Datter til syg mor: “Jeg er i chok – muslimer har sat sig på dansk hospital med ledelsens godkendelse”

Arkivfoto: Steen Raaschou

Birgitte Munding blev vred, da hendes svage gamle mor i slutningen af oktober blev indlagt på hospitalet.

 

Moren kom til at lille på stue sammen med en muslimsk kvinde. Det gav store problemer, uden at personalet greb ind.

 

Birgitte Munding blev vred over, at der blev taget mere hensyn til muslimerne end til hendes syge mor.

 

Hun klagede til hospitalets ledelse. Og nu har hun fået svar.

 

Svaret ryster hende. Det bekræfter hende i, at danske patienters behov bliver sat til side af hensyn til muslimerne, siger hun til Den Korte Avis.

 

Forhistorien

Birgitte Mundings svage gamle mor kom på hospitalet og havnede på stue med en muslimsk kvinde.

 

Det var selvfølgelig ikke i sig selv et problem. Men det var et problem, at der konstant var et betydeligt opbud af besøgende som talte meget højt. På et tidspunkt blev der også rullet et bedetæppe ud og bedt muslimske bønner på gulvet.

 

Birgittes mor kunne ikke tåle al den støj og uro. Og til sidst blev hun flyttet.

 

Birgitte var så vred, at hun skrev et indlæg til Den Korte Avis. Hun var vred over, at personalet ikke lyttede til hende.

 

“De tog mere hensyn til muslimer end til min syge mor”.

 

Hun klagede til oversygeplejersken, men hun mente, at personalet havde handlet korrekt og i overensstemmelse med reglerne. Hun lovede dog at gå videre til direktionen med Birgitte Mundings klage. Desuden skrev Birgitte Munding selv en klage til hospitalets ledelse.

 

Nu har hun fået svar fra hospitalets direktør. Svaret ryster Birgitte Munding:

 

“Jeg er i chok.

 

Nu kan vi konstatere at hospitalerne er overtaget af muslimerne og med ledelsens godkendelse.”

 

Birgitte Munding er lamslået over, at direktøren i svaret på hendes klage slet ikke nævner ikke noget om muslimer som for eksempel, at de rullede bedetæppet ud og bad på gulvet. er det virkelig tilladt?

 

Hospitalsdirektør Anne Jastrups svar lyder i sin helhed:

 

Kære Birgitte Munding

 

Jeg har modtaget din mail af 26. oktober 2017 vedrørende dine oplevelser i forbindelse din mors indlæggelsesforløb på Bispebjerg Hospital. Du oplyser heri, at du har skrevet et indlæg herom i Den Korte Avis.

 

Jeg har læst din beretning i avisen, og jeg skal på baggrund heraf beklage din oplevelse af, at der ikke blev taget tilstrækkeligt hensyn til din mors behov for ro under indlæggelsen.

 

Du oplyser, at din mor ikke kan klare meget støj, og at hun derfor reagerede på støjen fra en medpatients pårørende. Du mener ikke, at det lykkedes for vores personale at sikre, at din mor fik tilstrækkeligt ro på stuen. Du er i den forbindelse utilfreds med, at der gik for lang tid, før din mor blev flyttet til en anden stue med mindre støj, hvor du oplevede, at hun faldt til ro.

 

Jeg har til brug for besvarelsen af din henvendelse indhentet oplysninger fra ledelsen på den berørte afdeling.

 

Det er på baggrund af de oplysninger, jeg har modtaget, min opfattelse, at personalet i den berørte afdeling har reageret relevant på din henvendelse om, at din mor var påvirket af uro på stuen, herunder at hun blev flyttet til en roligere stue, da det var muligt.

 

Jeg finder således ikke anledning til at gå yderligere ind i sagen, da jeg mener, at der er taget tilstrækkeligt hånd om den af afdelingsledelsen.

 

Venlig hilsen

Anne Jastrup

Hospitalsdirektør

 

Birgitte Mundings reaktion

Birgitte Munding siger om svaret:

 

“Jeg er i chok. Nu kan vi konstatere at hospitalerne er overtaget af muslimerne og med ledelsens godkendelse.”

 

“Læg mærke til hun nævner ikke noget om muslimer, eller at de bad deroppe på stuen.”

 

Hun siger, at der tilsyneladende er den samme berøringsangst på andre hospitaler, og henviser til de mange kommentarer hendes artikel fik på Facebook, gengivet i Den Korte Avis.

 

“Jeg læste i en af kommentarerne, at nogle sygeplejersker havde sagt, at det var et problem,  og at de blev fyret.”

 

“Hospitalsdirektøren udlægger det også, som om sygeplejerskerne havde flyttet min mor, så snart der var plads. Hun skriver ikke noget om, at jeg selv måtte finde en tom stue og presse på for at få min mor flyttet.”

 

“Jeg føler mig så dum. Hvis jeg havde filmet forløbet med min telefon, havde de ikke haft mulighed for at snakke udenom, som de nu gør.”

 

“Er hospitalerne til de syge eller til muslimerne?”, slutter Birgitte Munding.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…