Han advarede om 9. april, men der blev ikke lyttet – historien gentager sig, og politikerne vil ikke lære

Kommandør Fritz Hammer Kjølsen var marineattache ved den danske ambassade i Berlin fra 1939-41. I tiden op til d. 9. april 1940 advarede han den danske regering om et forestående tysk angreb på Danmark, en del af hans informationer kom fra andre marineattacheer i Berlin bl.a. den hollandske.

 

Den danske regering under ledelse af socialdemokraten Th. Stauning, og med Peter Munch fra Det Radikale Venstre som udenrigsminister, sad disse advarsler overhørig. I dagene op til d. 9. april fremsendte ritmester Hans M. Lunding rapporter til regeringen om, at den tyske værnemagt opmarcherede store styrker syd for grænsen, og at disse kun kunne have ét mål nemlig Danmark.

 

Fra den danske side af grænsen var motorstøjen fra de tyske militære kolonner tydeligt hørbar, alle undtagen den danske regering hørte det og vidste at at et nært forestående angreb var under opsejling, Danmark var målet. Alligevel hjemsendte regeringen de nys genindkaldte soldater, ganskevidst med udrustning og våben, men en mobilisering dengang ville tage meget lang tid når personellet var spredt rundt om i landet.

 

Hvorvidt det var en bevidst handling fra regeringens side, at Danmark ikke skulle forsvare sig i tilfælde af et angreb syd fra, har det aldrig været muligt at fastslå. Kendt er det, at udenrigsminister P. Munch var en stor modstander af militæret, det er også kendt at han af al magt forsøgte at holde Danmark neutral i den krig der i 1939 var i gang. Munch var af den opfattelse, at små lande som Danmark ikke have noget at gøre i stormagtsopgør og at disse gjorde bedst i at gøre sig så usynlige som mulige og ikke provokere de store magter.

 

Faktum er, at da den 9. april oprandt måtte den danske hær ikke forberede stillinger, det kunne jo provokere den store magt sydpå. Hæren skulle kæmpe på ‘overfladen’, det betød at man ikke måtte grave sig ned eller som sagt på anden måde forberede et forsvar af landet, hvilket frustrerede den militære ledelse, og gjorde et effektivt forsvar umuligt.

 

Politikerne læser ikke historie, og lærer derfor aldrig af den.

Igen gentager historien sig, fra alle side lyder der advarsler om forestående terrorangreb mod Europa fra religiøse fanatikere og islamiske paramilitære organisationer i og udenfor Europa.

 

Igen vil politikerne ikke lytte, og igen opfører politikerne sig som overgivende hunde, der lægger sig på ryggen med alle fire poter i vejret, uden vilje til at forsvare sig eller det folk de er valgt til at tage vare på og beskytte. Europas politikere kunne lære noget af katten, når den ruller om på ryggen er det ikke for at overgive sig, men for at forsvare sig med tænder og klør, pindsvinet ruller sig sammen og stritter med piggene for at forsvare sig mod angribende fjender.

 

Advarsler, misundelse, og had.

Alle advarer mod den uhæmmede og ukontrollerede indfluks af individder specielt fra muslimske lande, der er ingen reel mulighed for at sikre sig mod, at medlemmer af Islamisk Stat eller radikaliserede enkeltpersoner skjuler sig blandt horderne af migranter. En ting er dog sikker, disse har kun én interesse, nemlig at skabe død og ødelæggelse i Europa, og indføre et rædselsregime samme sted.

 

Den egentlige årsag hertil er lidt svær at få øje på, måske den ligger i en eller anden grad af misundelse, men hvorfor rettes denne misundelse ikke mod deres egne regimer? Saudi Arabiens overklasse nærmest svømmer i penge på lige fod med Joachim von And, hvorfor ikke rette sin misundelse mod dem, når alt kommer til alt er det Europa og USA der gør det muligt for sauderne at bade i milliarderne.

 

Læs også
Det internationale samfund ignorerer folkedrab på kristne i Nigeria

Der udstråles et indædt had mod de europæiske lande, der set fra disses side forekommer helt uforståeligt. Hvad har vi gjort dem, bortset fra at have en anden religion? En religion med en tilgivende Gud, ikke en straffende Gud, som i Koranen. Det er helt tydeligt ikke levevilkårene der trækker, det ses af, at der klages over alt, lige fra vejret til maden, alt er forkert, så hvorfor kommer de når det hele er så utilfredsstillende? Hvorfor søger de ikke andre græsgange hvor vejret er bedre, maden er tilpas, og troen er af den rette slags?

 

Europa har ingen pligt til at lukke dem ind, når det alligevel sker er det på et humanitært grundlag, empati om man vil. Men der er ingen lov der byder at Europa skal være verdens socialkontor.

 

Den gode detektiv ser altid bagud.

Måske det er på tide at rette blikket mod dem der har økonomisk fordel af en migration. Hvem er det der konstant påstår at det er en fordel for landet at der kommer migranter ind? Hvem er det der påstår at der er behov for dem? Er det de samme som man i 1946 opgav at drage til ansvar for deres handlinger under besættelsen, dem som statsadvokaten for særlige anliggender Carl Madsen blev sat til at forberede retssager mod?

 

Hvis den ærede læser gætter på industrien kan man ikke fortænke ham deri!

 

Tiltalefrafaldet, eller knæfaldet.

Det blev sagt, at hvis nogen ville være i stand til at få industrien dømt, så var det Carl Madsen. Carl Madsen blev meget belejligt taget for spirituskørsel da hans første sag mod Wright Thomsen Keir, var parat til at blive taget i retten. Rigsadvokat Phiil tabte denne sag umiddelbart efter. Phiil konkluderede, at tabte man denne sag ville man også tabe alle de andre, hvorefter man opgav al videre retsforfølgning af industrien. Man nedsatte dog en kommision “Revisions udvalget for tyske betalinger”, der økonomisk gav pote til statskassen.

 

Læs også
Ny bog – Tarek Ziad Hussein: Det sorte skæg – om at være dansk muslim

Erling Foss udtalte efter krigen, at han havde forståelse for at landbruget solgte sine produkter til tyskerne, de skulle jo leve og havde igen anden indtægtsmulighed, men industriens overdrevne samarbejde med tyskerne tog han afstand fra.

 

Gud Mammon

I 1960ne var det også industrien der ønskede at lade tyrkiske fremmedarbejdere komme til landet for at udfylde de jobs der var ledige, de kom, så og blev. Det var ikke meningen, men sådan blev det.

 

Kunne man forestille sig at nutidens industri udviste en større nationalfølelse end dengang, eller er det utopi? Er det Gud Mammon der tilbedes, det er ihvertfald hverken Vor Herre eller Allah? Bunder al den ‘godhed’ kun i et, nemlig kontrakter for industrien? Alle ved at en hvilken som helst krig på et eller andet tidspunkt ophører. Når det sker skal det ødelagte genopbygges, og kampen for at få de fedeste kontrakter sætter ind. En faktor i det spil er flygtninge og migranter. Håbet er at de vil huske hvor vel modtaget de har været og behandlet af værtslandet så det kan have en afsmittende effekt for industriens muligheder for kontrakter.

 

Er det her hunden ligger begravet?

 

Under enevælden hed det “kongen byder”, i dag hedder det “industrien byder”

Den seneste udvikling viser, at industrien igen scorer kassen. Den trepartsaftale som Regeringen har forhandlet sig frem til er en god forretning for industrien. Metoden er, at man “indsluser” flygtninge til en for industrien lavere løn. For at få fagforeningerne med er staten nød til at kompenserer for differencen mellem indslusningslønnen og den reelle løn. Men HOV! flygtninge skal ikke integreres i samfundet de skal tilbage til deres hjemlande, så hvorfor en aftale om en industriel integration af flygtninge?

 

Læs også
Radikalisering af Sverige: Muslimske børn drikker ikke vand på skolen, fordi det er “kristent”

Det der rent faktisk sker er det samme som er sket i forbindelse med etniske danske kontanthjælpsmodtagere. Disse fik også en pose penge med hvis en arbejdsgiver ville ansætte dem i deres virksomhed. Resultatet af dette var, at de godt nok fik et arbejde, men ansættelsen varede som regel ikke længere end den periode hvori de fik statslig tilskud, så blev de afskediget, og en ny kontanthjælpsmodtager ansat.

 

På den måde får industrien billig, og mere villig arbejdskraft, dertil kommer så statslige støttekroner. Industrien får altså både i pose og i sæk, en besparelse og en indtægt uden at røre en finger. Det er de danske skatteydere der betaler, og som skal udsættes for billig konkurrence af en gruppe personer som ikke synes at Danmark er et godt land og som modarbejder demokratiet.

 

Det er den samme gruppe som begår vold og hærværk. Den samme gruppe som gør det nødvendigt for politiet at holde vagt ved jødiske institutioner. Den samme gruppe som lægger beslag boliger så etniske danskere er boligløse, og nu bliver de altså også arbejdsløse.

 

Dansen omkring guldkalven

Industrien scorer stort, og befolkningen lider derunder, er det at vise social ansvar over for nationen og dens etniske borgere?  Når der tales så meget om trosfrihed i Danmark ville det måske være på sin plads at industrien registrerede sig som værende en trosretning, med Mammon som Gud! Ihvertfald foregår der en dans omkring guldkalven.

 

At man opgav at retsforfølge industriens ledere efter besættelsen skabte en præcedens for det der sker i dag. Det kan ikke fastslås med sikkerhed, hvor stor en andel dansk industri havde for tysklands evne til at føre krig i 40´erne. men jo dårligere krigen gik for tyskerne, des større betydning fik dansk industri for den tyske krigsindsats.

 

Danmark var blevet ‘a safe heaven’, derhen at forstå, at Danmark i 1943-44 var blevet anerkendt som allieret af USA og England, og dermed ikke noget egentlig bombemål for RAF og USAAF. Dansk industri kunne frit og uforstyrret arbejde for tyskerne, med sikkerhed for ikke at få produktionsmidlerne ødelagt af allierede bombeangreb. Man var under Amerikansk og Engelsk beskyttelse.

Læs også
De advarede om, at Frankrig er i krig med islam – det har kostet dem dyrt

 

Dansen omkring guldkalven fortsætter med uformindsket fart, historien gentager sig.

 

Bliver vi aldrig klogere?

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…