Søndag går ungarerne til folkeafstemning. De skal tage stilling til, om EU kan tvinge Ungarn til at modtage flygtninge uden det nationale parlaments godkendelse.
Baggrunden er de flygtninge-kvoter, som EU vedtog i 2015. Man ville fordele 160.000 flygtninge, der kom ind i EU, med et bestemt antal til de enkelte EU-lande.
Forslaget blev vedtaget med såkaldt kvalificeret flertal i EU. Kun fire lande stemte imod, herunder Ungarn. Ungarn og Slovakiet har efterfølgende lagt sag an ved EU-domstolen for at få underkendt beslutningen.
Nu vil den ungarske regeringschef Viktor Orbán have sin befolknings opbakning til regeringens modstand mod kvoterne.
Et signal til Bruxelles
Alt tyder på, at et overvældende flertal vil følge Orbán og stemme nej til kvoterne. Meningsmålingerne viser omkring 80 procent for nej.
Der kan dog blive problemer med folkeafstemningens formelle gyldighed. Det kræves nemlig, at der er en valgdeltagelse på mindst 50 procent, og det er ikke givet.
Men under alle omstændigheder kan Orbán bruge et klart nej-flertal til at markere, at regeringen har folkelig støtte til sin modstand mod EU’s flygtninge-kvoter.
Dermed vil han sende et signal til Bruxelles om, at Ungarn selv vil bestemme over sine grænser – og dermed over, hvem og hvor mange man vil lukke ind.
Dette signal rummer også en vigtig lære for dansk politik.
Orbán gik forrest
Realiteten er, at EU’s for længst er en død sild. Selv de lande, der stemte for kvotesystemet, har overhovedet ikke levet op til det.
Fordelingen af flygtninge-kvoter på EU-landene var Angela Merkels store plan. Men den har efterfølgende mødt kraftig kritik.
Mange lande har peget på, at man i stedet for kvote-fordelingen skulle sørge for en effektiv kontrol ved EU’s ydre grænser, så der kom styr på tilstrømningen.
Viktor Orbán gik forrest i denne kritik. Han gik også forrest med at gennemføre et alternativ til Merkels linje.
Grænsehegn og Balkan-rute
Den ungarske ministerpræsident konkluderede, at de enkelte lande selv måtte sørge for ikke at blive løbet over ende af migrantstrømmen. De kunne hverken regne med Merkel eller EU.
Han lavede derfor et stort grænsehegn, der omgående satte en effektiv stopper for strømmen ind i Ungarn.
Samtidig var han meget aktiv i lukningen af Balkan-ruten: En stribe lande gennemførte stram kontrol ved deres nationale grænser for at forhindre migranterne i at strømme op gennem Europa.
Lukningen af Balkan-ruten er den vigtigste årsag til, at så få asylansøgere i øjeblikket kommer op til Danmark.
National selvbestemmelse
Orbán har leveret et stærkt forsvar for den nationale selvbestemmelse.
Det har han vel at mærke været i stand til, selv om Ungarn fuldt ud er med i Schengen-samarbejdet om åbne grænser og Europol, der jo er et overstatsligt samarbejde.
Har man befolkningen i ryggen, sådan som Orbán har, kan EU ikke holde til at forhindre et stærkt forsvar for de nationale grænser.
Man vovede jo ikke at smide Ungarn ud af EU, da det byggede sit grænsehegn.
Den politiske vilje
Når det virkelig gælder, har det enkelte land et stort spillerum for selv at tage hånd om sin skæbne. Også selv om det er medlem af Schengen og Europol i den overstatslige form.
Det er også en vigtig lære for dansk politik.
Det vigtigste er ikke de formelle regler. Det vigtigste er den politiske vilje.
Hvis befolkningerne siger fra, bliver Schengen, Europol m.m. nødt til at tilpasse sig befolkningerne – uanset gældende regler. Det er sådan, historiske forandringer bliver til.
