Plovmanden: Den populære 500-krone seddel, der i folkemunde fik sit helt eget navn

500 kroneseddel fra 1944 / Nationalbanken

En plovmand eller slet og ret en plov var i mere end i et halvt århundrede blandt mand og mand imellem en populær betegnelse for en 500-krone seddel.

 

Den populære betegnelse skyldes pengesedlens motiv med en mand, der pløjer en mark med et forspand på to heste.

 

Blev trykt første gang i 1910

Motivet med manden, der pløjer med to heste, blev trykt første gang i 1910 på en blågrå bund.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den udgik imidlertid ved den pengeombytning, der i 1945 fandt sted et par måneder efter befrielsen, men fortsatte dog uændret blot nu på en hindbærrød farvet bund.

 

Motivet er tegnet af maleren og tegneren Gerhard Heilmann (1859 – 1946). Plovmanden skulle efter sigende være Ernst Boock, der var karl på godset Tammerup Hovedgaard nær Ejer Baunehøj, og hestene hedder Hertha og Asta.

Læs også
Donald Trumps nye skattelettelser er godt nyt for verdensøkonomien

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gerhard Heilmann lavede tegningen i forbindelse med en konkurrence, som Nationalbanken netop havde udskrevet om en ny 500-krone seddel.

Læs også
Rigsstatistikeren: Hvorfor går det så relativt godt med den danske økonomi?

 

Ny plovmand i 1964

Da pengesedlerne skulle slankes i 1964, var Danmark erhvervsmæssigt set under forandring, og landbrugets stilling var ikke længere dominerende samtidig med, at hestekræfterne var blevet motoriseret.

 

 

Meningen var oprindelig, at motivet skulle have noget med industrialisering at gøre, men da en 500-kroneseddel i folkemunde fortsat slet og ret hed en plovmand og formentlig ville blive ved med at hedde det, besluttede Nationalbanken efter nogen overvejelse at bibeholde pløjemotivet, men denne gang dog med en mand, der pløjer med kun én hest.

 

Plovmanden blev inviteret ind i nationalbankens trykkeri

Motivet er tegnet af Ib Andersen (1907 – 1969), og stammer fra efterårspløjningen i 1959, hvor Ib Andersen tegnede landmanden Peter Jørgensen, der pløjede med én hest på en mark ved godset Birkedal nær Fredensborg.

 

 

Læs også
Industriens mangel på medarbejdere overgår tiden før finanskrisen

 

 

 

 

 

 

 

Han måtte dog dele pladsen med et portræt af manden, der ophævede stavnsbåndet, gehejmestatsminister Christian Ditlev F. Reventlow (1748 – 1827), som blev placeret i pengesedlens højre side.

 

Tegningen blev en stor oplevelse for plovmanden Peter Jørgensen. Han blev inviteret ind i Nationalbankens trykkeri for at se, hvordan sedlen med tegningen af ham blev fremstillet, og fik ved den lejlighed overrakt et eksemplar af en 500-krone seddel som erindring.

 

Og selvfølgelig blev Peter Jørgensen blandt venner og bekendte efterfølgende ikke kaldt andet end Plovmanden.

Læs også
Nobelprisen i økonomi 2018 gik til William Nordhaus og Paul Romer

 

Først i 1974 blev det populær motiv med plovmanden helt afskaffet på 500-kronesedlerne, men det havde så også overlevet i 64 år.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…