Politiformand: I Tyskland har vi forsøgt at integrere i 30 år – og vi har bevist, at det ikke kan lade sig gøre

Udskriv

Rainer Wendt er formand for Tysk Politiforbund (Deutsche Polizei Gewerkschaft). Han er en meget aktiv deltager i den offentlige debat, hvor han øser af de erfaringer, han har som politimand.

 

Wendt er kendt for at sige tingene klart og skarpt. Derfor er han heller ikke særlig populær i politisk korrekte kredse.

 

Han har været en hård kritiker af Angela Merkels asylpolitik. Generelt ligger han tæt på hendes parti, CDU, men han anser den tyske udlændingepolitik for stærkt forfejlet.

 

Særlig hård var han, da asyltilstrømningen kom helt ud af kontrol i 2015. Han kritiserede en voldsom overbelastning af politifolkene, men ikke kun det. For Rainer Wendt er ikke kun fagforeningsformand. Han er en dybt engageret samfundsdebattør.

 

Vi bringer en video med uddrag af en tale, som Wendt for nylig holdt i tænketanken Konrad-Adenauer-Stiftung, der er forbundet med CDU.

 

Talen varede i sin helhed cirka en halv time. Den er et lille mesterværk med sine korte, præcise beskrivelser af, hvordan Tyskland er plaget af parallelsamfund, kriminalitet, kvindeundertrykkelse, sharialovgivning og andre konsekvenser af den ukontrollerede tilstrømning.

 

Læs også
Systemet med at udsende afviste asylansøgere er brudt sammen – de bliver i vores lande, som det passer dem

Wendt har så meget fod på, hvad han taler om, at han ikke behøver at se ned i noget manuskript. Han forklarer bare forsamlingen, hvordan tingene foregår ude i det virkelige liv.

 

En video med hele talen bringes nederst i denne artikel. Denne lange version er kun på tysk.

 

Videoen med det korte uddrag af talen, som vi bringer først, er tekstet på engelsk. Her kommer en gengivelse.

 

Uddraget

”Jeg ved ikke engang, hvordan folk har fået den idé, at integration kunne fungere. Den kan ikke fungere, og jeg kan sågar fortælle Dem, hvorfor:

 

Fordi vi her i Tyskland eftertrykkeligt har bevist, at vi ikke er i stand til at få den til at lykkes.

Læs også
Nigerianer fik nej til asylansøgning, men blev ikke udvist – det udnyttede han til bestialsk jalousi-mord på kvindelig asylhjælper

 

De, der ikke tror det, vil jeg med glæde invitere til Berlin eller til Bremen, Ruhr-området eller Rhinlandet. Dér har vi integreret i 30 år!

 

Alene i Berlin har vi omkring 20 storfamilier, hvoraf de 12 er stærkt kriminelle – de omfatter nogle tusind personer. Det er heroin, våbenhandel, menneskehandel – hele paletten af organiseret kriminalitet.

 

Vi har fuldstændige parallelsamfund med børneægteskaber, tvangsægteskaber, såkaldte æresdrab, omskæring … hele programmet.

 

Ikke kun siden 2015, mine damer og herrer, men igennem 30 år!

 

Der er hele familier, som ikke taler et ord tysk. Der er kvinder, som i øvrigt ikke har lov til at gå alene på gaden, og som naturligvis heller ikke taler tysk.

Læs også
Kun en ganske lille del af de asylansøgere, der kommer hertil, har reelt brug for vores beskyttelse

 

Vi har allerede fuldstændig forkludret det her.

 

I dele af Berlin har de sågar lavet deres egen færdselslovgivning!

 

Der er særdomstole.

 

Og vi siger: Nå, ja, lidt af den slags, det skal nok gå. Og så accepterer vi mere og mere.”

 


a

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ