Tullebølle: En fiasko, som vil gentage sig, hvis vi ikke ændrer opfattelsen af, hvem der er “asylbørn”

1½ år.

 

Så længe magtede Langeland Kommune at drive Børnecenter Tullebølle. Så besluttede Integrationsminister Inger Støjberg at lukke stedet.

 

Efter hensigten skulle det fungere som center for uledsagede asyldrenge. De drenge som indtil da beboede centeret, er i stedet fordelt rundt omkring til andre centre. På overfladen et fornuftigt træk.

 

I realiteten et spørgsmål om at flytte et problem rundt uden at løse det. For de andre centre kommer til at møde præcis de samme unge, og skal håndtere dem med præcis de samme manglende færdigheder og handlemuligheder som de kommer fra.

 

I centerets levetid år har naboerne og de ansatte skulle finde sig i vold, trusler, uro, brandstiftelse og seksuelle overgreb fra de unge side. Og hverken ansatte eller myndigheder magtede at håndtere de unge drenge. Dels fordi de ansattes kompetencer ikke evnede at løfte opgaven.

 

Men ligeledes fordi de lovgivningsmæssige rammer de ansatte arbejder under, ikke var tilstrækkelige. Dog var den officielle grund en manglende professionel ledelse på stedet. Bekvem begrundelse når man som politisk ansvarlig, ikke selv mener, at skulle tage sin del af ansvaret.

 

Helt grundlæggende er der mange elementer som gør, at sådanne centre ikke i praksis vil kunne fungere i Danmark. Og dermed er det ikke bare et spørgsmål om dårlig ledelse. Men ledelsen er selvfølgelig den primær ansvarlige, og har det formelle ansvar. Men de politikere som etablerer disse centre, uden at give hverken ledelsen, ansatte eller områdets beboere rimelige vilkår, bør ligeledes tage ansvar. Politikerne skaber ikke forandring efterfølgende, men flytter blot de unge og udfordringerne rundt til andre centre.

 

Officielt er de her drenge børn. Men tal fra udlændingestyrelsen og politiet viser, at omkring en sjettedel af dem der påstår de er børn, rent faktisk er voksne. Det er vel og mærke kun et skøn. Og når man som voksen bliver behandlet som barn, skaber det selvklart udfordringer, som stiger til uanede højder, så naboerne, ansatte, ledelsen og den ansvarlige minister må give op. Og centret bliver lukket.

 

Derudover kommer de her unge drenge og mænd fra en meget forskellig kultur end den danske, som udfordrer den måde vi her i landet er vant til at løse konflikter på og omgås hinanden.

 

Endelig kommer disse unge drenge og mænd fra urolige, diktatoriske og / eller krigstilstande som selvfølgelig vil præge dem i mødet med Danmarks socialpædagogiske tilgang på landets asylcentre. Den danske tilgang kommer ganske simpelt til kort, når disse drenge og unge mænd udfordrer systemerne.

 

Uledsagede asyldrenge, altså unge mennesker som på papiret er under 18 år men sagtens kan være langt over de 18 år, vil forblive en del af dem, der ankommer til Danmark, i håbet om en bedre fremtid end den de kom fra.

 

For deres asylchancer og rettigheder forbedres, når de bliver betragtet som børn. Og med den viden er samfundet nødt til at udvikle tilgangen til disse unge mennesker. Ellers skabes der blot nye Tullebølle centre landet over.

 

Troels Gamst er tidligere leder af et pædagogisk opholdssted

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…