Uvorne gæster skal smides ud

Ann Jeppesen skriver i Fyn Amtsavis, at hun er aktivitetsleder for flygtninge, Dansk Røde Kors, og formand for støtteforeningen ved asylcenter Holmegaard. I et læserbrev undrer hun sig over al den negative omtale, der er kommet frem i medierne angående asyldrengene.

 

Hun fremstiller i stedet glansbilleder af forholdene på centrene og har startet en forening til støtte for asylanterne, som har til formål at udbrede kendskabet til de unge mænd.

 

Et dårligt ry

For det første er det yderst bekymrende, at en leder for Røde Kors åbenbart går rundt med skyklapper på og er helt væk fra den virkelige verden. For det andet behøver foreningen ikke at arbejde særlig meget for at øge kendskabet til ”drengene” – Det kan de udmærket selv finde ud af.

 

De har i hvert fald gjort sig særdeles uheldigt bemærket under Langelandsfestivalen, da de er under anklage for at have befamlet og voldtaget danske piger på festivalen.

 

De har også gjort opmærksomme på sig selv gennem vold, hærværk, kriminalitet og flere ildspåsættelser.

 

Politiet har deres faste gang fire gange dagligt. Brandvæsnet indkasserede i juni måned for over 50.000 i falsk brandalarm, fordi de unge mænd ryger på værelserne og flere ildspåsættelser har været en realitet. Personalet fortæller, at der flyder med alkohol og stoffer.

 

Borgere kontakter asylcentrene, fordi de unge ” søde” drenge render rundt i by- og nattelivet med flasker i hånden og er berusede.

 

Medarbejderne tør ikke stå frem

Anne Jeppesen undrer sig endvidere over, hvor politikere og borgere har deres viden fra. I mit tilfælde har jeg min viden fra medarbejdere, som ikke tør stå frem, men i magtesløshed kontakter mig, fordi de lever i evig angst. De får jævnligt spark i maven og knytnæver i ansigtet.

 

Ledelsen gør ifølge medarbejderne ingenting. Ledelsen udviser ingen form for konsekvens eller forsøg på at opretholde lov og orden. Det eneste, ledelsen formår, er, at tegne glansbilleder ud til pressen, borgerne og afskedige de medarbejdere, der påpeger problemerne.

 

Det er dybt krænkende over for medarbejderne og de mange danskere, som bliver negativt berørt af de unge mænds opførsel. Det er faktisk også urimeligt over for de ordentlige asylansøgere, som virkelig gerne vil hjælpes og som følgerne reglerne.

 

Dårlig ledelse

Man kan jo undre sig over, hvordan en leder hos Dansk Røde Kors kan fremstille sig selv så naiv og uvidende, som det er tilfældet her i FAA efter alt det ragnarok, vi den sidste tid har været vidne til.

 

Det må siges at være den største bekymring overhovedet og vidner om, at centret straks skal lukkes, og lovgivningen i forhold til ustyrlige asylansøgere omgående skal ændres. Gæster, der ikke kan opføre sig ordentligt, som ødelægger ens møbler og forulemper ens datter, dem smider man altså ud igen.

 

Sådan skal vi selvfølgelig også gøre i Danmark.

 

Dorthe Ullemose, MF for Dansk Folkeparti.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…