Når vi er i det offentlige rum, er vores adfærd kønsneutral. Det vil sige, at vi stadig er mænd og kvinder, men spillereglerne er, at vi ikke viser seksuelle undertoner i vores kommunikation. Den påstand er gyldig i alle samfund og til alle tider. Det offentlige rum er fri for seksuel adfærd både i religiøse stater og i demokratiske stater. Seksuel adfærd hører til i privatlivet.
Religiøse uniformer
Men her er ligheden slut. I religiøse stater, hvor myndighederne lovgiver ud fra de religiøse love, skal alle bære religiøse dragter i det offentlige rum, som et tegn på kønsneutral adfærd. Mænd har deres dragter – og kvinder har deres. Disse dragter er ens for alle med meget få variationer. I religiøse stater kaldes den slags påklædning en nødvendighed for alle, som signal til en fredelig og kønsneutral adfærd på gader og stræder.
Disse “religiøse uniformer” skaber et ensidigt samfund uden personlighed og individualisme og – som konsekvens – uden udvikling. Det er den samme påklædning nu, som for 500 år siden. Al seksuel samkvem foregår i privat regi. Der er individualisme, farver og kreativitet tilladt. Men KUN indenfor hjemmets fire vægge – en lukket og meget begrænset verden.
Vestens tøjkodeks
I den vestlige verden, hvor demokratiske principper og frihed igennem de sidste 250 år har frigjort befolkningen fra et religiøst gruppepres, signalerer påklædningen IKKE mere, om en person er seksuelt tilgængelig eller kønsneutral. I Vesten er vi indstillet på, at vi i det offentlige rum alle er kønsneutrale UANSET vores påklædning.
Vi har forskellige påklædningskoder: F.eks. tøj til arbejdsbrug, tøj til sport, tøj til fester og tøj, som udtrykker vores sindstilstand. Vi bærer også tøj, som signalerer samhørighed med specielle grupper som f.eks. læger, sygeplejersker, politi, sportsteams – og endda rockergrupper. Men i Vesten har vi RET til at bruge ALLE slags påklædninger, for at udtrykke vores samhørighed eller individualitet. Det er vores demokratiske RET AT VÆLGE VORES PÅKLÆDNING.
Vi har også religiøse dragter i Vesten – som bl.a. præster og nonner bærer – men vi har frihed til at vælge vores påklædning, hvis den ikke generer andre mennesker. F.eks. er total nøgenhed i det offentlige rum ikke tilladt i Danmark, men i nogle afrikanske stammesamfund er nøgenhed helt normal.
I Danmark forventes en kønsneutral adfærd i det offentlige rum. Uanset vores påklædning forventer vi en kønsneutral reaktion fra vore medborgere. Vi TILLADER IKKE KRÆNKELSER – HVERKEN VERBALT ELLER FYSISK. Vores tøj er vores valg.
I Vesten er vi individualister. Og individualismen er en af vores styrker. Vi er IKKE ens – og vi bruger vores påklædning til at vise det. Modeindustrien er baseret på individualismen. Alle vore butikker, tøjprodukter, modemagasiner og designskoler har til formål at udvikle vores æstetiske sans og visuelle forestillingsevner. Vores påklædning afspejler vores historie, følelser og indre forestillinger. Vi bryder os ikke om krav om ensretning eller gruppepres i Vesten. Individualismen er grundlaget for videreudvikling i vores vestlige, demokratiske samfund.
Fra religiøse stater til Vesten
Når mennesker flygter fra religiøse stater til Vesten, er de meget forvirrede, fordi de ofte misforstår de signaler, som vestlige mennesker udstråler med deres påklædning og adfærd. Her er det ikke kun sort/hvide religiøse dragter, som de plejer at se i gaderne i deres hjemlande. Her er der masser af farver, forskelligt tøj, frisurer, latter og snak. For dem ser kvinderne her meget let tilgængelige ud. Men deres “afkodning” er forkert og farlig!
Når vestlige kvinder færdes på gaderne, i metroen, i forretninger, til koncerter, og når vi samles for at fejre Nytår, forventer vi en kønsneutral adfærd. Vi er kønsneutrale det meste af tiden! Og i Vesten er den slags offentlige optrædener beskyttet af lovgivningen. Uanset påklædningen skal vi ikke acceptere verbale krænkelser eller fysiske tilnærmelser og vold!
Men mænd fra Afghanistan, Syrien, Irak eller Tyrkiet kender IKKE spillereglerne i vores vestlige, demokratiske samfund. De er unge, de kommer fra forskelige, religiøse samfund, som er baseret på ensretning og meget klare signaler vedrørende påklædning og offentlig adfærd. Derfor kan de ikke forstå, hvordan de skal opføre sig her i Vesten.
Deres flygtningestatus kræver ikke det hårde, fysiske arbejde, som de plejede at udfører i deres eget samfund. Nu er de under passiv forsørgelse – ofte i meget lang tid. Men husk, de er også yngre mænd med store testosteron depoter, og de har en meget forvredet forståelse af, hvordan mænd bør opføre sig i det offentlige rum.
Det betyder, at den samme, voldelige situation, som var i Köln, også kan finde sted i København, Århus og andre steder i landet.
Her er nogle løsningsforslag:
1. Alle asylansøgere og flygtninge SKAL underskrive en erklæring om fredelig adfærd i det offentlige rum. Straffen kunne være øjeblikkelig fratagelse af asyl – og flygtningestatus samt udvisning af Danmark.
2. Giv de yngre mænd og kvinder i asylcentrene relevant arbejde! Lad dem selv gøre rent, lave mad, vaske tøj og rydde op på centerets område – under kyndig vejledning selvfølgelig. Måske kan de dyrke grøntsager, frugter og krydderurter til eget forbrug. Det vil give dem meningsfyldt beskæftigelse, og måske derfor mindre behov for at forulempe kvinder.
Hvis vi giver dem alt – og intet kræver til gengæld – vil situationen med voldelig adfærd kunne gentage sig. Læs min historie om, hvordan Island håndterer flygtninge ved at tilbyde dem ”etablerings statslån”, som skal betales tilbage.
Jeg har på TV set flere flygtninge fra Etiopien og Syrien, som sidder foran en fladskærm og spiller computerspil på deres værelser. De er raske, fit-for-fight og parate til at udløse deres testosterondepoter ved først givne lejlighed.
Vi skal ikke snakke mere. Vi skal handle!!!!
Har du en mening? Skriv dine forslag til, hvordan vi kan løse problemet og få trygheden tilbage i det offentlige rum.
