Øjenvidne oplevede en helt anden virkelighed end den, som ’flygtningevenner’ videregav til dansk avis

Foto: Privat / arkiv
Udskriv

KOMMENTAR: Lørdag morgen den 9. januar havde Morgenavisen Jyllands-Posten en artikel med følgende overskrift ” Strøm af flygtninge mod Danmark er næsten væk”. En af kilderne til artiklens konklusion er følgende udtalelse fra Pia Kniis, Refugees Welcome på  Flensborg banegård:

 

”Fredag eftermiddag er der slet ikke rejst nogen flygtninge videre mod Danmark med tog”

 

Samme fredag eftermiddag var jeg med EC-toget fra Hamburg mod Danmark. Da toget nåede Flensborg stod der 35-50 ventende personer på perronen, hvilket efter Flensborg-forhold er usædvanligt mange.  Udover enlige mænd var der også familier med børn. Efter mit bedste skøn var der stort set kun tale om personer af ikke- europæisk herkomst.

 

Efter ankomsten til Padborg lidt senere foretog dansk politi paskontrol, og da toget kørte videre, stod der på perronen en gruppe på 30-35 personer, som politiet havde afvist.

 

Hvad der skulle ske med dem, er uvist, men det er i den forbindelse heller ikke væsentligt.

 

Vigtigt er derimod, at den citerede udtalelse slet ikke stemmer med den virkelighed, jeg oplevede. Flensburg banegård er ikke ret stor, nærmest som en mindre dansk provinsby, og de mange flygtninge må derfor have været meget synlige. Ikke mindst for de medarbejdere fra Refugees Welcome, der i længere tid har serviceret flygtningene på banegårdene i Tyskland, og som hyppigt udtaler sig i medierne som særligt sagkyndige.

 

Læs også
Asylansøgere gik amok under fodboldkamp: Dommeren: “Jeg har aldrig set noget lignende”

Der er altså ikke grundlag for Jyllands-Posten´s overskrift, tværtimod, men det overrasker vel heller ikke, når konklusionen er baseret på udtalelser fra en repræsentant for Refugees Welcome.

 

Tænk, hvis journalisten havde talt med repræsentanter for dansk eller tysk politi eller fra DSB/DB.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ