Boligområdet Gellerup har en bydelsportal på nettet, der hedder gellerup.nu. Her bringes forskellige solstrålehistorier.
I sidste uge var der en sådan solstrålefortælling om virksomheden TolkeDanmark, der har hovedkontor i Bazar Vest i Gellerupparken i Aarhus.
TolkeDanmark indehaves af somalisk-fødte Abdirahman Shaafici, der kom til Danmark i 1990’erne. Virksomheden er 16 år gammel og har pt. 800 tolke tilknyttet. Shaafici har to år i træk modtaget Børsens Gazelle-pris, som gives til de hurtigst voksende firmaer.
Shaafici tolker primært for offentlige myndigheder. Og behovet for firmaets tolkning hænger i høj grad sammen med, at der er kommet så mange indvandrere til landet, der kræver tolkning, som bliver betalt af det offentlige.
Hans firma er så at sige et produkt af det danske asylsystem og dets indbyggede problemer – blandt andet manglende danskkundskaber. Her er et næsten uudtømmeligt marked i det offentlige, og opgaverne giver nærmest sig selv, når man kan de sprog, der anvendes i indvandrermiljøer. Konkurrencen fra danske tolke er næppe stor.
Så man kan diskutere, hvor meget dynamisk “gazelle-virksomhed” der er i det.
Tolkning via internettet
Shaafici præsenterer nogle af firmaets største samarbejdspartnere således:
Shaafici har fem faste medarbejdere på kontoret i Bazaren. Og han har, indtil videre, fem bokse, hvorfra der kan videotolkes.
”Abdirahman Shaafici kan se, at en bestemt gren inden for videotolkning vokser meget. Nemlig tolkning via internettet for offentlige myndigheder, som kræver sikre forbindelser og krypterede signaler på grund af de personlige oplysninger, som kommer frem i samtalerne.
Tolkningen foregår fra fem bokse i Bazar Vest. For de offentlige myndigheder koster det penge at være med i systemet og installere sikkert udstyr, men til gengæld sparer de tid og penge på, at tolken ikke skal bruge tid på kørsel,” skriver gellerup.nu.
“Det er meget brugt i USA, men i Danmark er det ret nyt. Vi arbejder sammen med Odense Universitetshospital, og den sikre videotolkning er allerede anvendt mange gange. Det her vil fylde meget i fremtiden,” siger han.
Det har han sikkert ret i.
Jo flere indvandrere, jo flere tolketimer
Shaafici har kun en mindre stab af faste medarbejdere på kontoret i Bazar Vest. Men hvis tilstrømningen af asylansøgere tager fart igen, får han sikkert brug for at udvide. Shaafici har modtaget Gazelle-prisen i 2014 og 2015, så nu kan han glæde sig til også at få den i 2016.
Antallet af medarbejdere, dvs freelance-tolke, er nemlig steget kraftigt også i år.
”Det er ikke antallet af faste medarbejdere, der udgør succesen, idet der “kun” er fem medarbejdere på kontoret. Men det er de cirka 800 freelance-tolke og den store vækst i firmaet, der er årsag til succesen. For bare otte måneder siden var tallet 600 tolke,” skriver gellerup.nu.
Travlheden hos Shaafici hænger naturligvis sammen med det rekordstore antal udlændinge, der er tildelt asyl og familiesammenføring. Jo flere udlændinge der får ophold i Danmark, jo flere tolketimer er der brug for.
Brugerbetaling på tolkning
Mange migranter taler desuden kun deres modersmål, og en del kan hverken læse eller skrive. Desværre er det ikke kun nyankomne udlændinge, der kun kan tale deres modersmål.
En stor del af indvandrerne, især fra muslimske lande, forstår og taler kun meget lidt dansk. For eksempel er det ikke usædvanligt at møde en tyrkisk mor, der har boet i Danmark i 19 år, men som ikke kan føre en samtale på dansk. (Skræppebladet)
Som reglerne er nu, har enhver, der ikke taler dansk, ret til tolkebistand hos det offentlige.
Det vil Dansk Folkeparti have lavet om. I forbindelse med 13 nye forslag til stramninger i udlændingepolitikken, er et af forslagene, at udlændinge selv skal betale, når de bruger tolk hos eksempelvis lægen. Hvis de ikke kan betale, skal de trækkes i ydelse.
Hvis Dansk Folkeparti får dette krav opfyldt, kan Shaafici nok forvente en vis ordrenedgang.
Men han skal nu nok klare sig. Shaafici er tilsyneladende en driftig og meget anerkendt mand med mange “kasketter”. Shaafici netværker med både borgmestre og diplomater, for eksempel borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard(S) og den amerikanske ambassadør Rufus Gifford.
Skærmprint Facebook.
Og Shaafici har tilsyneladende også et meget stort netværk, til troende muslimske brødre rundt om i verden. Det kan man se på hans Facebook, hvor han har lagt en video ud, der viser at han er blandt dem der tager sin tro meget alvorligt.
I videoen bruger man fx det samme symbol som Islamisk Stat benytter, her er det blot gengivet i guld og ikke i sort. Symbolet omtales som Mohammeds segl, symbolet på profethed.
At mange troende muslimer bruger de samme symboler er ikke ensbetydende med, at alle billiger hinandens måde at udøve islam på. Shaafici er sikkert ikke top begejstret for IS´s version af islam, fordi den skader islams indflydelse og anerkendelse i Vesten.
Symbol-fællesskabet viser blot, at man deler samme grundantagelser.
Her kan man se samme video i en anden version og med danske undertekster. Denne video er lagt ud af Grimhøjmoskeens ungdomsafdeling MUC.
Link til TolkeDanmark her.
Link til Gazelle-prisen her.
