Politikerne er oprørte over de islamiske parallelsamfund, men vil de gøre noget ved det?

Gennem den seneste uge har vi været vidne til kontroversielle afsløringer af, hvordan der i virkeligheden prædikes bag forskellige moskeers mure trods deres konstante udmeldinger om, at de opererer ud fra Grundloven.

 

Vi har i de skjulte optagelser bl.a. hørt om stening af utro, om vold mod børn og hvordan kvinden ikke må afvise sin mand i ægtesengen. Paradoksalt er det, at der ikke nævnes hverken påbud eller straffe overfor mændene, men i stedet præciseres det, hvad der er mandens ret.

 

I denne uge følger udsendelsesrækken op med garanteret nye triste, hovedrystende og alarmerende afsløringer. Men hvad gør det egentlig? For var der virkelig nogen, der var i tvivl om, at det eksisterede? Nu er det blot dokumenteret, hvilke heldigvis gør det endnu sværere at undgå at erkende den del af virkeligheden selv for den største ignorant.

 

Optagelserne er udført i nogle få moskeer, og det naturlige spørgsmål må være, i hvor mange af moskeerne man ville kunne lave præcis de samme optagelser? Eller for den sags skyld hvor mange af muslimerne der egentlig ønsker denne tolkning af Islam i Danmark? Oftest lyder fortællingen, at det er et mindretal som vedkender sig den traditionelle tolkning af Islam og dermed ønsker sharia. Og dermed at et mindretal er ens betydende med et par få tosser, vi bare skal ignorere. Men undersøgelser i Danmark peger på, at næsten 20% af de danske muslimer ønsker sharia indført. På europæisk plan er det lidt under 50 %. På verdensplan er det noget mere end 50 %.

 

Som frustrationerne vokser, fronterne trækkes op og parallelsamfundene forankres på bekostning af reel integration, kan det forestilles, at flere og flere muslimer ønsker sharia indført som den for dem, naturlige del af et samfundssystem. Et sharia system som i større eller mindre grad allerede praktiseres i de indvandrer tunge ghettobebyggelser, hvor social og religiøs kontrol hersker. En erkendelse som selvfølgelig rokker ved Danmarks grundlæggende sammenhængskraft.

 

Som reaktion på udsendelserne står politikerne i kø for at tage afstand for den slags muslimsk praksis. Ytringer der spænder fra at stoppe samarbejdet med dem, til at moskeerne skal jævnes med jorden. Men fra ord til handling er der som bekendt langt. Over en bred karm er der konsensus om, at det i så fald vil stride mod hensynet til religionsfriheden og til Grundloven. Og dette er ensbetydende med, at de barske ord formentligt ikke følges op af handling.

 

Imens står imamerne tilbage, spiller selv ud med diverse afstandstagen og undren, mens de forsøger at overbevise os om, at det ikke er noget, der foregår, men derimod er manipuleret. Politikerne snakker om løsninger. Erfaringerne fra tidligere viser desværre, at det lader blive ved snakken. Truslen om en lukning har været overhængende af flere omgange. I al fald i teorien. Men desværre udebliver handlingen formentlig endnu engang. Og undermiljøer, som ikke ønsker at lade sig integrere, fortsætter, så snart stormen har lagt sig.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…