Indvandrerkvinder er voldsomt overrepræsenterede i gruppen af kvinder på kontanthjælp. Og nu viser Odense kommunes revurdering, at 9 ud af 10 sygemeldinger ikke holder vand.
”Det burde ikke være helbredet, der holdt 90 procent af kvinderne tilbage fra at blive beskæftiget,” siger socialoverlæge i Odense Kommune Bjarne Jørgensen til DR.
Ghufran Mando er en af de sygemeldte kvinder i Odense. Hun mener selv, at hun er for syg til at arbejde, fordi hun har diabetes. Kvinden har været i Danmark i 22 år og hun har altid været på kontanthjælp. Hun taler dårligt dansk og er klædt i sort muslimsk heldragt, som man er det for eksempel i præstestyret i Iran.
Ghufran Mando kan dog godt se, at der er behov for kontrol.
Er det fordi, der er indvandrerkvinder der snyder? spørger journalisten.
”Nogle gange,” siger hun og trækker på smilebåndet.
”Og så er det tradition for eksempel i mit land, at manden arbejder.” (DR)
Sløvhed og berørigsangst
Initiativet i Odense Kommune er reelt et forsøg på at prikker hul på det ømtålelige emne, der handler om hvorvidt indvandrere udnytter den danske velfærd.
Desværre kommer det nok til at koste mere at gøre dem selvforsørgende, end at beholde dem på kontanthjælp, men kommunerne må sætte en ny kurs.
”Jeg tror der er tale om sløvhed og berøringsangst i faktisk alle danske kommuner, for at gøre noget ved det her problem. Fordi man er bange for at få et eller andet prædikat på sig i forhold til etnicitet eller andre ting, der gør, at man tager fat i det her,” siger konservativ rådmand i Odense kommune Steen Møller.
Rådmanden mener altså reelt at der er kvinder, der er sygemeldte, selv om de ikke er syge.
Lægerne skriver erklæringer på kvindernes eget udsagn
Sådan er det ikke mindst fordi systemet tillader det, som rådmanden siger. Sådan er det blandt andet takket være lægerne, som skriver de lægeerklæringer, der gør det muligt at være sygemeldt.
Og lægerne skriver lægeerklæringer, hvis kvinderne selv siger, at de har symptomer, og at de føler sig syge.
“Kan man snakke om, at man har været lidt for gavmilde, når lægerne skulle sætte attester på og lave lægeerklæringer?” spørger DR´s journalist.
”Nej, det synes jeg faktisk ikke man kan sige, for vi har reelt beskrevet det, som patienten beskriver det overfor os. Det er jo ikke vores opgave, at stille spørgsmålstegn ved de symptomer som patienten fortæller os,” siger formand for Lærerforeningens Attestudvalg Tue Flindt Müller. (DR)
Den mulighed udnytter kvinderne. Ikke fordi kvinderne vil være onde mod danskerne, men fordi de kan og fordi de ikke føler noget særligt for danskerne og Danmark.
Jo mere muslim jo mindre ansvarsfølelse
De fleste af de sygemeldte kvinder er sandsynligvis fra muslimske lande og i varieret grad troende. Det indebærer at de konstant bliver advaret om ikke at give slip på deres islamiske identitet. Ikke blive for danske og fornægte at Allah er størst.
Mange bor i store boligområder med mange andre muslimer. Halal-butikkerne er på plads og man kan leve efter islamiske principper, og helt uden at arbejde.
Mange indvandrere føler intet ansvar for det danske samfund, derfor er det også lettere at sno sig og udbytte velfærdsgoder. Og hvis man skulle få dårlig samvittighed, kan man vende verden på hovedet og trøste sig med, at det må være Allah vilje.
Det er utrolig uprofessionelt, at kommunerne har ladet stå til i årtier. Til trods for, at ikke-vestlige indvandreres kultur generelt er både tilbagestående og kvindefjendsk, har man ikke turde tale om, at det er dét der er den reelle årsag til dårlig integration.
Ingen dovneri på sofaen
Odense kommunes revurdering af indvandrerkvindernes sygemeldinger, har nu fået Københavns fritid- og kulturborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) til at foreslå, at Københavns kommune gør det samme.
”Resultatet i Odense er meget entydigt, og min mistanke er, at det samme gælder i København. Vi skal også gennemgå kontanthjælpsmodtagerne med den samme tætte kam. Jeg har en klar fornemmelse af, at der nogle af de her kvinder, der ikke ønsker at komme ud på arbejdsmarkedet. Men sådan er det bare ikke i Danmark. Vi kan ikke have folk, der bare dovner den på sofaen derhjemme,” siger han. (Lorry)
Ebbesen vil nu indkalde beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev til en forespørgselsdebat.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har beregnet, at 11,9 procent af indvandrer- og efterkommerkvinderne på kontanthjælp er vurderet ikke-jobparate. Det samme gælder for 2,2 procent af de etnisk danske kvinder på kontanthjælp. (BT)
