Et valg, der på én nat rystede og ændrede verden

Først Brexit, og nu Donald Trump.

 

Verden oplever en bundvending. Det er en bundvending der sender et klart signal til alverdens ledere, om at begrebet ‘politikerlede’ er mere udbredt end man havde forestillet sig.

 

De to afstemninger i verdens to mest anerkendte demokratiske stater, USA og Storbritannien, viser helt klart og tydeligt denne proces. Valget i USA bør af de europæiske ledere, og her tænkes der på ledere som Angela Merkel i Tyskland, og Francois Hollande i Frankrig og med dem mange andre europæiske statsledere, vurderes meget nøje, og tages meget alvorligt.

 

Politikerleden er meget udtalt over alt i verden, og har altså i nat nået sit indtil videre højdepunkt, med valget af Donald Trump.

 

Den tsunami som er startet i både Storbritannien og USA, vil uden tvivl meget snart ramme det europæiske kontinent med meget voldsom effekt.

 

Politikerledens vælgere

Valget i USA viser med al ønskelig tydelighed, at de nederste lag i befolkningen er trætte af, at det er den velstående og veluddannede elite der styrer dem hen over deres hoveder, og som holder meget fine taler og iøvrigt intet foretager sig.

 

Det er ikke magteliten der bor i de områder hvor de sociale problemer er størst, det er ikke magteliten der sender deres børn i skoler med mange indvandre elever, det er ikke magteliten hvis arbejdspladser bliver overtaget af underbetalte indvandrere osv. osv. det er arbejderklassen og de arbejdsløse det går ud over. Derfor blev det Donald Trump, derfor blev det Brexit.

 

Valgene i begge de to største demokratier, er en klar advarsel til resten af verden, pas på det kan gå jer lige så!

 

Den amerikanske revolution

Det er måske voldsomt at sammenligne Donald Trumps valgsejr med den revolution der skete i Rusland i 1917, men der er lighedspunkter.

 

USA har oplevet et jordskælv, der sender efterskælv ud til resten af verden.

 

I Europa ser vi en begyndende tendens i lande som f.eks. Ungarn og Østrig, og senest er der også opstået revner i den tyske regering.

 

Der er tilsyneladende politikere der er i stand til, at aflæse vælgernes holdninger, og drage den nødvendige konklusion af de holdninger der, rør sig i de sociale nedre lag.

 

Kommunismen er døde i 1990, socialismen er afgået ved en stille død, dette er den nye form for revolution.

 

Men man kan også vende den om og sige at det er magteliten der udnyttede politikerleden til at fastholde deres magt. Den mulighed så magtelitens mest fremtrædende eksponent, Hillary Clinton ikke, og det blev det afgørende søm i hendes valgnederlagskiste.

 

Skriften på vægen

Nu bliver det spændende at iagttage amerikansk politik i de kommende år, det bliver spændende at se om Donald Trump kan holde sig på den smalle sti, eller om han i sidste ende lider den samme skæbne som Richard M. Nixon.

 

Det bliver spændende at iagttage den amerikanske kongres’ holdninger, nu da begge kamre er styret af republikanerne, vil det gøre det nemmere for Donald Trump at styre USA, eller vil den spænde ben for ham. I sidst nævnte situation vil USA blive a lame duck.

 

Det kan få alvorlige konsekvenser i forholdet til Kina, og situationen i Stillehavet. Det vil give Kina et mere frit spillerum der.

 

Den nye amerikanske selvtilstrækkelighed?

Det var ikke kun supervulkanen Yellowstone der sprang i luften i nat, det var hele USA. De nedre sociale lag rejste sig, rystede støvet af sig, og sagde fra, men de snublede i farten. De valgte en demagog og politisk uvidende person til at lede sig selv og den vestlige verden. Med andre ord de så ikke faren ved deres valg, de var kortsynede. Nu kommer resten af verden til at lide under dette fejltrin.

 

Er USA på vej ind i en ny isolationisme?

 

God bless America, it needs it!

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…