Imamen, som på TV gik ind for stening af utro kvinder, har været ansat på en folkeskole

Abu Bilal var en af hovedpersonerne i TV2’s meget omtalte dokumentar fra Grimhøjmoskeen 28. februar. Udadtil bedyrer Oussama El-Saadi, at moskeen følger alle danske regler.

 

Imidlertid afslører TV2’s fremragende optagelser, at det der foregår i moskeen intet har med integration at gøre. Tværtimod.
I stedet for danske værdier som ligestilling og ytringsfrihed tordner imam Abu Bilal, hvis ord er lov, mod kvinder, som har sex udenfor ægteskabet. Ifølge islamisk lov skal de straffes med pisk og stening. http://denkorteavis.dk/2016/ny-dansk-imam-underviser-danske-muslimer-i-stening/

 

Det er da heller ikke første gang, imam Abu Bilal siger en ting udadtil, men noget helt andet indadtil.

 

Det samme skete, da skolebestyrelsen ved Nordgaardskolen i Gellerup i 2005 ansatte imamen for at lære børnene disciplin. Drømmen var at lave en skole, som gjorde børn glade og lykkelige. I stedet blev vold, konflikter og politianmeldelser en del af hverdagen:

 

“Vi havde jo på et tidspunkt flere voldsanmeldelser end Sdr. Omme Statsfængsel”, fortalte lærer Jette Thulin, da hun sammen med TV2 Øst besøgte skolen lige før nedrivningen i 2008. (TV2Østjylland 4.4.2013)

 

Oprindelig startede Nordgårdskolen med både danske og tosprogede elever, men den sidste danske elev forlod skolen i 2004.

 

Som såkaldt magnetskole, der forventedes at kunne tiltrække specielt ressourcestærke elever, fik Nordgårdskolen tilført ekstra offentlige midler.

 

Imam som pædagogisk autoritet

På grund af de mange konflikter ansatte Nordgårdskolen i 2005 imam Abu Bilal som skolemedhjælper i praktik under revalideringscentret.(Politiken)

 

Abu Bilal er palæstinenser og født i Libanon. Hans rigtige navn er Abdallah Ismail, men på Nordgårdskolen gik han under navnet Abu Bilal, hvilket betyder “Far til Bilal”.

 

Imamen havde selv børn på skolen og sad i skolebestyrelsen.

 

Læs også
Angreb raserer butik i Skive, der ejes af berygtet imam – mystik om motivet (se video)

Jesper Holme, som dengang fungerede som konstitueret pædagogisk leder på Nordgårdskolen forsikrede, at imamen ikke var på skolen som imam, men alene som medhjælper og for at rette op på disciplinen. Og at han iøvrigt arbejdede ud fra den danske folkeskoles værdigrundlag.(Jyllands Posten 14.5.2005)

 

Men hvordan forklare børnene, at de skal se bort fra imamens religiøse autoritet? Noget, som ikke engang deres forældre ville vove.

 

Skolen nægtede at lytte til kritik

Skoleleder Jesper Holme forklarede, at imamens opgave var, at “bygge bro mellem skole og forældre og skabe mere ro blandt børnene”. Ifølge ham var det på forhånd aftalt, hvad Abu Bilals praktik skulle indeholde. Angiveligt lage man meget vægt på, at praktikken ikke måtte komme til at handle om religion.(Politiken 19.6.2005)

 

En lærer på skolen mente, at det var for ringe, at skolen var nødt til at spille på frygten og respekten for en imam for at skabe ro.

 

Da man gik børnene nærmere på klingen, viste det sig da også, at flere af dem ikke var begejstrede for ansættelsen. Tværtimod fortalte flere, at de var bange for imamen.

 

Blandt andet kunne nogle piger fra 7. klasse fortælle, at imamen fortalte, at det ikke var godt for dem at snakke med drengene. De skulle heller ikke lytte til “syndig” musik, og at de skulle blive hjemme fra lejrskole.(Jyllands Posten 14.5.2005)

Læs også
Fremtrædende muslim: Det er danskernes skyld, at “masser af unge muslimer” deltager i bandekrigen

 

Desværre blev børnene ikke taget alvorligt. Pædagogisk konsulent Jesper Holme forsøgte at (bort-)forklare det med, at der alene var tale om “misforståelser mellem imamen, læreren og børnene”.

 

Voksende religiøs påvirkning

Da Nordgaardskolen i 2005 ansatte imam Abu Bilal som hjælpelærer, var der endnu ikke foretaget nogen tilbundsgående undersøgelse af, hvordan muslimer forholdt sig til islam inden deres ankomst til Danmark, og hvordan det så ud efter en vis tid i landet.

 

Noget tyder imidlertid på, at mange bliver mere bevidste om deres etniske tilhørsforhold i al almindelighed og deres religiøsitet i særdeleshed.

 

Den svenske antropolog, Aje Carlbom, der boede tre år i Rosengård i Malmø – et boligområde, der på mange måder svarer til Gellerup – beskriver i sin ph.d. afhandling fra 2003 “The Imagined versus the Real Other”, hvordan  to af hans respondenter over tid gradvist blev mere og mere religiøse:” As time passed, Islam became the most important cosmology, the ideology that organized their everyday practices and outlooks on the world”.

 

En medvirkende årsag hertil skyldes ikke mindst det faktum, at alarmerende mange muslimer – i Sverige såvel som i Danmark – befinder sig uden for arbejdsmarkedet. Hvad det angår skiller nogle boligområder sig særdeles uheldigt ud, heriblandt Gellerup. I 2003 var hele 83,5 pct. af beboerne af udenlandsk herkomst, og af disse havde 63,3 pct. modtaget en eller anden form for overførselsindkomst.

 

Læs også
Video: Imam forklarer, hvorfor kvinder, der har ret, alligevel ikke har ret …

Ifølge Aje Carlbom tilhører disse mennesker marginalgruppen “work poor – time rich”.

 

Religionen som identitetsmarkør

Når det er tilfældet, ender religionen for mange med at blive den vigtigste identitetsmarkør, mens det i et moderne, sekulært samfund som det danske normalt tilskrives beskæftigelse / arbejde.

 

Ved direkte at ansætte en religiøs autoritet som “hjælpelærer” i folkeskolen er såvel politikere som skolebestyrelse med til at konstruere et religiøst brohoved ind i et samspilsramt boligområde, hvor  alt for mange beboere i forvejen har problemer med integrationen ind i et sekulært samfund. En balancegang som alt for mange muslimske borgere ikke magter.

 

Misforstået tolerance

Der er tale om en fuldstændig misforstået tolerance for religiøs og patriarkalsk chauvinisme, når lærere, pædagogisk konsulent, skolebestyrelse og det kommunale skoleudvalg ansætter en imam som pædagogisk medhjælper i folkeskolen.

 

Ganske som man i dag kan opleve det i visse daginstitutioner, hvor man i flere kommuner er villige til at slække på kravet om børneattester, når det gælder flygtninge, så Nordgårdskolen tilsyneladende dengang stort på, hvilke kvalifikationer imam Abu Bilal eventuelt måtte være i besiddelse af, som kunne begrunde en sådan ansættelse.

 

Læs også
19-årig pakistansk kvinde blev voldtaget – så blev hun dømt til døden ved stening for hor og ægteskabsbrud

På Nordgaardskolen havde stort set alle eleverne meldt fra til kristendomskundskab. De lærte intet om hverken Grundtvig, Ingemann eller Kierkegaard, men blev i stedet undervist af en imam.

 

Ydermere en imam med mildt sagt yderligtgående holdninger til ligestilling mellem piger og drenge, mænd og kvinder. Blandt andet bakkede Abu Bilal 100 procent op om kollegaen Raed Hleihel, da denne i en fredagsbøn i Islamisk Trossamfund i København slog fast, at kvinder skal gå tilsløret og undlade at bruge makeup.(Jyllandsposten 3.5.2005)

 

Holdninger, som imam Abu Bilal efter lukningen af Nordgaardskolen, fortsat hjernevasker muslimske børn og kvinder med. Nu blot i lukkede “studiegrupper” i Grimhøjmoskeen, som man kunne se og høre i udsendelsen i TV2.

 

Et kæmpesvigt af børnene, hvis fremtid det hele handler om.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…