Uacceptable angreb på unge, der har gennemført en ungdomsuddannelse

Studenterkørsel er en rigtig god gammel dansk tradition, hvor de unge fejrer veloverstået uddannelse og viser stoltheden over deres præstation. Senest har vi politisk besluttet, at denne gode tradition fremover kan udvides til flere ungdomsuddannelser – også for at markere ligeværdighed mellem de gymnasiale og de erhvervsrettede faglige uddannelser.

 

På denne baggrund er det dybt nedslående, at vi i de seneste dage har set vanvittige og ondskabsfulde angreb på studentervogne. Der er tale om komplet uacceptabel adfærd når afstumpede unge er begyndt at angribe de glade studenter med æg og syre.

 

Hvad i alverden foregår der i hovederne på disse ægkastende og syresprøjtende vandaler? Har deres forældre glemt at opdrage dem?

 

Jeg forventer, at politiet og andre gode kræfter i de pågældende lokalområder nu forenes om at standse dette uvæsen i opløbet inden det spreder sig. En farlig glidebane lurer. Jeg vil ikke acceptere, at en god dansk tradition ødelægges af nogle få idioter.

 

Læs også
Syrer dræber mand med sværd på åben gade – Tyskland i chok over drabsbølge med indvandrere som gerningsmænd

Kristian Pihl Lorentzen er MF for Venstre.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…