Søgte på Lars Vilks og Lars Hedegaard natten før terrorangreb

DKA

Fire mænd i alderen 20 til 31 år er ifølge anklageskriftet tiltalt efter straffelovens paragraf 114, den såkaldte terrorparagraf for at have til hensigt at “destabilisere eller ødelægge Danmarks grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer”.

 

To af mændene er yderligere tiltalt for at hjælpe Omar El-Hussein med at skaffe mordvåbnet af vejen.

 

En tredje er tiltalt for at være i besiddelse af ammunition, identisk med den Omar El-Hussein brugte ved terrorangrebet.

 

Søgte på Vilks og Hedegaard

Natten før angrebet på Krudttønden søgte Omar El-Hussein på hjemmesider tilhørende tegneren Lars Vilks, debatmødet i Krudttønden og forfatter Lars Hedegaard.

 

Anklagemyndigheden fremviste under formiddagens retsmøde flere effekter, som Omar El-Hussein ifølge politiet har brugt ved angrebet på Krudttønden.

 

Politiet ved, at våbnet, som blev anvendt i Krudttønden, blev stjålet tilbage i 2013. Men anklagemyndigheden ved ikke, hvordan Omar har fået fat i det.

 

Herudover blev en speciel bæltetaske fremvist. En taske som en af de tiltalte har købt til Omar, og som han efterfølgende benyttede ved angrebet ved Synagogen.

 

Endelig fremviste man også den hættetrøje, som Omar El-Hussein havde på, da han blev skudt og dræbt af politiet. Selvsagt Ikke noget rart syn.

 

Mjølnerparken

Anklagemyndigheden kunne ved hjælp af sammenstykkede overvågningsbilleder og videooptagelser vise, at Omar El-Hussein efter angrebet på Krudttønden tog tilbage til Mjølnerparken.

 

Læs også
Medier: Imam forbindes med terror på Sri Lanka – “Allah skabte dette land til muslimer”

Her har politiet fundet adskillige effekter, som alle knytter Omar til Krudttønden. I en skraldespand har man fundet en rød hue og en halsedisse, begge med DNA som med den højeste grad af sandsynlighed passer på Omar.

 

Herudover har man fundet den jakke, som man mener Omar bar ved angrebet i Krudttønden. Endelig har man fundet et militærgevær i en sort plastiksæk, som passer med de patronhylstre, politiet har sikret sig.

 

Tilhører bortvist

Dommer Marianne Madsen kører sagen stramt. Der er forbud mod lydoptagelse og fotografering i retssal 60. Og efter at en ung kvinde havde fyret et par blitz af, måtte hun forlade retssalen. Hendes optagelser blev slettet af politiet.

 

Ifølge anklager Sidsel Jessen-Klixbull kommer en del af bevisførelsen til at foregå omkring interternetcafeen, PowerPlay, som Omar El-Hussein besøgte flere gange.

 

Anklagemyndigheden har forespurgt hos Google, hvad Omar søgte på.

 

Ud over tegner Lars Vilks og forfatter Lars Hedegaard søgte han blandt andet en adresse i Hellerup, som kan knyttes til Nicolai Sennels, arrangør af den danske afdeling af det islam-kritiske Pegida.

Læs også
Indvandringskritisk parti stormer frem i Holland efter det islamiske terrorangreb

 

Heller ikke hipster-cafeen Kiohsk på Vesterbro gik fri. Kioske, som er butik og cafe i et, var en af de første kiosker, der solgte Charlie Hebdo efter terrorangrebet i Paris.

 

Søgningen endte dog med flest klik på Mosaisk Trossamfunds hjemmeside. Det sidste vedrørte en privat, jødisk fest, som var annonceret til at skulle vare fra lørdag den 14/2 til søndag kl. 14.00.

 

Drabsvideo afspillet i Byretten

 

Anklager viste et videoklip fra internetcafeen PowerPlay, hvor det dokumenteres præcis hvad Omar søgte på hvornår.

 

Herefter annoncerede anklager Sidsel Jessen-Klixbull, at man ville vise en kort videooptagelse af drabet på Dan Uzan foran Synagogen.

 

Imidlertid ville filmen efter ønske fra Dan Uzans familie kun blive vist for dommere, nævninge, de tiltalte samt forsvarerne. Dette udløste massive protester fra Ekstra Bladet, TV2, Radio 24/7, Ritzau, Associated Press og Politiken. Sidstnævnte mente, at det var vigtigt at vise klippet, idet videoen måske kunne afsløre noget om determinationen hos Omar El-Hussein.

Læs også
Jihadisten fra Nørrebro  

 

De juridiske dommere voterede, og besluttede at respektere familien Uzans ønske. Herefter blev der slukket for de skærme, der vendte mod presse og tilhørere. Ligesom der blev slukket for lyd og billede i et ekstra rum for pressen i kælderen.

 

Anklageren bad nævningene notere sig, hvordan Omar El-Hussein havde skudt. Da det gik meget stærkt, blev videoklippet afspillet to gange. Hun forklarede bagefter om skaderne. Dan Uzan var blevet dræbt af et skud, som var gået ind i venstre kind og ud i højre side af nakken.

 

De to politibetjente, som også var på vagt i Krystalgade på drabstidspunktet, blev begge såret. Den ene havde to friske skudsår i venstre fod. Den anden betjent havde to friske skudsår i venstre overarm.

 

Mordvåben fremvist

De to halvautomatiske pistoler, som Omar El-Hussein senere på natten blev fundet i besiddelse af, blev fremvist i Byretten.

 

I Krystalgade fandt man 7 afskudte patronhylstre af kaliber 9 mm, og 2 kaliber 7,65 mm.

 

Læs også
Drabsmanden fra Utrecht skrev, at han handlede “i Allahs navn” – medier omtaler brev

Det er endnu ikke lykkedes Anklagemyndigheden at afdække, hvordan Omar er kommet i besiddelse af pistolerne. Tilgæld er det fastslået, at der ialt blev affyret 9 skud ved Synagogen med de to pistoler.

 

Hos en af de fire tiltalte, Mahmoud Rabea, har politiet under en ransagning fundet ammunition af tilsvarende mærke.

 

Navneforbud ophævet

Der var fra starten nedlagt navneforbud i sagen. Navneforbuddet skete blandt ande af hensyn til en af de fire tiltalte, som har et sjældent navn, som flere i hans familie også bærer.

 

Imidlertid fandt Retten, at hensynet til offentligheden vejede tungere end om en tiltalt følte sig krænket. Navneforbuddet blev følgelig ophævet.

 

De fire tiltalte er: Liban Elmi, 20 år. Ibrahim Abbas, 23 år. Bhostan Hossein, 26 år og Mahmoud Rabea, 31 år.

 

Retsmødet fortsætter fredag. Sagen forventes at vare til slutningen af september.

Læs også
Erdogans islamistiske styre i Tyrkiet prøver at udlægge det blodige angreb i Utrecht som et rent familiedrama

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…