Birgitte Munding er vred. Hendes svage gamle mor kom på hospitalet og havnede på stue med en muslimsk kvinde.
Det var selvfølgelig ikke i sig selv et problem. Men det var et problem, at der konstant var et betydeligt opbud af besøgende som talte meget højt. På et tidspunkt blev der også rullet et bedetæppe ud og bedt muslimske bønner på gulvet.
Birgittes mor kunne ikke tåle al den støj og uro. Og til sidst blev hun flyttet.
Birgitte var så vred, at hun skrev et indlæg til Den Korte Avis. Hun var vred over, at personalet ikke lyttede til hende.
“De tog mere hensyn til muslimer end til min syge mor”.
Artiklen blev meget læst og delt på Facebook. Her var der også et stort antal kommentarer. Mange af dem var skrevet af mennesker, der havde oplevet det samme.
Birgitte Munding siger til Den Korte Avis:
“Det er skræmmende, at så mange mennesker har haft de samme oplevelser som mig. Og på mange forskellige hospitaler. Jeg håber oversygeplejersken læser deres kommentarer. Hun sagde nemlig til mig, at hun aldrig havde hørt om problemet.”
“Hun sagde også, at reglen var, at der kun må være tre besøgende på stuen, og at sygeplejerskerne havde fortalt hende, at alle regler var blevet overholdt.”
Jeg forstår godt, hvis sygeplejerskerne ikke tør gribe ind. Men de behøver ikke at skjule sandheden. Deres fagforening må gribe ind her.”
Birgitte Munding har haft en lang samtale med oversygeplejersken. Hun ville gå til ledelsen med klagen og senere vende tilbage til Birgitte Munding.
“Det kan ikke være rigtigt at muslimerne skal styre hospitalerne, og at der ikke gribes ind. Jeg vil opfordre dem, der har oplevet dette til at stå frem og klage, så vi kan få det stoppet.”
“Jeg håber politikerne vil gribe ind og sætte nogle grænser, så vi danskere både som alvorligt syge og som pårørende også kan være der.”
Klip fra Facebook
Juddi Gerløv: Jeg har også været indlagt en uge, hvor en dame jeg talte med lå på en stue med en udlænding hvor de første mødte op om formiddagen og gik ca.22,30 og der var også mange og børn. Det kan ikke være rigtigt at de bestemmer.
Grethe Knudsen: Den situation kender jeg alt for godt til da min mand var indlagt på Skejby sygehus.
Bent Bork: Den kender jeg til for 25 år siden ,,de kom 5-10 stk kl 22 om aftenen, og ingen turde vel sende dem ud , kun når der var mandlige sygeplejere, 2 gange blev der ringet efter politiet.
Lene Grumme: det har jeg selv været ude for da jeg var indlagt…men heldigvis var de ansatte godt klar over problemet så hun blev flyttet på badeværelse og de 9 pårørende til hende måtte så besøge hende der.
Lissi Frandsen: Har prøvet det! De støjer og råber sammen….det var endda rummet ved siden af. Det var ikke rart…et sygehus kun for muslimer …tror det er det eneste,som løser problemet,det er og de har krav på….sådan er det!
Bente Hansen: Det har jeg også prøvet og det er helt tilbage i 1999 på Rigshospitalet jeg bad om at blive udskrevet da jeg ikke kunne få ro familien til damen der lå ved siden af mig kom fra kl 8 til sent aften små larmende børn et sprog hvor der blev talt meget højt ikke noget hensyn . Jeg fik så en enestue . Skal det virkeligt være sådan at vi andre skal finde os i det ”
Lillian Bratgjerd: Sådan har det set været i mange år. Min søn blev født i 76, vi lå dengang 2 og på stuen, men der var en som var uheldig og måtte søge fred inde på min /vores stue da der var besøgende hele dagen.Ydermere skulle omtalte dame have hele badeafsnittet for sig selv (der var vagt på). Vi havde det heldigvis rartsammen men det ødelagde ligesom noget af hendes glæde,,,,,,,Danmark er kommet alt for sent oppe af skoene, på fødeafdelinger står det jo på alle sprog for at hindre utidig besøg.
Kurt Mattesen Jacobsen: Det har vi også prøvet da vi lå på sygehuset. På nabostuen var der en udlænding, der nærmest hele døgnet havde besøg af en hel masse støjende familie eller hvad det var. De stjal bla bleer, og betjente bla hele familien med mad fra patienternes gratis buffet. Uforskammet er kønt sagt.
Kirsten Frost: Jeg var indlagt til en lungeoperation i 2005 på Riget. Det var en voldsom, meget alvorlig op., hvor jeg var meget dårlig bagefter. Der kom en muslimsk kvinde ind på min stue. Hun havde stukket en kniv i sin mave og der var en forfærdelig larm, fordi hendes familie og venner kom og kontrollerede hende hele dagen. Hun havde ingen fred, men det havde jeg i hvert fald heller ikke, og diverse unge muslimske mænd kom ind hele tiden, når de havde været ude at ryge. Det var hæsligt. De blev til kl. 10 om aftenen hver aften.
Det var hårdt, så endelig fandt sygeplejerske da ud af, at jeg ikke fik det bedre, hvis ikke jeg blev flyttet til en anden stue. De tager bare ikke hensyn til os. Helt almindelige danskere, som kommer på sygebesøg taler ikke højt, og vi sidder ikke hele dagen ved alvorligt syge venner. Kort sagt, der er ingen respekt fra deres side og de vil ikke forstå noget.
Alice Haagen: sådan var det også for 14 år siden, det væltede ind med familie til hende der lå i nabo sengen på barsels afdelingen på Skejby. Megen snak lød som larm, så tog jeg brysterne frem og begyndte at amme min baby, så smuttede de alle ind i opholdsstuen.
Jette Aase Bech: har selv lige oplevet det på slagelse sygehus,og det er sandt det der skrives.
Harme
Samfundet må se i øjnene, at der er et alvorligt problem med kultursammenstød på hospitalerne.
Danske patienter oplever, at der tages store hensyn til muslimske patienter og deres familier, mens danske patienters behov skubbes til side.
Årsagen kan både være politisk korrekthed hos ledelse og personale og frygten for konflikter med de muslimske familier.
I årevis har man fejet disse problemer under guldtæppet. Men det kan ende med, at harmen hos danske patienter og deres pårørende eksploderer.
Danskerne finder sig ikke længere i så meget, som de gjorde, dengang man blev beskyldt for det værste, når man talte om problemerne.
To ting skal til
Men den sørgelige kendsgerning er, at disse problemer ikke bare forsvinder. De er resultatet af mange års fuldkommen uansvarlige udlændingepolitik.
Den åbnede for enorme kultursammenstød, som der slet, slet ikke er styr på. Det er dem, som de stakkels patienter bliver ved med at mærke.Nu må der først og fremmest ske to ting.
Hospitalernes ledelse og personale må stå fast på, at danske normer gælder på danske hospitaler.
Og det danske samfund må sørge for at lukke for tilstrømningen fra ikke-vestlige, overvejende muslimske lande.
