Statens Museum for Kunst fjerner ordet neger fra kunstværker – politisk korrekte er i gang med at udviske dansk historie

Karel van Mander III, Moor with a turban

Statens Museum for Kunst har ændret titler og beskrivelser af værker, hvor ordene neger og hottentot optræder.

 

Betegnelser som neger og hottentot skal udskiftes med neutrale ord som afrikaner.

 

Sådan er opfattelsen på Statens Museum for Kunst, som derfor har ændret beskrivelser og titler på 14 af museets kunstværker. Det skriver Politiken.

 

Det drejer sig blandt andet om værker af Christian IV’s hofmaler, Karel van Mander III, og en af faderskikkelserne i dansk billedkunst, Nicolai Abildgaard.

 

– Vi har lavet en stikprøve i vores database for at se, om vi kunne finde ord, som i dag er stødende og utidssvarende, siger Peter Nørgaard Larsen, samlings- og forskningschef ved Statens Museum for Kunst, til Politiken.

 

– Vi fandt ordet neger 13 gange, og vi fandt også ordet hottentot en enkelt gang. De er blevet ændret til afrikaner, siger han.

 

Formålet med ændringerne er at undgå ord, som er et levn fra kolonitiden, og som europæere har brugt til at betegne andre etniske grupper.

 

Peter Nørgaard Larsen understreger, at museet gemmer de gamle titler.

 

Statens Museum for Kunst er inspireret af Holland. Her har Rijksmuseum i Amsterdam indtil videre ændret 233 titler og beskrivelser, hvor ord som neger og muhamedaner indgik.

 

Blandt museumskolleger i Danmark er der udbredt enighed om, at det er i orden at ændre beskrivelser af værker, så længe de gamle bliver gemt.

 

Læs også
Modig frihedskæmper: Ella von Cappeln lokkede SS-officer med røde roser – og skød ham

Der er til gengæld uenighed, når det handler om de originale titler.

 

På Nationalmuseet i København mener man, at de oprindelige titler fortsat skal bruges – også selv om ordet neger optræder.

 

– Ordet neger beskriver en ulighed mellem folk, som er en del af historien. Den må vi også tage på os, selv om vi ikke bryder os om den længere.

 

– Retter man i historien, risikerer man at miste de historiske dybder, siger vicedirektør Camilla Mordhorst fra Nationalmuseet i København til Politiken. Det skriver ritzau.

 

Historien forsvinder

Når man lytter til Peter Nørgaard Larsen i TV2 news er det svært at høre en principiel bergrundelse.

 

Det er en uklar blanding af argumenter.

Læs også
Kulturhistorie: Risikoen ved at læse Bodega Blues er en overvældende tørst og en uovervindelig lyst til at besøge de steder, forfatteren beskriver så levende og farverigt

 

På den ene side er det et levn fra fortiden. Det er nærmest ord som folk i dagens Danmark ikke forstår.

 

På den anden side er det nedsættende at kalde folk for neger.

 

Det er upræcist. Det er ikke særlig interessant at få at vide at det er hovedet af en neger. Vi vil give folk nogle flere informationer.

 

Vi smider ikke de gamle titler væk. vi har bare samtidig også en ny opdateret titel, siger Peter Nørgaard Larsen til News.

 

Andre museumsfolk er helt uenige. Det gælder direktøren for Aros i Aarhus. Han fastholder at ord som neger og hottentot er en del af vores historie. Derfor skal vi fastholde den historie sprogbrug, selv om det er ord vi ikke bruger i dag, siger han til TV2 News.

 

Camilla Mordhorst fra Nationalmuseet er også skarp i sin kritik. Hun mener også det er et initiativ, som strider mod bevidsthed om vores historie.

Læs også
”I Jægersborg står der et orgel”

 

Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti er også stærk kritisk.

 

“De er blevet smittet af den svenske syge: Politisk korrekthed.”

 

Det er en totalitær tankegang. Et forsøg på at omskrive historien herunder kunstens historie. Det er helt uvidenskabeligt. (TV2 News)

 

Socialdemokratiet støtter museet

Mogens Jensen (S) er glad for, at ordet “neger” nu forsvinder fra kunsttitler på Statens Museum for Kunst.

 

Det er helt naturligt og udtryk for god formidling, når Statens Museum for Kunst ændrer titlerne på 14 kunstværker, hvor ordene “neger” og “hottentot” tidligere indgik.

 

Det mener Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen.

Læs også
Christian 2. (1481-1559) – Bisgaards bog er et fornemt eksempel på historisk formidling, når den er bedst

 

– Vores sprog ændrer sig hele tiden, og når ord bliver utidssvarende, så erstatter man dem med nogle nye. Det er en naturlig udvikling, og det er det også i det her tilfælde. (ritzau)

 

– Når du så skal formidle til et publikum, så bruger du det, der gælder i dag. Det synes jeg også er fint i forhold til kunst, siger han.

 

Han mener ikke, at ændringerne vil have betydning for den historiske kontekst, værkerne bliver set i. Til gengæld regner han med, at udviklingen vil fortsætte.

 

– Det er noget, der sker flere steder. Jeg mener bare, at museet indretter sig efter virkeligheden, nemlig at sproget ændrer sig hele tiden. Vi bruger nye ord, og andre glider ud.

 

Hos SF er kulturordfører Holger K. Nielsen heller ikke fortørnet over, at navne på kunstværkerne ændres.

 

– Det er jo deres valg. Det vil jeg ikke som politiker blande mig i.

Læs også
Dannebrog: Folkets flag og et nationalt symbol – en bog skrevet med et varmt, dansk hjerte

 

– Personligt synes jeg, det er helt i orden, de gør det. Sproget ændrer sig hele tiden, og det synes jeg også skal reflekteres i den måde, man beskriver kunst, siger han.

 

Spørgsmål: Men kan der ikke være en pointe i at beholde de originale titler for netop at vise værkernes historiske sammenhæng?

 

– Jo, det kan der da måske. Det er der nok forskellige tilgange til. Jeg synes, det er i orden at ændre det. I sidste ende må det være op til museerne selv, hvordan de beskriver deres kunstværker, siger Holger K. Nielsen.

 

Det er forskelligt, hvordan museet har ændret titlerne. Hvis titlen er kunstnerens egen originaltitel, så vil den blive stående som sekundær titel under den nye, hvor “neger” eksempelvis skiftes ud med “afrikaner”.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…