De gik ind på biblioteket og løb ud med 33 pas – men de er langt fra de eneste, der stjæler pas

Danske pas er en eftertragtet handelsvare. Ifølge Berlingske koster et dansk pas 22.000 kr. på det sorte marked i Istanbul.

 

Med et dansk pas i hånden er der stor sandsynlighed for, at man kan rejse uhindret til og gennem Europa. Det kan både falske asylansøgere og terrorister have stor interesse i.

 

Når et dansk pas koster 22.000 kr. i Istanbul, så peger det på, at passet er blevet forfalsket af pas-falsknere som er i stand til, at bryde sikkerhedskoden til passenes indbyggede chip. Det betyder, at de kan ændre i billede og fingeraftryk, så de passer med den person som har købt passet.

 

Et almindeligt, eller gammeldags, forfalsket pas, hvor der kun er ændret i passets tekst, kan handles til et par tusind kroner. Den type forfalskning kan let opdages hvis man undersøger passet med et mikroskop.

 

Lemfældig omgang

Hos Borgerservice på Åby Bibliotek i Aarhus stjal to mænd 24. februar en kasse med 33 pas, som stod til afhentning hos Borgerservice.

 

Ifølge Aarhus Stiftstidende lykkedes det to mænd, at distrahere medarbejderne i Borgerservice, så de kunne snuppe kassen med pas som stod bag skranken. En medarbejder opdage dog hvad de havde gang i, og bearbejderen forsøgte at stoppe manden som havde kassen. Det lykkedes ikke, da manden slap væk gennem en nødudgang.

 

Man må sige, at det forekommer lemfældigt, at så vigtige dokumenter ”bare” ligger i en kasse bag skranken. Kommunen lover nu at, stramme op.

 

”Det er sådan noget, der bare ikke må ske. Et pas er et af de mest værdifulde stykker identifikation, man kan have. Derfor skal sikkerheden omkring vores behandling af passene også være i top,” siger Lene Hartig Danielsen, chef for Borgerservice i Aarhus Kommune. (Aarhus Stiftstidende)

 

Borgerne er naturligvis blevet tilbudt et nyt pas uden beregning. Skatteydernes udgift til udstedelse af 33 nye pas vil andrage ca. 25.000 kr. Men spørgsmålet er hvem der skal betale regningen for de nye pas?

 

Vil regningen blive sendt til kommunens skatteborgere, eller bliver det tyvene som skal afholde regningen, i fald der falder dom i sagen?

 

En mand fra Aarhus Vest er anholdt

Åby bibliotek ligger ikke langt fra Aarhus vest, herunder Gellerupparken. Ikke overraskende har det vist sig, at mindst en af mistænkte mænd kommer fra bydelen.

 

En 22-årig mand er tirsdag den. 15 ved et grundlovsforhør i retten i Aarhus blevet varetægtsfængslet i fire uger.

 

Den 22-årigefik fik mandag formiddag besøg af politiet på sin bopæl, og under ransagningen fandt politiet nogle af de stjålne pas samt en række andre formodede tyvekoster.

 

Politiet har endnu ikke fundet alle passene fra tyveriet, og da der fortsat er en medgerningsmand på fri fod blev dagens grundlovsforhør holdt for lukkede døre. Østjyllands Politi har derfor ikke yderligere oplysninger i sagen for nuværende.

 

En sikkerhedsrisiko

Siden 2010 er der forsvundet 226.311 danske pas, i samme periode er der fundet 61.399 pas.

 

Siden 2002 er der forsvundet 34 mio. rejsedokumenter fra EU-borgere, det oplyser Interpol til Berlingske.

 

Ifølge terrorforsker Magnus Randsbøl er ”Det er alarmerende høje tal.”

 

Interpol og Europol betegner det høje antal bortkomne pas og ID-dokumenter som en sikkerhedsrisiko.

 

”På det seneste har vi set en stigende tendens til dokumentfalskneri og identitetstyveri, når det gælder irregulær indvandring til Europa. Dokumentfalskneri er en vigtig katalysator for organiseret kriminalitet og terrorisme,” siger Alexandru Niculae, talsmand for Europol. (Berlingske)

 

Sverige indfører nye regler

Svenske myndigheder opdagede sidste år, at der var sket en markant stigning i antallet af bortkomne pas. Det førte til en lovændring, så det fra 1. juli 2016 kun er muligt at få et nyt pas tre gange over en femårig periode.

 

I Danmark er der ingen begrænsning på hvor mange pas man kan få. Imidlertid er det ikke Rigspolitiets indtryk, at det er nemt at forfalske danske pas.

 

Sikkerheden i danske pas er høj, de er svære at forfalske, og det overvejes løbende, om der er behov for tiltag for at bevare det høje sikkerhedsniveau,” siger politiinspektør Michael Kjeldgaard, Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter(NEC).

 

Politiinspektøren forklarer Berlingske, at NKC sidste år undersøgte flere dokumenter og at man fandt lidt flere falske pas og identitetspapirer hovedsagligt fra Syrien og Irak end i 2014. Samtidigt ser centeret kun få danske forfalskede pas. (Berlingske)

 

Men hvis pas-falsknerne er i stand til at bryde ”den høje sikkerhed” og ændre i passene s¨å forfalskningen ikke kan opdages af de elektroniske sikkerhedssystemer, så opdager politiet jo ikke at det foregår.

 

Dansk Folkeparti vil længere ned

Retspolitisk ordfører Peter Kofod Poulsen ser med stor alvor på problemet. Han mener, at det det naturligvis skal være muligt, at få et nyt pas hvis man har mistet det, men at man i øvrigt er nød til at vurdere den enkelte sag.

 

Dansk Folkeparti mener, at den svenske model, med tre nye pas hvis man har tabt passet på gaden, er for meget. (TV 2)

 

Del på Facebook