Mere end 800.000 danskere lider både fysisk, psykisk og socialt som følge af kroniske smerter, og de mange smertepatienter koster årligt samfundet 17,8 mia. kr. i pleje og tabt arbejdsfortjeneste.
Det skyldes blandt andet manglende kapacitet og lange ventetider på nogle af landets tværfaglige smertecentre samt et behandlingssystem, som ikke er gearet til at håndtere smerternes forskellighed.
I januar 2015 udgav Sundhedsstyrelsen for første gang kliniske retningslinjer på området, men efter et år kniber det stadig med at følge retningslinjerne, fortæller formanden for Foreningen af Kroniske Smertepatienter. Foreningen anbefaler derfor, at patienterne selv tager kontrol, bl.a. ved lægedialog, dagbog og ny app.
Mere end 800.000 danskere lider af kroniske smerter. Det svarer til hver femte voksne. Smerterne har store omkostninger, både for den enkelte person og for samfundet, og smertepatienter er i dag en af de patientgrupper, der giver de absolut største sundhedsøkonomiske belastninger i samfundet. Udregninger fra Dansk Sundhedsinstitut har vist, at smerteintensive sygdomme årligt koster samfundet 17,8 milliarder kr. i udgifter til sundhedsvæsen og medicin samt tabt arbejdsfortjeneste, hvilket svarer til en femtedel af Danmarks udgifter på sundhedsområdet.
Behov for mere tværfaglig smertebehandling
Nogle smertepatienter behandles på landets tværfaglige smertecentre, og disse centre har vist sig på signifikant vis at kunne mindske deres smerter og forbedre deres livskvalitet og funktionsevne. Desværre er der meget lange ventetider – ofte op til flere års ventetid, manglende kapacitet og for få tværfaglige behandlingspladser på centrene.
Derfor ender mange smerteramte danskere med at blive sendt rundt i systemet mellem deres praktiserende læge og forskellige speciallæger frem for at få tværfaglig behandling, fortæller ledende overlæge, Ole Bo Hansen fra Tværfagligt Smertecenter og Palliativ klinik, Holbæk Sygehus:
”Der er desværre en tendens i det danske sundhedsvæsen til, at smerter generelt opfattes som et symptom frem for som en selvstændig sygdom, og at der ikke i tilstrækkelig grad skelnes mellem akutte og kroniske smerter. Det betyder, at den enkelte læge typisk fokuserer på at finde frem til en konkret enkeltstående diagnose, med det resultat, at patienterne tabes i systemet, og der kan gå i årevis uden at en målrettet smertebehandling igangsættes. Hvis vi skal kunne sikre den enkelte patient en bedre livskvalitet, kræver det en tværfaglig indsats, der bygger på den enkelte patients smerteforløb og historik.”
Smertepatienter må selv tage kontrol over smerterne
I januar 2015 udgav Sundhedsstyrelsen for første gang et sæt nationale kliniske retningslinjer for udredning og behandling af ’patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet’. Heri anerkendes bl.a. behovet for mere tværfaglig behandling, tidligere udredning og opfølgning på behandlingen. Desværre er det, her et år efter, begrænset hvor meget man mærker til retningslinjerne ude i de almene lægepraksisser, fortæller Pia Frederiksen, som er formand for FAKS – Foreningen Af Kroniske Smertepatienter, og som også selv lider af kroniske smerter:
”Intentionerne med retningslinjerne er jo gode nok, men der er behov for en ændret behandlerkultur, mere viden på området og en bedre organisering af smertebehandlingen. Smertebehandling i dag er ofte vilkårlig og utilstrækkelig, og mange fejlbehandles eller får slet ingen behandling. Derfor er patienterne nødt til selv at tage kontrollen, for at kunne blive velbehandlede.
Patienterne skal selv henvende sig og banke på dørene hos de forskellige specialister, og hver gang skal de kunne forklare den pågældende læge om deres situation og sygdomsforløb. Men det kræver et overblik og et overskud, som kan være meget svært at finde frem for personer med invaliderende smerter,” fortæller hun.
Forening: Sådan kan smertepatienter nemmere tage kontrol
FAKS har sammen med SmerteDanmark åbnet telefonrådgivningen Smertelinjen, hvor man kan ringe og få råd og vejledning, og hvor man bl.a. kan få hjælp til at finde rundt i de forskellige behandlingstilbud. Derudover anbefaler FAKS, at man forbereder sig grundigt inden mødet med lægen, fx ved hjælp af en ny smerte-app:
”Første skridt til at opnå en bedre behandling og få kontrol over smerterne er at være velforberedt. Lægen har kun begrænset tid til den enkelte patient, så jo bedre du kan beskrive dit smerteforløb for lægen og selv identificere årsagssammenhænge, des bedre chancer er der for, at lægen kan forstå dine behov og få lagt den rette behandlingsplan, som tager hensyn til dine behov.
For eksempel kan man føre smertedagbog et godt stykke tid i forvejen, hvor man på daglig basis forholder sig til sine smerter og noterer smertens styrke, varighed, behandling og så videre. Det kan man gøre, som man finder nemmest, men vi anbefaler gerne app’en ’Min Smerte’, som gør det muligt at føre smertedagbog på sin telefon. Telefonen har man jo altid på sig, så det er nemt at registrere i app’en, og man kan hurtigt trække en oversigt ud til lægen,” fortæller Pia Frederiksen.
Denne pressemeddelelse udsendes på vegne af FAKS.
For mere information kontakt:
Katrine Norborg, Kompas Kommunikation, 40 29 67 54 / [email protected]
Pia Frederiksen, Foreningen af Kroniske Smertepatienter, 26 39 24 07, [email protected]
FAKS har modtaget sponsorat fra Pfizer PFE ApS til aktiviteter, som sætter fokus på ’patient empowerment’.
Fakta om kroniske smerter
Smerter inddeles i akutte smerter, smerter på baggrund af kræft og kroniske smerter. Kroniske smerter defineres som smerter, der har varet ud over normal helingstid efter skade (3-6 måneder).1
Kroniske smerter belaster patientens fysiske, psykiske og sociale situation og fører ofte til depression, angst, søvnforstyrrelser, isolation, vrede, koncentrationsbesvær og tab af arbejde2.
Smerteintensive sygdomme koster årligt samfundet 17,8 milliarder kr., hvoraf udgifter til sundhedsvæsen og medicin udgør 12,8 mia., tabt arbejdsfortjeneste som følge af langtidssygemeldinger udgør 5 mia. og tabt arbejdsfortjeneste som følge af førtidspension udgør 111 mio. Kommunale udgifter til fx hjemmehjælp er ikke medregnet.3
Kroniske smertepatienter har et dobbelt så højt sygefravær som normalbefolkningen. Kroniske smertepatienter er fraværende i knap 20% af arbejdstiden, og næsten en tredjedel af smertepatienterne må helt opgive at arbejde på grund af deres smerter. Og blandt dem, der arbejder, er produktiviteten reduceret med 51%.
Fakta om ´Min smerte´ app´en
’Min Smerte’ app’en er en ny app, som er udviklet af Pfizer PFE ApS med det formål at hjælpe personer med primært med neuropatiske smerter til at få bedre overblik deres smerter.
App’en indeholder bl.a.:
– En smertetest, som hjælper til at beskrive smerterne.
– En smertedagbog, hvor man kan registrere forskellige ting omkring sine smerter. Resultaterne kan udtrækkes i rapporter for 1-12 måneder. Indtastningerne kan fx bruges i en dialog med lægen.
– En smertehåndbog med gode råd og information om forskellige smertetyper.
App’en kan downloades gratis fra AppStore og Google Play. Man kan læse mere på www.minsmerte.dk.
Fakta om FAKS og SmerteLinjen
FAKS – Foreningen af Kroniske Smertepatienter – arbejder for at sikre synliggørelse og anerkendelse af kroniske smerter som en alvorlig, selvstændig og invaliderende lidelse.
FAKS hjælper smertepatienter med at få kontrol over eget liv, øget selvværd og højere livskvalitet. Dette gøres via hjælp til selvhjælp gennem oplysning, træning, støtte, samvær og stimulation til aktivitet.
SmerteLinjen er en telefonrådgivning til smertepatienter og deres pårørende.
SmerteLinjen drives i samarbejde mellem FAKS og SmerteDanmark med bevilling fra Sundheds- og Ældreministeriet.
Mere end 20 frivillige sygeplejersker, socialrådgivere, psykologistuderende og patienter sidder klar ved telefonerne til at hjælpe 14 timer om ugen.
Man kan finde SmerteLinjens telefontider og læse mere på www.smertelinjen.dk.
Kilde: FAKS
