimske selvforsørgende.
