Når storkriminelle slipper for udvisning af Danmark eller børnebrude accepteres på danske asylcentre, så bør alle kunne se, at noget er fulkommen galt. Når begrundelsen så ovenikøbet bunder i internationale konventioner – og ikke gældende dansk lov – bør det være tydeligt for enhver, at noget er fuldstændig galt og det skal laves om. For i Danmark bør det være dansk lovgivning, som gælder.
Hvis noget er galt, må det ændres. Mere kompliceret bør det ikke være. Og så åbenbart alligevel. For i det politiske landskab er der ikke flertal for konkret at tage et opgør med de konventioner, som ikke lever op til nutidens forhold. Stemningen er maksimalt for at udfordre eller gå lige til grænsen af konventionerne. Ikke at revurdere, ændre, eller helt at udtræde af dem.
Fra en anden tid
Konventionerne er alle udarbejdet umiddelbart efter 2. verdenskrig, hvor verdensordenen var yderst udfordret og der skulle findes en anden retning, for at verden kunne blive et stabilt og fredeligt sted. Derfor indgik et utal af lande aftalerne om forskellige internationale konventioner. Og sidenhen har flere lande tilsluttet sig dem.
Baggrunden for at skabe internationale konventioner – som skal forstås som internationale aftaler og spilleregler – er at sikre, at mennesker uanset hvilken national lovgivning de lever under, bliver sikret rimelige menneskerettigheder, levevilkår, retfærdig rettergang, frihed, ytringsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed, o.l. Med andre ord: Alle sammen vilkår som er en fuldstændig forankret del af dansk lov og liv.
Dengang havde man ikke udfordringer med storkriminelle familier og individer, som udnyttede det sociale system eller rejsende ægtefolk mellem barn og voksen. Den virkelighed må man desværre konstatere, er blevet en del af den danske hverdag.
Mens politikerne lader tingene være uændret, fortsætter folkedybet med at undres over den ene efter den anden, som nyder beskyttelse af internationale konventioner, men som strider imod enhver dansk fornuft.
Hvem kan mene, at en tredobbelt voldtægtsforbryder har ret til at forblive i Danmark, blot fordi konventionerne tilsiger det?
Hvem kan acceptere et ægteskab indgået i en fjerntliggende provins i Afghanistan mellem en 34 årig mand og en 14 årige pige, fordi de nu en gang opholder sig i Danmark?
De kan ændres, hvis man vil
Politikerne virker folkelige tonedøve og hvad endnu værre er, så har de i al fald i denne sag, fuldstændig mistet enhver form for fornuft og fornemmelse for ret og rimeligt. Imens lader de stå til og generere den ene sag efter den anden, som skriger til himlen, men undlader at handle på det.
Spørgsmålet er, hvor lang tid der skal gå, førhen politikerne mærker et folkeligt pres for at gå aktivt ind i en ændring af de internationale konventioner for at forandre dem og gøre dem nutidige. Præcis som de gør, med så mange andre love i deres daglige arbejde.
Helt grundlæggende er diverse internationale konventioner lige så menneskeskabte, som alle andre love og aftaler. Og derfor kan de moderniseres og ændres. Det kræver udelukkende vilje. Hvis man vil.
