Gymnasiereform vil styrke de unges valg af uddannelse

Colourbox

Boglige uddannelser er gode og vigtige. Men de er ikke finere eller bedre end erhvervsuddannelserne.

 

Nogle unge er bogligt stærke, andre er bedre til at bruge deres hænder. Godt for det – vi har brug for begge dele.

 

I de kommende år vil vi se en stigende mangel på tusindvis af dygtige håndværkere og andre med en erhvervsfaglig uddannelse. Derfor er det problematisk, at rigtig mange unge med udpræget praktisk begavelse bliver vejledt og ansporet til at vælge gymnasiet efter folkeskolen.

 

Virkningen er, at alt for mange tilføjes et nederlag ved at de falder fra i gymnasiet, eller ender op med en halvdårlig studentereksamen, der ikke giver dem adgang til en videregående uddannelse.

 

Det er også et problem, at elevernes valg af fagpakke i gymnasiet – og dermed på eksamensbeviset – ofte ikke afspejler dét, som den videregående uddannelse faktisk kræver. Samtidig står erhvervslivet og sukker efter flere fagligt uddannede. Den nuværende situation med er dermed ikke alene dyrt for skatteyderne. Det værste er, at det er spild af mange unges tid og kræfter.

 

Disse udfordringer tager regeringen og Venstre nu hånd om. Vi foreslår nemlig at reducere antallet af studieretninger på de gymnasiale uddannelser. Det betyder, at de unge lettere kan navigere rundt i valgmuligheder – med den videre vej efter gymnasiet for øje.

 

Helt konkret vil vi reducere de omkring 300 eksisterende forskellige studieretninger til omtrent 50. Desuden vil vi indføre, at næsten alle elever får matematik på B-niveau, eftersom det kræves ved rigtig mange videregående uddannelser. Derudover foreslår vi at indføre et rimeligt karakterkrav på 4 i dansk og matematik, da det kan være afgørende for de unges videre chancer for at få en videregående boglig uddannelse.

 

Elever, som ikke lever op til karakteradgangskravene, vil have muligheden for at blive optaget ved at bestå en centralt stillet optagelsesprøve og samtale. Det er ikke til gavn for nogen – og især ikke de bogligt svageste – at de bliver optaget på gymnasiet, hvor de bliver mødt af en række forudsigelige nederlag. De skal i stedet have den rette vejledning til at kunne udnytte deres store potentiale på erhvervsuddannelserne.

 

Jeg håber, at et bredt flertal i folketinget vil medvirke til at gennemføre en tiltrængt gymnasiereform, så flere unge anspores til vælge den rette uddannelsesvej og livsbane. Til gavn for den enkelte unge og for samfundet som helhed.

 

Kristian Pihl Lorentzen er MF, transportordfører for Venstre og medlem af Folketingets Præsidium.

 

Læs også
Nye tal viser, at jubelhistorierne om indvandrere i uddannelse og arbejde er falske – danske skatteydere betaler for fiaskoen
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…