Jeg var på besøg i Mosaisk Trossamfund – og her lærte jeg meget om livet og om lykken

Google Maps
Udskriv

Danmark er det lykkeligste land!

 

Danmark er det lykkeligste land i verden. Sådan var konklusionen fra det “lykke-kommissionen”.  Er vi det lykkeligste folk på jord? Tja… Måske. I hvert fald prøver vi at “øge” lykken for os selv og vore nærmeste, når vi træffer vore daglige valg.

 

Nu er der mange flygtninge og indvandrere i Europa, og vi føler os lidt pressede. Det betyder, at vi ikke føler os lykkelige, når biler sættes i brand i København, når kvinder i burkinier svømmer sammen med vore døtre, og når der er ghetto-områder med juletræsforbud forskellige steder i Danmark. Men er det lykken for indvandrere at bo i det lykkeligste land i verden? Er de en del af vores fælles “lykke”?

 

Foredrag

Jeg var inviteret på besøg i det mosaiske trossamfund i København. Det var en udflugt med organisationen KLF -kirke og Media. Vi var omkring 30 mennesker, som var samlet  en solrig eftermiddag  midt i september foran synagogens højre indhegning. Krystalgade var spærret i begge ender, og der var to politibiler, som holdt vagt. Vi gik gennem en meget smal sluse – kun  5-7 menneske ad gangen – kom igennem sikkerhedsområdet. Efter den oplevelse føltes synagogen, som det mest sikre sted på jorden.

 

Vi sad alle sammen på bænke i den store sal, og hørte den spændende  historien om jødiske flygtninge. Historien var gribende og troværdig – om et folkeslag, som ikke kunne finde lykken noget sted på jorden. Så vandrede de fra et ”sikkert” sted til et andet, og prøvede at etablere sig der. De udviklede med tiden et meget avanceret integrations- systemet, hvor nyankommne fik undervisning, vejledning og hjælp fra trossamfundet.

 

Her – i synagogen – fik nye flygtninge information om deres nye land og hjælp til at starte deres nye liv. De fik undervisning i, hvordan de hurtigst muligt kunne blive en del af det nye samfund og … finde lykken i dette land. En smuk tanke. Vores talskvinde var russer kun to generationer tilbage, men hendes perfekte danske sprog og kendskab til det danske samfund viste os, at hun VAR dansker og hun VAR lykkelig for at bo her.

Læs også
Imam opfordrer til drab på jøder – det bør få alle advarselslamper til at blinke i forhold til dansk udlændingepolitik

 

Hun sagde flere gange, at fra mandag til fredag aften var hun en almindelig dansker, men fra fredag aften var hun den ortodokse, jødiske kvinde. De to roller var ikke i konflikt med hinanden. Der var harmoni og ro i hende. Jeg følte, at hun hvilede i sig selv.

 

Vi snakkede med hende om ghettodannelse, om sikkerhed i Danmark og om sikkerheden omkring synagogen. Hun fortalte, at det var vigtigt for hende og hendes familie at bo i gåafstand fra synagogen, men hun opfattede det ikke som et krav- men et privilegium. ”Det er ikke fordi vi ønsker at danne en jødisk ghetto tæt på synagogen, men fordi vi er glade for at kunne gå til gudstjeneste – og ikke køre!” Sagde hun.

 

Jeg lærte meget

Jeg lærte meget om det jødisk-mosaiske samfund den eftermiddag, om integration og om lykkefølelse. Hvis andre trossamfund vil implementere den samme integrationsstrategi for deres trosfæller, så var der måske ikke dannet parallelsamfund i Danmark, og befolkningen var ikke delt så meget i  “dem” og “os” – på begge sider.

 

Vores fælles lykke kan genskabes og bevares, men ikke kun med politiske løsninger og kommunale bevillinger. Der skal være vilje – også fra de andre trossamfund i Danmark – til at være en del af en fælles løsning af integrationsprocessen. Det mosaiske samfund er et godt eksempel på en vellykket integrationsstrategi.

 

Læs også
Video: Jøder fortjener at blive slået ihjel, siger en imam på Nørrebro – og han er slet ikke med på regeringens list over hadprædikanter
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ